'Jeg er glad for, at jeg har arbejdet som vikar tidligere, for der lærte jeg, at man skal være parat til at fravige sin plan', siger Dorthe Lindmann, som er nyuddannet lærer

Vigtigt at adskille privatliv fra arbejde

Det er teamet, Dorthe Lindmann spørger og får hjælp af. Som nyuddannet lærer har hun også fået en mentor, men den ordning har hun næsten slet ikke benyttet sig af.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På lærerværelset er der nogenlunde roligt. På en storskærm kører YouTube-klip, og lærerne drikker kaffe og taler sammen ved små borde. Men resten af Stilling Skole er i kaos i dag.

Lærerne siger det selv: »Der har aldrig været så meget rod nogensinde«. Alle klasser har emneuge og er i gang med udsmykning. Så overalt ligger børn på gulvet og maler, klipper eller limer udklip på plancher til store kunstneriske collager. Det er muligvis ikke en helt almindelig skoledag, men for Dorthe Lindmann er det alligevel en del af hverdagen som nyuddannet lærer.

»Jeg er glad for, at jeg har arbejdet som vikar tidligere, for der lærte jeg, at man skal være parat til at fravige sin plan. Man kan ikke gå i panik, bare fordi tingene ikke bliver, som man havde planlagt«, griner hun.

Dorthe har nu arbejdet på Stilling Skole uden for Skanderborg i to måneder, og hun har det godt i jobbet som lærer.

»Nu er jeg også begyndt at kunne indgå aftaler på hverdagsaftener. Jeg har aldrig sovet så godt, som jeg gjorde den første måned, for jeg var helt udmattet, når jeg kom hjem. Men det har hele tiden været på en god måde, for der er så mange gode indtryk og oplevelser hele tiden«.

Teamet er en stor hjælp

Emneugen har Dorthe Lindmann været med til at planlægge sammen med sit årgangsteam. Selv om hun stadig føler sig ny i forhold til at vide, hvor man finder materialer, og hvilke procedurer man skal følge, så mener hun klart, at hun indgår på lige fod med alle andre.

»Vi har et super godt team, som virkelig arbejder fint sammen. Det er dem, jeg spørger og får hjælp af. Jeg har også fået en mentor, som jeg kan spørge, men det synes jeg næsten slet ikke, at jeg har haft brug for, fordi jeg har så gode kolleger i teamet«.

Børnene udsmykker skolen i samarbejde med en lokal kunstner. 3.-klasserne maler spraglede fugle, 8.-klasserne fremstiller store fotostater, og 6.-klasserne udformer kæmpe mosaikbilleder af udklip fra kulørte blade.

»De har været så meget mere kreative, end jeg havde troet. Det har simpelthen været så fedt at se nogle af de børn, som normalt har lidt svært ved at hænge med i dansktimerne, virkelig være med. Det får jo også mig til at tænke, at de godt kan - så er det bare den vej, jeg skal gå«.

På vej ned ad gangen er der både store og små børn, der hilser på hende, lige skal vise hende, hvad de er i gang med, og fortælle, hvordan de har det i dag. Det er den store fordel ved at have mange klasser, fortæller Dorthe, som underviser i musik i seks ud af sine 23 timer på næsten alle årgange.

»Det er lidt overvældende at forholde sig til så mange børn, og det piner mig meget, at der fortsat er nogle stille piger, som jeg ikke kan huske navnene på. Men det er svært, når man kun ser dem 45 minutter om ugen«.

Den tætte relation er noget, Dorthe går meget op i. I sin 6. klasse har hun indført en snakketime efter skoletid hver torsdag, fordi pigerne i klassen havde en del problemer.

»Jeg kunne godt fornemme, at der var nogle, som ikke syntes, at det var rart at komme i skole. Så er det vigtigt for mig at få skabt et rum, hvor de føler sig trygge til at fortælle mig, hvordan de har det. Hvis der er nogen, der ikke bryder sig om at være der, så bliver det hårdt for alle parter«.

Ikke noget 24-timers-job

Egentlig skulle Dorthe Lindmann først være mødt klokken 10, men hun vælger at komme allerede klokken 8 hver dag, for så kan hun sidde og forberede sig på skolen. Alle lærere har en bærbar computer, så hun kan arbejde, hvor hun vil.

»Lærerværelset er jo lidt en banegård, men i personalerummet kan jeg få ro. Jeg forsøger at gøre alting på skolen, for så har jeg virkelig fri, når jeg kommer hjem. Ellers tror jeg godt, det kunne blive et 24-timers-job. Som en af mine kolleger siger: Det er bedre at komme veludhvilet end velforberedt«.

Hun kan dog også godt finde på lige at smutte forbi musiklokalet på vej hjem og sidde der lidt og spille på klaveret.

»Jeg er simpelthen så glad for det her lokale - det er stort og lyst og dejligt. Selv om det nu ikke virker så stort mere, når der er mange elever i det«, siger hun og griner.