Læsevejlederne har en stor viden om læsning, men det hjælper ikke hvis ikke vejlederens viden bliver sat i spil, siger Katja Munch Thorsen fra Eva.

Viden rykker elevers læsning, men det gør læsevejlederen ikke

I rapporten om læsekompetencer på mellemtrinnet konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut, at læsevejledere ikke fremmer læseudvikling, men det gør til gengæld en stor viden om læsning. Det er fordi, lærerne ikke bruger læsevejlederen, siger Evas direktør.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stor viden om læsning og efteruddannelse i læsning er blandt de faktorer, der giver størst læsefremgang på mellemtrinnet, konkluderer en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). Men den konkluderer samtidig, at læsevejledere, som alt andet lige må have en stor viden om læsning og efteruddannelse, ikke ser ud til at have en effekt på læseudviklingen.

"Analyserne af de kvantitative data viser ingen sammenhæng mellem elevernes læseprogression på mellemtrinnet og (…) læsevejledere samt lærerens brug af læsevejledere", står der i rapporten "Læseudvikling på mellemtrinnet".

Nyuddannede lærere gør elever til bedre læsere

Læreren opsøger ikke læsevejlederen Katja Munch Thorsen, der er konstitueret direktør i Eva, fortæller, at der ikke er noget i de analyserede data, der kan bekræfte, at læsevejledere eller brugen af dem er noget, der rykker ved læsningen. Hvorfor det forholder sig sådan, når nu læsevejlederen er specialist i læsning, har Eva ikke undersøgt, men Katja Munch Thorsen mener, at det handler om,  hvordan og om læsevejlederen bliver brugt på skolen.

"Jeg tror, at læsevejlederne har den opdaterede viden, og at det virker, når lærerene opsøger dem, men jeg tror, at rigtig mange steder er det op til lærerne", siger hun og peger på, at det afgørende er, om skolerne får bragt læsevejledningen i spil og udnytter, at der er nogle personer med en særlig viden.

Bondo: Eva-rapport bekræfter viden om læsning

Det er altså ikke, fordi læsevejlederne ikke er dygtige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dem eller dansklærerens brug af dem. Det er snarere, fordi lærerene ikke bruger vejlederen og hans/hendes kompetencer.

"Vi har undersøgelser, der viser, at hvis man lader det være op til læreren selv at opsøge læsevejledning, så er der en tendens til, at det er de yngre dansklærere og de lærere, som i forvejen ved en del, der er gode til at holde sig opdateret ved selv at opsøge vejledning. Så kan man sige at man netop ikke får fat i dem, der måske særlig har brug for denne vejledning", siger Katja Munch Thorsen. Den nye rapport viser da også, at unge lærere med en frisk viden fra læreruddannelsen og lærere, der har fået efteruddannelse i læsning, opnår de bedste læseresultater hos eleverne.

Hun henviser til to rapporter fra 2009, "Særlige ressourcepersoner i folkeskolen" og "Viden der forandrer - Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn", der analyserer brugen af resursepersoner såsom læsevejledere i skolerne og læsevejlederens arbejde.

Læs mere