Susanne Andersen vil fortsat forberede sig på skolen, selv om hun nu har en fleksmulighed.

4kløverskolen: Lærerne må nu flekse op til fem timer om ugen

Udgangspunktet er stadig 208 arbejdsdage og 39 timers arbejdsuge, men skoleledelsen på 4kløverskolen i Nyborg har besluttet, at alle lærere kan flekse op til 5 timer af deres forberedelsestid om ugen mellem klokken 6 og 17. Det må bare ikke gå ud over deres møder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi må arbejde hjemme de timer, møde senere eller forberede os hjemme om aftenen, hvis det passer os. Op til fem timer om ugen må vi flekse, når bare det ikke går ud over vores mødefleksibilitet", fortæller lærer Susanne Andersen fra 4kløverskolens Frørupafdeling.

Hun er en af de to lærere, som Folkeskolen følger løbende her i det første reform-år.

Jeg forbereder mig ikke, jeg klargør undervisningen

"Det betyder, at vi kan blive mere effektive i vores forberedelse og ikke nødvendigvis skal nøjes med et kvarter ad gangen, hvis det passer os bedre. Ændringerne kan smidiggøre arbejdsdagen. Det viser også, at ledelsen lytter til os".

Hvis man har aftalt teammøder, fasemøder eller andre møder må de ikke laves om. Det er forudsætningen for den nye fleks-mulighed.

Susanne Andersen vil stadig have fuld tilstedeværelse på skolen i 39 timer om ugen, men hun fortæller, at der er delte meninger om det blandt lærerne. Nogle vil gerne forberede sig lidt hjemme.

"Jeg ved, at hvis jeg først får taget arbejdscomputeren med hjem, så bliver den nok dér. Jeg kender mig selv".

Jeg har endnu ikke lært at sige: jeg forbereder mig ikke

Den nye mulighed betyder, at en lærer for eksempel i en periode kan vælge at arbejde til kl. 13 hver anden fredag og til kl. 17 hver anden fredag. Hvis altså ikke læreren er bundet op på andre aftaler.

Ændringerne skal aftales med skoleledelsen.

Desuden kan en lærer fremover selv placere to af de otte arbejdsdage, hvor der ikke er elever, efter eget valg. Eleverne har 200 skoledage. Ændringerne er trådt i kraft fra slutningen af oktober og skal evalueres i januar.