Faget historie beskæftiger sig med fortolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et kontinuitets- og forandringsperspektiv. Som fag er historie et barn af skriftkulturen, hvor dets konventioner og forståelser byggede på tekst. Fagets centrale metode, kildekritik, har udelukkende været rettet mod skriftlige kilder, og fortolkningerne blev formidlet i kronologisk fremadskridende fremstillinger.

Også i skolefaget historie har været domineret af det skriftlige i form af kronologisk opbyggede læremidler, der fortalte historien fremadskridende - fra de ældste tider i de yngste klasser op mod nutiden i de ældste klasser. Men denne fokusering på det skriftlige har i en årrække været under opblødning, blandt andet som følge af den øgede opmærksomhed på og tilgængelighed af andre kildetyper så som film og fotos.  I de seneste årtier de muligheder, som it og digitaliseringen har betydet for adgangen til og bearbejdelse af kilder ført til en ændret forståelse af kilder, hvor de fleste historikere mener, at alt hvad der er bærere af historiske informationer er potentielle kilder - om de kan bruges som kilder afhænger af problemstillingen.

It som redskab for læring

De seneste læreplaner har betonet, at it skal bruges i alle fag. Integration af it har potentialer til at ændre både undervisning og elevernes læring i historie, men også deres forståelse af faget og hvad det kan bruges til.

I historieundervisningen som i alle andre fag er hard- og software ikke vigtige i sig selv. It er er værktøj, der skal bruges, når de øger læringen, bedre end andre fremgangsmåder. Derfor må det det centrale didaktiske spørgsmål være: Hvorfor it i denne sammenhæng?

Netop fagets brugsværdi eller opgave må sætte rammerne for, hvorfor, hvordan og hvilke it-værktøjer eleverne skal bruge. Skolefaget histories vigtigste opgave er at eleverne tilegner sig færdigheder og viden, der styrker deres kompetencer til at formulere kvalificerede tolkninger af hvorfor samfundet og hverdagslivet er blevet, som de er. Med det afsæt skal eleverne kunne orientere sig i samtidens udfordringer og tage bestik af mulige handlinger.

It giver muligheder

It åbner for en række muligheder i historieundervisningen: Det bryder med skriftkulturens linearitet, der kendetegner analoge læremidler i faget, for links og hypertekststrukturens forgreninger muliggør mange forgreninger, retninger og valg i læsningen. Dertil kommer, at it kan frigøre indholdet fra tid og sted.

Internettet giver hurtigere og lettere adgang til flere og ofte anderledes informationer end andre medier. Kvalificeret brug af internettet forudsætter selvfølgelig, at eleverne har grundlæggende viden om metoder til søgning - og ikke mindst kildekritiske viden og færdigheder.

It's forskelligt medierede indhold imødekommer forskellige erkendelsesformer og måder at lære på. It-baserede læremidler kan give den enkelte elev mulighed for selv at styre læreprocessen og tempoet. For at sikre kvaliteten forudsætter det præcise læringsmål - og tegn på læring, og at læreren har mulighed for at følge med og eventuelt gribe ind i processen.

Der findes en række enkle it-værktøjer, der kan frem den enkelte elevs aktive deltagelse og elevernes videnskabende samarbejde, som den tekst- og billedbasserede Padlet, der også findes i Skoletube-pakken. En anden mulighed er den det talebaserede Audioboom, hvor man kan optage og dele lydoptagelser.

De forenklede fælles mål for historie har tre kompetenceområder, hvor ét er "Kronologi og sammenhæng". I arbejdet med et emne eller tema er det oplagt at lade eleverne lave digitale tidslinjer med tekster, billeder og indlejrede videoklip ved hjælp af programmer som Tiki-Toki, som også er en del af Skoletube-pakken, eller Timerime.

Programmer som PhotoStory og MovieMaker, begge free-ware windows-programmer, giver eleverne mulighed for skabe digitale historiske fortællinger, der udtrykker den viden, de har tilegnet sig. I skolereformen vægtes, at bruge nærområdet som læringsrum. I historie kan eleverne lave historiske guides om lokalområdet i form af korte digitale fortællinger.

I historie arbejder eleverne med kontinuitet og forandring. En del elever opfatter forandring, som en hændelse - og ikke som en proces, der foregår over en vis periode. Elevernes viden og bevidsthed om kontinuitet og forandring kan styrkes ved, at de laver to digitale plakater, for eksempel med brug af værktøjet Glogster. Her kan de  ved brug af billeder, videoklip (og meget lidt tekst) give et par markante eksempler på, hvad der ændrede sig, og hvad der stort set forblev uændret i folks liv, eksempelvis under den tidlige industrialisering i Danmark.

It rummer udfordringer

Integration af it i historieundervisningen rummer også nogle udfordringer. Hjemmesiders og digitale læremidlers hypertekststruktur lægger op korte enheder, typisk et skærmbillede. Derfor er det svært at integrere argumentation og diskussion af årsags-virknings-sammenhænge. Det kan indebære, at væsentlige mellemregninger udelades, og det kan føre til en forfladigelse eller manglende forståelse af sammenhænge.

Indholdet af hjemmesider kan være vanskeligt at identificere ophavet af, fastslå afhængighed og vurdere kildens troværdighed. Og når eleverne søger på internettet, er der risiko for, at de i stedet for målrettet at indsamle informationer, der kan belyse deres problemstilling, mister orienteringen og surfer formålsløst.

Der er også det problem at it "ophæver" tid og sted. Derfor er der en risiko for, at eleverne ikke forstår netop sammenhænge og adskillelsei tid og rum. Historiedidaktikeren David Task har skrevet om denne udfordring, blandt andet i en artikel, der som titel har dette sigende elevcitat: "Did the Sans-Culottes Wear Nikes?" (Se link til højre).

At integrere it i historieundervisningen kræver, at læreren har vist it-teknisk kendskab, men kompetente didaktiske overvejelser vedrørende begrundelser for valg af it-redskaber i undervisningen er dog fortsat det vigtigste.

Find links til alle de omtalte programmers hjemmeside til højre for artiklen.