Arbejdstid
13   535

Lærerne fik 13 procent flere undervisningstimer sidste år

Mission accomplished! Nu er den officielle opgørelse af lærernes undervisningstid for første skoleår med reform og lov 409 offentliggjort, og præcis som regering og KL havde aftalt, så steg den andel af lærernes arbejdstid, hvor de er inde i klassen og underviser, med cirka 13 procent.

 

regnestykket

I skoleåret 2013/14 arbejdede de fleste lærere på en lokal såkaldt A08-arbejstidsaftale, hvor det kun var de klassiske katedertimer, der blev opgjort som undervisning. Men der var 17 kommuner, der brugte den ældre A05-arbejdstidsaftale, hvor også for eksempel lejrskoler, elevsamtaler og lektiecafe tæller med som undervisning - det såkaldt udvidede undervisningsbegreb. Det er også sådan, undervisningstiden opgøres i lov 409, og derfor er det muligt at sammenligne undervisningsandelen i A05-kommunerne i 2013-14 med undervisningsandelen på landsplan i 2014-15. I 2013-14 underviste A05-lærerne i gennemsnit 42,6 procent af deres arbejdstid. I 2014-15 var den gennemsnitlige undervisningsandel 48,1 procent. Det er en stigning på knap 5,5 procentpoint eller knap 13 procent.

Artiklen fortsætter under banneret

Tallene ligger i Undervisningsministeriets datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk.

 

Som bekendt havde den daværende regering aftalt med KL, at hver lærer i gennemsnit skulle undervise to klokketimer mere om ugen svarende til 12,5 procent. Målet er altså i den grad nået, men i modsætning til tidligere er der ingen forhindringer i overenskomsten for, at skruen strammes yderligere.

"Undervisningsandelen vil blive ved med at sige i takt med, at kommunernes økonomi bliver presset. Med Lov 409 er åbnet en stor ladeport for besparelser på kvaliteten", siger formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

Når kommunerne skærer i skolebudgetterne, så der bliver færre lærere til at levere den samme mængde undervisning, går det ud over undervisningens kvalitet. Der er nemlig ikke ret mange andre steder at tage tiden fra end fra lærerens forberedelse og efterbehandling af timerne. Skole-hjem-samarbejdet kan man ikke skære i - det er et lovkrav, og der er også et fast krav om, at lærerne skal kompetenceløftes, så alle lærere, der ikke har linjefag i de fag, de underviser i, skal efteruddannes inden 2020.

"Så det går ud over to ting", fremhæver Gordon Ørskov. "Det rammer den enkelte lærers mulighed for at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning af høj kvalitet, så de mange forskellige elever alle får noget ud af undervisningen. Og så bliver der mindre tid til hver enkelt elev, og det betyder mindre kvalitet i relationen mellem lærer og elev".

Lærernes stigende undervisningstimepres gør det også sværere at få besat lærerjobbene i folkeskolen.

"Selv lærere, der virkelig gerne vil den fælles folkeskole, kan jo se, at de får 28-29 lektioner om ugen næste år, og så er der måske et ledigt job på en friskole lige i nærheden, hvor de kun får 24 lektioner. Og så søger de væk, selvom det er med blødende hjerte", fortæller Gordon Ørskov.

Han opfordrer kommuner og regering - for kommunernes økonomi afhænger i høj grad af staten - til at tænke sig rigtig godt om og bremse op, så lærerne ikke får flere undervisningstimer.

"Det må stoppe her", siger Gordon Ørskov og fremhæver, at selvom mange kommuner fortsat sparer ved at skrue op for lærernes undervisningstimetal, så er der også kommuner, der erkender, at her er der strammet rigeligt, og som har besluttet ikke at sætte timetallet per lærer op. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ