"Det er en udbredt tendens i undervisningsmaterialer til historie, at mænd portrætteres som de aktivt historieskabende, mens kvinder er passive modtagere af historiske forandringer. Hvis de overhovedet er nævnt" siger Anne Wind, som i dag er pædagogisk fagkonsulent i Sex og Samfund, og tidligere har arbejdet videnskabeligt med køn og pædagogik, blandt andet i forhold til historiefaget.

Som eksempel nævner hun historiesystemet 'Hit med Historien's formidling af grundloven fra 1915. Det var den grundlov, der udvidede stemmeretten til også at omfatte kvinder. I bogens brødtekst beskrives den begivenhed i sætningen "i 1915 fik kvinder og tyende valgret til parlamentet (dengang Rigsdagen)." Derudover er der en billedtekst hvor der står "I 1915 fik kvinder og tyende endelig valgret. Billedet viser et optog af kvinder, der gik til Amalienborg for at takke kongen for hans underskrift, der ændrede Grundloven og forbedrede kvinders rettigheder."

"Så bortset fra at kvinderne gik til Amalienborg, så er de altså helt passive i beskrivelsen af, hvordan de fik valgret" siger Anne Wind "Man kan såmænd bare læse  Pia Fris Laneths bog '1915 - da tyende og kvinder blev borgere', som har fået Weekendavisens litteraturpris, så står det klart, at kvinder var yderst aktive i kampen for den rettighed og ikke bare modtagere." fortsætter hun og understreger at det omtalte historiesystem ikke er et enkeltstående tilfælde.

"Hele historiekanonen afspejler det her traditionelle kønssyn".

Elevens alsidige udvikling handler også om køn

På spørgsmålet om hvorvidt historiesystemerne ikke bare afspejler den realitet, at mænd har siddet på magten det meste af historien, svarer Anne Wind:

"Det kan man sige, men selv med de briller på, kan man helt sikkert gøre mere ud af de magtfulde kvinder, der trods alt har været gennem tiderne. Men bortset fra det: Det handler også om, hvilket historiesyn, man har. Det er ikke en naturlov, at historieundervisningen skal handle om konger og deres krige. Den kan lige så godt handle om, for eksempel, hvilke kropsidealer, der har domineret på forskellige tidspunkter. Det giver et helt andet perspektiv for undervisningen. Samtidig kan man sige, at hvis man vil sætte fokus på køn i historieundervisningen er historiekanonen og den historieformidling, der ligger heri, et oplagt udgangspunkt for en klassesamtale om normer og syn på køn."

Anne Wind understreger at hun ikke har undersøgt hvilken effekt det har på eleverne, at historiesystemerne ofte vælger at portrættere mænd som skabere og kvinder som modtagere af historisk forandring.

Pigerne føler de mangler indflydelse på faget

Men det har den nyuddannede lærer Rasmus Fahrendorff et bud på. I sit bachelorprojekt har han nemlig undersøgt fem 9.-klasse-elevers holdninger til historiefaget - specifikt med fokus hvilken betydning valget af undervisningsemner har for henholdsvis drenge og pigers forståelse af og deltagelse i undervisningen.

"Da jeg var i praktik, oplevede jeg flere gange mine kolleger give udtryk for at 'historie er et drengefag' - uden at det blev problematiseret eller reflekteret over. Så det ville jeg gerne undersøge, og det havde noget på sig" fortæller han.

En sær særpris om køn

Rasmus Fahrendoffs undersøgelse viste at eleverne ikke selv oplever faget som enten et drenge- eller pigefag. Men samtidig viste den også nogle forskelle på hvordan de to køn oplever faget. Blandt oplever piger i noget højere grad end drenge, at de ikke har medbestemmelse i forhold til fagets indhold. Næsten 20 procent af drengene var 'enige' eller 'meget enige' i at eleverne selv var med til at bestemme emnerne i faget mod kun 7,7 procent af de adspurgte piger - og ingen af de 55 adspurgte piger var 'meget enige'.

Rasmus Fahrendorff tolker i sit afgangsprojekt tallene som udtryk for at historieundervisningen appellerer mere til drengene end til pigerne. Og det er et problem, mener han, for elevernes følelse af medbestemmelse er en vigtig motivationsfaktor. Han opfordrer historielærerne til at tænke i andre undervisningsemner, der kan få pigerne til at føle sig mere hjemme i faget.

Børn låses fast i stereotype kønsroller (interview)

Til gengæld er han ikke så begejstret for at kønsopdele undervisningen. "Der er elever, der vil blive fanget i en gruppe, som de ikke nødvendigvis fungere godt i - bare fordi de nu har det ene eller det andet køn" siger han. 

Udvid historien og gør plads til pigerne

Irene Manteufel fra organisationen Everyday Sexism Project Danmark mener at der er god grund til at kigge på om indholdet i historieundervisningen kan udvides, så pigerne kan føle sig mere hjemme i faget.

"Det her er et godt eksempel på at piger og kvinder behov ubevidst nedprioriteres" siger hun. "Fokus i historieundervisningen er på mænd liv og bedrifter, så selvfølgelig er det lettere for drengene at føle identifikation med faget. Men pigerne har også behov for at nogle identificere sig med, hvis de skal føle at faget appellerer til dem".

For netop identification er vigtig, mener Irene Manteufel. "Vi ser det jo i forhold til undervisningen i skønlitteratur. Her er der udbredt accept af, at hvis drengene skal gide at læse, skal de kunne identificere sig med bogens hovedperson. Som derfor skal være af hankøn. Man har endda lavet konkurrencer for at få flere bøger med hovedpersoner, drengene kan identificere sig med. Så lad os da lave en historieundervisning, hvor der også er plads til figurer, som pigerne kan se sig selv i".

Konkurrence skal tænde drenges læselyst

Irene Manteufel understreger at det ikke handler om at smide hverken Stauning eller Christian den 4. ud af historietimerne, bare fordi de er mænd. "Det handler om at tage andre emner op - det kunne for eksempel være arbejdsdeling gennem tiderne og hvorfor vi har sådan et kønsopdelt arbejdsmarked."