Lærer til lærer
1   1305

Verden rundt sammen med 5y.

Et undervisningsforløb i 4./5. klasse på Sct. Jørgens Skole, Roskilde, som jeg gerne vil dele med andre. Her i 4. klasses skoleår, har min klasse og jeg arbejdet med projektet ”Around the World”. Et projekt jeg har planlagt til at fortsætte videre i 5. klasse.

Da jeg har haft, 4y både i matematik, billedkunst og natur/teknologi. Har jeg haft mulighed for at arbejde tværfagligt med projektet i fagene natur-teknik og billedkunst.  I 4y går der 25 elever, 12 drenge og 13 piger.

Klassen skal på en rejse ud i verden og opleve nye steder, og vi kommer forhåbentlig langt omkring. To af mine kollegaer har, for år tilbage, haft et lignende projekt og har været på verdensrejse med deres klasse i engelsktimerne. Deres oplevelse var positiv med hilsner fra fjerne hjørner af kloden.

Projektet kalder vi ”Around the world”.

Da vi ikke selv har mulighed for at tage af sted i virkeligheden, sender hver elev i klassen en tegning af sig selv med et påklistret foto/ansigtsportræt (a la en påklædningsdukke, kaldet fx ”Flat-Hanne”). Figurerne sendes ud til familie eller venner i Danmark eller i udlandet, som så skal videresende/videregive tegningen til nogen, de kender etc. etc.

Artiklen fortsætter under banneret

Hilsenen som klistres bag på ”flat-portrætfiguren” lyder således:

Hello! My name is ______________________                               

We are having a competition in our class to see how far around the world ”Flat ___________ ” can travel.

When ”Flat ____________” arrives in your letterbox or is given to you by a family member or a friend please show me the sights of your locality.

You could take a picture of me at a local landmark with the name of the place in the background or buy a postcard from your locality.

Please post the photograph or postcard back to me at the following address:

5y/Hanne Bindslev, Sct. Jørgens Skole, Helligkorsvej 42A, 4000 Roskilde.

We are going to mark all the places visited by ”Flat ______________” on a map of the world in our classroom.

When you have finished showing ”Flat ________________” around, please post me on to a friend or family member, so I can experience more of the world.

If you receive me in may 2016 please send me back to the school at the address above.

I appreciate your help. Thank you.

Love from _________”

 

I klassen vil vi bruge de fotos, breve eller postkort, som vi forhåbentlig får retur, til at snakke om de forskellige lande vi møder. De overordnede fakta om landet snakkes igennem (Nord-, Syd-, Øst- eller Vest), hovedstad, indbyggertal, prima erhverv, deres sprog, deres kultur og traditioner.

For at rejsen kan lykkes for eleverne i 5y, har deres forældre været behjælpelige med at skaffe adressen til figurens første stop. Og allerede på første stop rejser 5y til USA, Canada, Grækenland, Brasilien, Kyrgyz Republic, Thailand, Libanon, Spanien, UK, Holland, Norge, Frankrig, Schweiz.  Også Danmark får besøg af 5y Roskilde, Gedser, Silkeborg og Neksø.

Eleverne startede med at tegne deres egen ”flat-portrætfigur”, ved hjælp af en fælles grundskabelon, som gjorde plads til den lille hilsen på bagsiden og passede ned i en A5 kuvert.

 

Hver elev blev bedt om at gøre sig tanker om: Hvordan netop de ville præsentere sig på deres rejse ud i verden. Hvilke farver de ville bruge, og om deres hobby eller kæledyr skulle ses på figuren fx fodbold eller hunden.

Hver elev fik et stykke hvidt A3 karton, hvorpå de tegnede omridset af træ-skabelonen, derefter tegnede de tøj m.m. på, som de farvelagde.

Samtidig med at eleverne arbejdede med at gøre deres figur klar, fik de taget portrætfoto, som blev printet ud i sort/hvid. Eleverne klippede derefter selv deres ansigt ud.

NB. Alle forældre var forinden orienteret om portrættet, og blevet bedt om at give tilbagemelding hvis de ikke var interesseret i, at der blev taget et portrætfoto af deres barn, som skulle på ”Flat-portrætfiguren” (”påklædningsdukken”) ud i verden.

Efter at portrættet var klippet ud, blev det klistret på ”flat-figuren” og farvelagt.

Til sidst blev bagside teksten klippet ud og klistret bag på ”flat-figuren”.

 

Ugen op til sommerferien skrev 4y adresser på kuverter, både til modtager og med afsender.

Inden vi fik sat den korrekte porto på efter PostDanmarks priser pr. 1. april 2015: 10 kr. på breve i Danmark, 14,50 kr. på breve til Europa, eller 16,50 kr. på breve til øvrige udland, fik vi en snak om brevets vægt og den forskellige porto afhængig af destinationen på brevet.

Til slut blev ”flat-portrætfiguren” foldet og lagt i en A5 kuvert. Så var 5y klar til deres rejse verden rundt.

Klassen og jeg har desuden haft en snak om, at der er en risiko for, at deres brev måske går tabt et sted derude i verden, ligesom det fx kan ske med et kædebrev.

Det vil selvfølgelig være rigtig ærgerligt, men som vi også har talt om, så er det et fælles projekt i 5y, og vi derfor skal være glade for de hilsner vi får tilbage, uanset hvor de kommer fra og hvem der får dem.

Projektet bygger på tillid til postvæsnet og de mennesker rundt omkring i verden, som modtager den flade udgave af eleverne i kuverten. Vi må så håbe på, at folk synes om idéen og husker at sende den videre.

Nu er de flade udgaver af eleverne sendt af sted, og med mindre de strander et sted derude i den store verden, så skulle de gerne komme retur til skolen i slutningen af 5. klasse.

De mange hilsner vi forhåbentlig får tilbage, hænger vi op på Danmarks- og Verdenskortet i klassen, så vi kan følge med i, hvilke lande og områder ”vi” får besøgt.

Jeg regner med at jeg løbende vil skrive lidt om 5ys rejse ”Around the world”.

 

Vedhæftede fotos viser:

En farverig cirkel af de flade elev-udgaver

Træskabelonen og læreren (mig) som ”flat-Hanne”

Eksempel på A5 kuvert med foldede flat-portrætfigur


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.485 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.580 andre er allerede tilmeldt