Det er vigtigt, hvordan skole og hjem samarbejder. Men det har været en udpræget service, at lærerne har taget telefonen næsten døgnet rundt, mener Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Lærerne vil skære ned på forældre-henvendelser

Når lærerne fra august i år får mindre tid til forberedelse og efterbehandling, er det telefonhenvendelser fra forældre, de vil skære ned på. Formanden for Skole og Forældre kalder det bekymrende, men hun mener også, at forældre skal opdrages til at tænke sig om, inden de kontakter læreren.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en ny web-undersøgelse peger 79 procent af lærerne på, at de bliver nødt til at skære afgørende ned på besvarelse af forældre- og kollegahenvendelser om aftenen. 

To tredjedele af lærerne fortæller, at elevernes forældre har deres telefonnummer. Kun 13 procent svarer, at de ikke har givet deres telefonnummer til forældrene.  Web-undersøgelsen er udført af Scharling Research for Folkeskolens redaktion. Den handler om forventninger til forberedelsestiden efter folkeskolereformens indførelse.

8 procent fortæller, at de har givet telefonnummeret til nogle forældre, men ikke til alle. Det er især ældre lærere, der har givet forældrene deres telefonnummer. Kun en lille gruppe lærere svarer i undersøgelsen, at de i dag har fast telefontid til forældrene.

Forældre skal ikke ringe døgnet rundt

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen kalder det bekymrende, hvis lærerne vil skære ned på skole-hjemsamarbejdet, fordi folkeskolereformen netop lægger op til et tættere skole-hjemsamarbejde og at forældrene skal mere på banen.

Reform og Lov 409: Lærerne frygter for undervisningens kvalitet

"Det er vigtigt, hvordan skole og hjem samarbejder om børnene. Der står i reformen, at der skal være mere samarbejde, og skole-hjemsamarbejdet er nævnt i formålsparagraffen. Så det handler om rammerne. Her skal skolelederen ind og lave en skarp prioritering, om hvordan vi har skole-hjemsamarbejde på denne skole. Skolelederen skal sikre, at der er tid til samarbejdet, og vi skal som skolebestyrelse spørge til, hvordan der bliver sikret tid til opgaverne", siger Mette With Hagensen.

"Men helt grundlæggende synes jeg, at vi som forældre skal tænke os rigtig godt om, inden vi ringer til læreren. Det har været en udpræget service, at lærerne har taget telefonen næsten døgnet rundt, og dér kan man godt opdrage forældre til at tænke sig om. Kan det her ikke vente til i morgen? Er det så uopsætteligt, at det kræver en telefonsamtale nu".

Hun henviser til, at alle ved, at de ikke kan få fat i alle mulige andre ansatte i kommunen eller deres læge og tandlæge på alle tider af døgnet.

"Lærerne skal huske at holde fri. Forældrene kan sende besked på Intra, og så kan man tale sammen dagen efter. Dér har vi forældre måske udnyttet den service, lærerne tidligere har givet os, at vi kunne ringe på alle tidspunkter. Jeg vil langt hellere have udviklet kontakten på Intra, på feedback fra læreren til forældrene og selve det formelle skole-hjemsamarbejde", siger hun.

Hvis der er tale om noget uopsætteligt, må man ringe til skolelederen. Hun mener, at det nærmest kun er et dødsfald i den nærmeste familie, der kan være så uopsætteligt.

"Når vi taler om de nye principper i samarbejdet, er der stor forståelse fra forældrenes side, for at skole-hjemsamarbejdet fremover kan finde sted inden for almindelig arbejdstid. Selvfølgelig med hensyn til de forældre, der ikke har mulighed for at flexe. Det bliver en ny hverdag for os alle. Det kræver løsninger, der både giver lærerne et godt arbejdsmiljø og giver forældrene mulighed for at deltage i skole-hjemsamarbejdet", siger Mette With Hagensen.

DLF: Svært at leve med

I Danmarks Lærerforening er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen bekymret for, om lærerne vil kunne overholde, at forældrehenvendelserne kun finder sted inden for den tid, lærerne er på skolen.  Men af hensyn til arbejdspresset og muligheden for på sigt at få ændret ved arbejdstidsloven, mener han, at man på skolen bør udarbejde nogle fælles retningslinjer for, hvornår og hvordan lærerne kan tage sig af forældrehenvendelser inden for arbejdstiden.  

"Det er ikke os, der har ønsket, at alt arbejde skulle foregå på skolen. Men hvis betingelserne er, at jeg kun er på arbejde, når jeg er på skolen, så må forældrehenvendelser også foregå inden for det tidsrum. - Også selvom det kan være svært at leve med", siger Bjørn Hansen og tilføjer:  

"Jeg tror, lærerne er nødt til at leve med det og satse på, at det bliver en overgangsperiode, indtil forældrene ikke kan leve med forholdene og begynder at lægge pres på politikerne, der har besluttet, at det skulle være sådan. Hvis lærerne har samtaler med forældrene om aftenen alligevel, så ødelægger vi mulighederne for at få ændret det her og vi holder heller ikke arbejdsmiljømæssigt til det. "  

En halv time på lærerintra dagligt

Knapt halvdelen af lærerne svarer i undersøgelsen, at de bruger omkring en halv time dagligt på henvendelser på lærerintra.

16 procent af dem bruger en time dagligt, mens 23 procent kun bruger cirka ti minutter.

Det er især henvendelser til og fra kolleger og forældre, der sker på lærerintra. Men også elevernes lektier foregår på lærerintra. Kvindelige lærere bruger mere tid på lærerintra end mandlige lærere - især bruger de mere tid på forældrehenvendelser.

"Jeg bruger meget tid på formuleringen af elevfeedback, forældrehenvendelser, logbogskrivning og elevplaner. Jeg frygter, at jeg næste skoleår må sende ting hjem, som er langt mindre velovervejede, end jeg har lyst til", skriver en lærer i kommentarfeltet. Med et udråbstegn efter.

En anden skriver, at vedkommende ønsker sit privatnummer fjernet fra Intra. "Forældrehenvendelser skal ske til skolens telefon eller på mail", lyder kommentaren.