Pisa 2012
4   541

Pisa 2012: Danske elever løser dagligdags udfordringer middelgodt

Danske 15-årige ligger omkring OECD-gennemsnittet, når det handler om at løse dagligdags udfordringer, viser Pisa. Bedst ligger Singapore, Korea og Japan. Lidt over 20 procent af danske elever klarer det så dårligt, at de vil have svært ved at deltage effektivt i et moderne samfund, men også her er Danmark på OECD-gennemsnit.

Har dagens 15-årige de evner til problemløsning, som er nødvendige i det 21 århundrede? Det var det underliggende spørgsmål til de omkring 85.000 elever i 44 lande ved Pisa 2012, hvor eleverne blandt andet blev testet i deres evne til at undersøge og forstå en problemsituation og derefter vise problemet - for eksempel med en graf - og forudsige effekten af en handling. De blev testet i at lægge en plan eller en strategi for at løse et problem og så gennemføre planen.

Opgaverne kunne være i stil med selv at finde ud af, hvordan et nyt airconditionanlæg virker uden at have en brugsvejledning, hvordan man kan køre den hurtigst mulige vej mellem to byer, eller hvordan en robotstøvsuger bevæger sig rundt i et møbleret rum.

Artiklen fortsætter under banneret

Fem lande ligger ikke-signifikant fra OECD-gennemsnittet - hvilket betyder, at Danmark ligger på gennemsnittet. Det gør - foruden Danmark - Østrig, Norge, Irland og Portugal også.

Danske drenge klarer sig lidt bedre end piger, og tosprogede elever klarer sig dårligere end danske elever. Også i Storbritanien, Italien, Frankrig, Irland, Belgien, Singapore og Østrig klarer tosprogs-elever sig lidt dårligere.

Kun få danske elever gode til problemløsning

Ifølge undersøgelsen mangler 20,4 procent af eleverne i Danmark funktionelle kompetencer i problemløsning, mens 8,7 procent er meget dygtige til problemløsning. Gennemsnittet i OECD er henholdsvis 21 procent, der har vanskeligheder og 11,4 procent, der klarer problemløsning rigtig godt.

44 lande har deltaget i Pisa Problemløsning i 2012, hvor Pisa-testen ellers havde særlig vægt på matematik. Danmark ligger i Pisa 2012 lige over OECD-gennemsnittet i matematik, mens danske elever i læsning og naturvidenskab ligger på gennemsnittet.

Også i 2003 havde Pisa problemløsning med i testen, men dengang foregik det udelukkende på papir. I 2012 var problemløsning med i en elektronisk version, der giver muligheder for at teste eleverne i en interaktiv situation. Det betyder, at resultaterne fra 2003 og 2012 ikke kan sammenlignes.

I papirudgaven af Pisa 2003 lå Danmark i den gode ende blandt Pisa-landene, og der var ingen forskelle på pigers og drenges præstationer.

I 2012 får danske elever 497 point i problemløsning, mens OECD-gennemsnittet er 500 point. Finland er det eneste nordiske land, der ligger statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet, mens Sverige ligger statistisk signifikant lige under gennemsnittet.

Drenge klarer sig bedst

I 22 lande klarer drenge sig bedre end piger i dagligdagens problemløsning - der i blandt i Danmark. I fire lande klarer pigerne sig bedre - blandt andet i Finland. I Norge og Sverige opnår pigerne talmæssigt bedre resultater, men ikke så meget, at forskellene er statistisk signifikante. Danmark er således det eneste nordiske land, hvor drenge klarer sig bedst.

Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har indflydelse på børnenes læse-, matematik- og naturvidenskabsresultater i Pisa. Sådan er det også i problemløsning, men indflydelsen er mindre her. 

Overraskende dårligt

I Undervisningsministeriets danske Pisa-konklusion står: "Alt i alt må resultaterne for Danmark siges at være overraskende i forhold til den store fokus, der er på problemløsning, og det er også overraskende, at andelen af meget dygtige problemløsere er så lav. Endelig er det et stort problem, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med dansk baggrund".

"For problemløsning kunne man forvente, at danske elever ville have særlige forudsætninger, da vi dels har en dagtilbudssektor, der lægger meget vægt på leg og kreativitet, ligesom folkeskolen har meget fokus på problem- og projektbaseret undervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde og mindre vægt på udenadslære og gentagne rutiner, end man ser i de fleste lande uden for Norden".

Konklusionen nævner, at de danske elever er bedst i statiske situationer modsat interaktive situationer.

"De er endvidere bedre til at planlægge og udføre end til at monitorere og reflektere. Det kan tænkes at have baggrund i, at vi i Danmark i forbindelse med problemløsning i skolen måske lægger vægt på at tage initiativ, at finde på noget, at træffe beslutninger, og at vi lægger mere vægt på, at det er selvstændigt, end at det er helt korrekt", står der i den danske konklusion.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ