Uddannelsesvejledning
0   640

Samarbejde mellem virksomheder og skoler kræver tid

Når firmaet Haldor Topsøe kommer til Rønneskolen med et færdigt oplæg til fysikundervisningen, så er det ingen sag at lave virksomhedssamarbejde. Men det kræver tid, hvis skoler og virksomheder skal sætte sig ned og starte nye samarbejder op og udvikle et fælles sprog. Men vigtigheden er både DLF, KL, DI og Rønneskolens elever og lærere enige om til debat på Folkemødet.

Sofia og Malou fra 7.a er dybt koncentrerede med dublo-klodser og omregningstabeller. I går havde de besøg af to medarbejdere fra Haldor Topsøe, som satte dem ind i virksomhedens arbejde. Og i dag er de til debat på Folkemødet om samarbejde mellem virksomheder og skoler og skal for øjnene af publikum løse en opgave: Et japansk selskab har fået forurenet dieselolie - hvilke katalysatorer skal de bruge for at rense dieselen, så den kan bruges i biler.

"Det var lidt svært i starten. Men det er meget nemmere at lave fysik, når man kan gøre det konkret med klodserne i hånden. Det er jo en anden måde at lære på", forklarer Sofia.

Bjørn Hansen fra DLF, Rasmus Dahl fra DI og Jan Bauditz fra KL er i panelet til debatten om skoler og virksomheder, og de er da også rørende enige om, at det er en super god ide. Men det konkrete samarbejde kommer ikke af sig selv.

"Det vi hører fra virksomhederne er, at der nogle gange mangler et fælles sprog", lyder det fra DI. Og formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen er enig:

Artiklen fortsætter under banneret

"Det allervigtigste er, at der er tid til at virksomheder og skoler kan få sat sig ned og snakket sammen om, hvordan de får nået de faglige mål. Det kan man ikke bare klare ved at sende en mail. Og det kan være en udfordring for lærerne at finde virksomheder det giver mening at samarbejde. Det kunne være fint, hvis lærere kunne se en oversigt hos kommunen over, hvilke muligheder der er - og helst på så konkret niveau, at man kan se, hvilke mål man kunne arbejde med sammen med virksomheden".

Jan Bauditz fra KL mener bare, at man skal komme i gang.

"Hvert år spørger man 9.- og 10.-klasser, hvad der har haft betydning for, hvad de gerne vil, og de nævner altid virksomhedsbesøg og brobygningsprojekter. Så det er meget vigtigt. Men det skal ikke bare være sodavandsbesøg. Lærerne skal jo lave forberedelse og efterbehandling, så det bliver integreret".

Det kræver fleksibilitet på skolerne

Agnes Gjerløv, som er lærer for 7.a på Rønneskolen, afdeling Aavang, er sikker på, at børnene får meget ud af kontakten med Haldor Topsøe i forhold til uddannelsesvalg.

"Virksomhedsbesøg er jo noget, vi meget gerne vil gøre - og gerne mere, end vi gør. Men det tager jo tid. Så jeg synes, det var rigtig godt, at Haldor Topsøe kom ud til os og at de havde et færdigt koncept, som de havde afprøvet tidligere".

Agnes Gjerløv har klassen i dansk og engelsk, så det rent faglige i samarbejdet er ikke noget, hun kan arbejde videre med i undervisningen.

Det peger ifølge Bjørn Hansen på et generelt problem i forhold til samarbejdet med virksomhederne.

"Der er en udfordring som handler om at gøre det muligt for alle lærere at komme af sted. Hvis man har et stramt skema, så vil det oftest være dansklæreren, som har flest timer, som kan komme af sted, selv om besøget måske handler mere om fysik eller billedkunst. Med et fleksibelt skema - eller endnu bedre hvis faglærerne kan udnytte timerne til understøttende undervisning til at tage af sted - så begynder det virkelig at give mening i forhold til de faglige mål".

Rollemodeller for eleverne

I Haldor Topsøe har de samarbejdet med skoler i 10 år. Ole Stahl bruger al sin tid på employer branding, for det er vigtigt for virksomheden at støtte samfundet.

"Vi vil gerne vise vejen til at få en god uddannelse fx inden for naturfag og vise dem, at de kan være med til at løse nogle af de globale udfordringer. Her i 7. klasse kan vi gøre det virkelig nært og konkret, og så kan de faktisk arbejde med nogle ret komplicerede emner. Og så kan vi jo også virke som rollemodeller. Der er utroligt mange af vores medarbejdere i dag, som har været på besøg hos os, da de gik i skole".

Sofia og Malou har ikke umiddelbart planer om at blive ingeniører, men de har klart hentet inspiration fra deres kontakt med virkelighedens erhverv.

"Jeg vil gerne være advokat, for jeg kender en advokat, der hjælper børn, og det synes jeg er meget vigtigt arbejde", fortæller Sofia.

Malou har endnu ikke bestemt sig til, om hun vil være skuespiller, fysioterapeut eller veterinærsygelejerske.

"Jeg er rigtigt god til drama, så vil jeg virkelig gerne. Men jeg har også altid været interesseret i at arbejde med kroppen. Og så har jeg selv mange dyr, så det kunne også være spændende at arbejde som veterinærsygeplejerske". 

#folkeskolensfolkemøde




Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
505 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.647 andre er allerede tilmeldt