"Det har en trist stemning med de mørke farver". "Jeg lagde først mærke til spejlbilledet af manden i vinduet". "Jeg tror, det er en engel, der er på flugt, og de nøgne kvinder på hestene kommer og tager hende om lidt".

Iagttagelsesevnerne og fantasien er i fuld strøm blandt de koncentrerede elever fra 5.v. Billedkunstner Cecilia Westerberg viser dem forskellige malerier og beder dem fortælle, hvad de ser i malerierne, hvilken stemning malerierne har, og hvilke historier de gemmer på. Der er konstant ivrigt løftede fingre.

Men eleverne er også godt varmet op. Mandag havde de besøg af en underviser fra Statens Museum for Kunst, hvor de fik puslespilsbrikker fra kunstværker, som de har samlet og diskuteret, og de har fået deres helt eget, særlige kunstkatapultadgangskort med en detalje fra et kunstværk. Tirsdag har de været på museet, hvor de har fundet det kunstværk, deres detalje stammer fra og oplevet en masse af salenes kunst. Og i dag møder de så en rigtig kunstner, som skal lære dem, hvordan man finder inspiration og bruger den til at skabe selv.

Cecilia Westerberg fortæller dem, hvordan hun selv finder inspiration og viser, hvordan hun har taget udgangspunkt i en glasmosaik fra 1520 og lavet en lille animationsfilm.

"Det er de samme mennesker, men du har gjort dem nutidige", siger en, og en anden har fået øje på et væggeur i animationen. En tredje vil vide, hvilket program hun har arbejdet i.  Der er ingen trætte museumsminer blandt de 12 drenge og 4 piger fra Lundehusskolen.

Så meget åben skole som muligt

5.-klassernes årgangsteam på Lundehusskolen har sørget for at få så meget ud af åben skole-projekterne som muligt. Klasserne har allerede i år været i biografen, i teatret, danset, lavet parkour og til skolekoncert. Og så har lærerne været hurtige og sikret sig plads til alle tre klasser i Statens Museum for Kunsts Kunstkatapult, som kun har plads til 15 klasser på et helt år. De har tilmed fået det gratis, fordi Københavns Kommune dækker de 5.000 kroner, forløbet ellers koster per klasse.

"Vi startede med at søge på alle de åben skoleprojekter, der var gratis. Det her lød rigtigt spændende, fordi de er her en hel uge i stedet for det normale to-timers-besøg, og se er det et projekt, hvor de virkelig selv kan være aktive", fortæller klassens dansklærer Birgitte Reindel.

Hun og matematiklærer Karina Lara Petersen er enige om, at børnene får utroligt meget ud af ugen.

"De får åbnet øjnene for kunstens verden og får diskuteret, hvad der er god og dårlig kunst. Og bare det at finde ud af, at kunst også kan være video. Det er virkeligt gode formidlere her. De er gode til at bruge det, når børnene har gang i fantasien. Selv står jeg af, når de begynder at se zombier, men det er Julie god til at bruge og spørge ind til, hvad de ser", siger Karina Lara Petersen.

De to lærere har ikke lavet et forløb inden besøget på museet, men de er sikre på, at de kommer til at trække på det, børnene har lært efterfølgende.

Undervisnings- og udviklingsmedarbejder på Statens Museum for Kunst Julie Maria Johnsen fortæller, at det ofte er sådan det fungere, når de kører Kunstkatapult. Lærerne trækker tråde tilbage til forløbet i mange forskellige fag.

Fedt med en tissende baby

Efter introduktionen bliver eleverne i fem grupper sendt ud med et kamera og får 40 minutter på æggeure til at tage et billede af 'deres' kunstværk, diskutere, hvad der inspirerer dem i det, og finde tre andre kunstværker, der har noget af den samme inspiration. Daniella Olesen, Karl Schjødt Thorsen, Amaal Osman og Sakaryie Muhammed har fået 'Spildt mælk' af Erik Ortvad, og de er meget enige om, at maleriet først og fremmest er mærkeligt og mystisk. Men de kan bruge lang tid på at gå på opdagelse i de mange underlige detaljer.

"Jeg synes, det er meget fedt, at der er en baby, der står og pisser på et maleri, eller ind i et rum, for det kan være begge ting, blev vi enige om i går", siger Daniella Olesen. De bliver enige om, at det, der er mest inspirerende, er de mange detaljer, så derfra kan de gå videre på jagt - "Vi må nemlig gå overalt med det her kort - også i de udstillinger, hvor man ellers skal betale for at komme ind", forklarer Sakaryi Muhammed.

De finder Albrecht Dürers enorme træsnit 'Kejser Maximilian 1.s Æresport', og her er der detaljer nok til alle. Mens de kappes om at finde trompeter, dyr, trætte vagter og deforme katte, får de også diskuteret, hvordan det er lavet. Daniella mener det er tegnet med blyant eller kul. "Jeg tror, det er kopieret", siger Sakaryie og bliver irettesat af Amaal, som har hørt underviseren sige, at de ikke har kopier på museet. Imens forsøger Karl at læse sig til det rigtige svar på de lange introduktionstekster. Men eftersom hele udstillingen handler om dét ene kunstværk, dropper de at læse sig igennem alt, og fortsætter for at finde flere detaljebilleder.

Elevernes kreativitet i centrum

Forløbet Kunstkatapult er udviklet af lærere fra to københavnske skoler sammen med en billedkunstner og en arkitekt tilknyttet museet. Målet var at indgå partnerskaber, der styrker en faglig dialog mellem skoler og museum, og som sikrer, at museet inddrages som en læringsressource i skolernes årsplaner. Forløbet er baseret på målene for billedkunst, dansk og historie, og eleverne er i den grad i centrum.

"Selv om alle fem workshops i Kunstkatapult er kraftigt rammesat - der er hele tiden sat faglige mål og arbejdet med didaktikken - så er det baseret på, at eleverne selv undersøger. Det er hele tiden deres undersøgelser og kreativitet, der er i spil", fortæller Julie Maria Johnsen.

Det er meget bevidst, at eleverne får personlige adgangskort til museet med hver deres stykke af et kunstværk på.

"Det har virkelig stor effekt på eleverne.

For det første bruger de den detalje, der er på deres ID-kort. De finder det hele værk, arbejder med det, bruger det til at lave en tegneserie og til at lave et stemningsrum. Så det har en funktion i alle fem workshops. Det har også den funktion, at de må gå rundt alene og arbejde på andre måder, end man normalt må på et museum som elev. Og så giver det et ekstremt stort ejerskab. De er virkelig stolte af deres kort og føler, at de bliver taget alvorligt".

Jesus redder verden

Tilbage i undervisningsrummet har grupperne hver fundet fire kunstværker, som de har fundet inspirerende og har taget billede af. Og nu får de at vide, at de skal finde en sammenhæng mellem billederne og gøre dem til en tegneserie.

Karl Schjødt Thorsen styrer musen, mens de andre byder ind og diskuterer rækkefølgen og stemningen i billederne.

"Det her skal til sidst, for det har en meget glad stemning, og den skal slutte godt", mener Amaal og peger på 'Legende børn på Enghaveplads'.

De kæmper lidt med at finde sammenhængen. Men det er ifølge Julie Maria Johnsen helt bevidst, at de ikke får at vide fra morgenstunden, at de skal lave en tegneserie. "De går langt mere på opdagelse og tænker friere, hvis de alene går efter, hvad der inspirerer dem".

Og med efter lidt indspark fra Julie og billedkunstneren Cecilia, sidder de pludselig alene og finder tråden. Og med stolte miner kan de som de første præsentere deres tegneserie på det store lærred for kammeraterne. Den tissende baby forsøger at afværge en katastrofe og Jesus er blevet en superstar, så børnene på Enghave Plads kan danse af glæde.