Tina Refning og den øvrige komite bag konferencen har arbejdet hårdt på at få verdenskonferencen op at stå, siden hun for tre år siden blev opfordret af World Council for Giftet and Talented Children til at søge om værtsskabet i 2015. Konferencen afholdes hvert andet år og går ofte på skift mellem store amerikanske byer og lande i Asien, så hun har set værtsskabet som en stor mulighed for Danmark.

Højt begavede børn har brug for lærerens støtte

"I Danmark spildes der mængder af penge på at gøre noget, for højtbegavede børn, som ikke trives. Men det skal hverken en pædagogisk eller psykologisk indsats til, men derimod en didaktisk indsats", siger Tina Refning, som har været koordinator i Mensa Danmark og leder af Mentiqa-skolen i Odense. Hun har desuden selv en højt begavet datter og stiftede i 2005 forældreforeningen Gifted Children.

Kommunerne sender 20 deltagere

Med temaet "Turning Research into Practice" præsenterer konferencen lærere, pædagoger og andre professionelle for viden om højt begavede børn, der konkret kan implementeres i dagligdagen.

"Vi er den samme lille gruppe mennesker, som siger igen og igen, at højt begavede børn har brug for didaktik, uden at det rykker noget. Derfor henter vi både eksperter og praktikere til Danmark, så danskerne kan høre, hvad de siger om børn med særlige forudsætninger i udlandet. Desværre er der ikke ret mange deltagere fra Danmark. Der kommer måske 20 fra kommunerne, og nogle kun i en-to dage. Odense, som jeg selv bor i, sender for eksempel kun én", siger Tina Refning, som selv har deltaget i flere af de tidligere verdenskonferencer.

Konferencekomiteens formål bliver ikke opfyldt

I alt deltager 50 danskere i konferencen, men de 30 underviser på skoler for højt begavede børn og kender således elevgruppen i forvejen. De 500 udenlandske deltagere repræsentererflere end 50 lande.

Ny bog vil hjælpe lærere med at udfordre højt begavede børn

Tina Refning lægger ikke skjul på, at hun er skuffet over, at der ikke er større interesse for verdenskonferencen blandt skolefolk.

"Højt begavede børn er heller ikke et stort tema i andre lande. Alligevel har interesse for at komme til konferencen i Danmark været stor, mens der ikke er interesse i Danmark for at høre på udlandet. Så vores formål med at gøre det danske skolesystem klogere på højt begavede børns behov, bliver ikke opfyldt", siger Tina Refning.

Skolereform spænder ben for lærernes deltagelse

Det lave antal danskere kan skyldes, at arrangørerne ikke har været dygtige nok til at fortælle om konferencen, men Tina Refning tror snarere, at to andre ting spiller ind.

Horsens-skole højner trivsel for højtbegavede elever

"Jeg har et par gange om året holdt kurser på Center for Undervisningsmidler om, hvordan lærere skal gå til højt begavede elever. Hver gang har der deltaget 18-20 lærere, men efter skolereformen er kurserne blevet aflyst. Som en lærer sagde til mig, så kunne hun ikke overskue at tage på kursus, fordi det kunne tage hende uger at indhente den forberedelsestid, hun ville miste", fortæller Tina Refning.

Den anden årsag er, at det ser ud til at prelle af på folk, når det handler om højt begavede børn.

"Vi møder tit den holdning, at det er et spændende emne, men folk synes ikke, det har noget med dem selv at gøre", siger Tina Refning.

Eleverne lærer at sjuske sig igennem

Den sparsomme interesse for konferencen får Tina Refning til at frygte, at der ikke sker de nødvendige forandringer i skolen.

"Højt begavede børn har brug for lærere, der kan genkende en elev, som ikke bruger energi på at præstere i de små klasser, men laver det hele med venstre hånd i timens sidste to minutter. Hvis en elev får lov til at sjuske sig igennem timerne, vil sjusk være det eneste eleven kan finde ud af som voksen", siger hun.

Forsker: Nordiske lærere skal blive bedre til at se talent og potentiale

Alle børn har brug for at yde en indsats, understreger hun. Derfor skal lærerne udfordre de højt begavede elever med andre undervisningsmidler end resten af klassen. Ellers bliver de kørt ud på et sidespor, hvor de underpræsterer.

"Det gør dem trodsige, og de bliver en kæmpe byrde fremfor en gave til skolerne. Ofte ender det med, at forældrene kæmper en magtkamp med skolen, som ikke vil indrømme, at den bærer sin del af ansvaret".

Videnscenter om højt begavede børn har lange udsigter

En anden tanke bag konferencen var, at den skulle have resulteret i øget opmærksomhed om højt begavede børn, som kunne bruges som afsæt til et dansk videnscenter på området. Men det har lange udsigter.

"Jeg har mødt mange lærere på mine kurser, som godt kan se, at de har en elev i klassen, som de får ondt i maven over, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Så lige som der er resurse- og videnscentre på andre særområder, er det naturligt, at der også er et om højt begavede børn", siger Tina Refning.

Egmont Fonden donerer 70 millioner kroner til skoleudvikling

Gennem sit netværk oplever hun, at der er en helt anden interesse for højt begavede børn blandt erhvervsdrivende end i uddannelsessektoren.

"Der er fonde og firmaer, som gerne vil give penge til forskning i højt begavede børn, så hvis vi får et videncenter op at stå, vil det måske være, fordi de skyder penge i det. Vi har ikke opgivet centret, men vi bliver formentlig nødt til at arbejde videre med ideen på frivillig basis".

Stadig muligt at lytte med

Som noget nyt begyndte verdenskonferencen i Odense med en forældredag i går med 70 deltagere. I dag og ugen ud fortsætter den med oplægsholdere fra blandt andet Danmark, Skotland, Irland, USA, Brasilien, Australien og Sydafrika.

Der sælges dagsbilletter ved indgangen, så det er stadig muligt at lytte med. Især onsdag og torsdag er relevante for skolefolk. Se programmet via linket til højre for artiklen.