PD-projekt Matematik
0   1891

PD: Vejlederen skal frustrere kolleger til at målstyre undervisningen

Mål- og læringsstyret matematikundervisning har positiv effekt for alle elever, men især elever i matematikvanskeligheder profiterer af undervisning med klare mål, skriver Line Maj Wridt i sit pædagogiske diplomprojekt, der har modtaget 3. prisen for et af årets bedste bachelorprojekter i 2015.

Danske matematikresultater i Pisa-undersøgelserne ligger signifikant over OECD-gennemsnittet i 2012-undersøgelsen, men Danmark er gået tilbage i forhold til tidligere. De andre nordiske lande har også haft tilbagegang de senere år, og sammenlignet med dem ligger Danmark ganske pænt, refererer Line Maj Wridt i sit afsluttende diplomprojekt fra uddannelsen som matematikvejleder på professionshøjskolen Sjælland.


Sammenligne med topfem-landene, Shanghai, Singapore, Hong Kong, Taipai og Korea, er der dog klart noget at arbejde med. Undervisningen i de fem lande, der scorer højest, adskiller sig for eksempel fra vestlige lande ved, at eleverne får længere taletid, ved en mere konkret respons til den enkelte elev (feedback) og ved at holde fokus på udviklingspotentialet (feedforward). Der er høj grad af kollektivt lærerarbejde om en undervisning, hvor "en given lektion har den bestemte målsætning for øje, at underviseren sammen med eleverne skal nå frem til en bestemtmatematisk pointe, gerne i form af et resultat, som for dennelektion skal udgøre essensen af læringsudbyttet for eleven," som der står i Pisa-rapporten. Og så arbejdes der typisk med opgaver, hvor læreren stiller specifikke spørgsmål, #som kan støtte elevernei at sammenknytte det konkrete med det abstrakte i specifikke situationer og kontekster."


Hvordan kan elevernes læring styrkes?
Arne Mogensen har i sin ph.d.-afhandling »Point-driven Mathematics Teaching Studying and Intervening in Danish Classrooms« vist, at der mangler faglige pointer i matematikundervisningen i Danmark, og sammenholder man det med 2012-Pisa-resultaterne, bliver pointestyret undervisning interessant, mener Line Maj Wridt, som har opstillet følgende problemformulering for sit afgangsprojekt:


- Hvad vil det i praksis sige, at undervisningen er mål- og pointestyret?

Artiklen fortsætter under banneret


- Hvordan kan mål- og pointestyret undervisning medvirke til at styrke elevernes læring i matematik? I hvilken udstrækning (hvis overhovedet) arbejder man i matematik-fagteamet på min skole med mål- og pointestyret undervisning, og hvordan forstår man begrebet?


- Hvordan kan jeg som matematikvejleder medvirke til at udvikle arbejdet med en mål- og pointestyret undervisning i mit fagteam?


Målstyret undervisning er i fokus i hele folkeskolereformen, og det har blandt andet medført en nyskrivning og forenkling af Fælles Mål, som "skal være en hjælp til lærerne i at arbejde systematisk med læringsmål." Ifølge forskeren John Hattie bygger målstyret læring på to essentielle dele, refererer Line Maj Wridt:


1: Tydelige læringsmål for lektionen/lektionerne:

Lærerne er i stand til at opstille læringsmål, der "gør det klart for eleverne, hvilken type præstation de skal levere, eller hvilket niveau de skal præstere på, så de forstår, hvor og hvornår de skalinvestere energi, strategier og tænkning, og hvor de befinder sig på sporet hen imod målet."


2: Afdækning af kriterierne for målopfyldelse:

Lærerne er afklarede "med hensyn til, hvad de ønsker, eleverne skal lære (og hvordan resultatet af denne læring ser ud)."


At undervisningen er mål- og pointestyret (MPU) betyder, at den er bygget op om eksplicitte og tydelige læringsmål, og at undervisningen bevidst styres af og i retning af særligt udvalgte matematiske pointer. MPU tager udgangspunkt i spørgsmålene "hvad skal eleverne lære" (mål), og "hvilken erkendelse/aha-oplevelse (pointe) skal eleverne opnå".


»Mål- og pointestyret undervisning kræver en bevidsthed fra lærerens side om, hvordan læringsresultatet skal se ud, og hvilke rammer/aktiviteter, der faciliteter læringen i denne retning. Vi ved fra Hattie, at eksplicitte, tydelige læringsmål og faglige pointer har positiv effekt på elevers læring. Kombinationen af MPU og et øget fokus på sprog og verbalisering kan medvirke til at styrke elevernes strategibrug og bevidsthed om egen læring,« skriver Line Maj Møller i sin konklusion. Det vil gavne alle elever, men især elever i matematikvanskeligheder vil kunne profitere af en sådan undervisning. »Teknologien, i dette tilfælde iPads, skaber muligheder for at sprog og verbalisering kan blive en mere essentiel og fyldestgørende del af matematikundervisningen, idet den både effektiviserer og optimerer lærerens mulighed for at nå rundt om og få indsigt i "alle" elevers matematiske tankegang.« Teknologien kan også være med til at dokumentere og synliggøre elevens matematikfaglige udvikling, og netop dokumentationen kan blive et godt redskab i arbejdet med læringsmål, feedback og feedforward, understreger hun. Arbejdet med mål- og pointestyret undervisning er begrænset i hendes fagteam på skolen. Man er vant til at arbejde ud fra en aktivitetsstyret tankegang, hvor bogsystemet er det styrende element. Enkelte klassetrin har dog haft fokus på målstyret undervisning, og det har givet et ubevidst fokus på de såkaldte begrebspointer, men kendskabet til begreberne "fagligt mål" og "fagligt pointe" er svingende, skriver hun. »Der er dog en tendens til at arbejde mere med aktivitetsstyrede "mængde-mål", (hvor målet er at nå et bestemt antal opgaver), end pointestyrede "forståelses-mål" (hvor målet er at nå frem til en matematisk pointe).«

Den optimale frustration
Og så er det positivt, »at fagteamet virker enormt motiveret for at arbejde med MPU. Der er et ønske om at udarbejde fælles årsplaner i den enkelte afdeling med udgangspunkt i læringsmål,« mener hun. På opfordring fra matematikteamet har skolen derfor søgt om et vejledningsforløb, hvor læringskonsulenter skal hjælpe med at holde fokus på mål- og pointestyret undervisning og de nye Fælles Mål.


»I forhold til en kommende udviklingsproces (med eller uden læringskonsulenterne) bliver min rolle som vejleder interessant, idet det er mig (der sammenlignet med udefrakommende resursepersoner og ledelsen) kender fagteamets behov og ønsker bedst. Min rolle er derfor at skabe den "optimale frustration," hvilket jeg forstår som at bidrage og opfordre til udvikling, men med mine kollegers ejerskab, interesse og resurser for øje. På baggrund af denne opgave føler jeg mig bedre klædt på til at bistå og igangsætte udviklingsprocesser i mit fagteam i fremtiden,« slutter Line Maj Wridt sin konklusion.


Se hele projektet til højre under EKSTRA: »Mål- og pointestyret undervisning«


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.264 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.029 andre er allerede tilmeldt