Lolland Kommune
0   888

Kredsformand: 26 lærere får unødvendig fyreseddel

Inden d. 10. december får 26 lollandske lærere en fyreseddel som et led i kommunens store sparerunde, oplyser formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Henrik Hansen, efter de afsluttede forhandlinger med Lolland Kommune. Han har forgæves forsøgt at appellere til kommunen om at vente og se, om besparelserne løses ved naturlig afgang.

Kommunen begrunder afskedigelserne med faldende elevtal, men det kan ifølge kredsformanden kun berettige en tredjedel af nedskæringen. Henrik Hansen har i forhandlingerne forsøgt at forklare HR-afdelingen, skolesektoren og skolelederen, at naturlig afgang kunne løse en stor del af problemet. Det har Lolland-Falsters Lærerforening tidligere haft held med at overbevise politikerne i nabokommunen Guldborgsund om, hvor man har skåret ned i lærergruppen ved naturlig afgang.

"Vi har bedt kommunen om at forelægge os tallet for gennemstrømningen af lærere, men det har de ikke ønsket at oplyse. Det er et meget tidligt tidspunkt at indlede afskedigelser, som vi tror, kan løses med naturlig afgang. Det kræver is i maven, men det mener kommunen er for usikkert et grundlag for deres økonomistyring", siger Henrik Hansen.

Artiklen fortsætter under banneret

Flere undervisningstimer per lærer
Henrik Hansen frygter, at den forestående massefyring får alvorlige konsekvenser for undervisningskvaliteten, fordi skolens lærere skal løbe endnu stærkere i en tid, hvor de i forvejen er under massivt pres. Den gennemsnitlige undervisningstid per lærer er allerede på 750 timer, og det tal vil nu blive øget yderligere.

I år har der været så stor personaleudskiftning på kommunens fire skoler, at man siden 1. august har ansat 36 lærere og børnehaveklasseledere, og det viser, mener kredsformanden, at der er realiteter bag kredsens forslag om "is i maven".

"Det undrer os, at kommunen ikke er gået ind i det her forhandlingsrum med en mere konstruktiv tilgang. Jeg anerkender, at Lollands økonomiske grundlag er dårligt, og jeg har heller ingen forslag til, hvor de her penge ellers skal hentes. Jeg ved bare, at konsekvensen er, at lærerne kommer til at skulle undervise mere, og det kommer til at gå ud over skolens samlede kvalitet", fortæller Henrik Hansen.

Onsdag aften afholdt Lolland-Falsters Lærerforening et fælles fagligt klub-møde, hvor kommunens udmelding og konsekvenserne blev diskuteret. Omtrent 50 af Lollands 330 lærere dukkede op.

"Stemningen var rimelig afklaret - vi har desværre prøvet det før. Der var en del hovedrysten over, at alle vores afværgeafslag kategorisk var blevet afvist af skoleudvalget uden yderligere overvejelser. Heldigvis bakker vores medlemmer os op på det område", siger kredsformanden.

Folkeskolen.dk har kort talt med Tom Larsen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune. Han var på vej til et udvalgsmøde, hvor medlemmerne skal orienteres om det, han kalder en 'forhåndsbeslutning' samt konsekvenserne af forhandlingerne. Han vil ikke uddybe beslutningen, før han har talt med sit udvalg.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ