Med professor Birgitte Holm Sørensen, Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet i København, i spidsen har forskere de sidste tre år kørt et forskningsprojekt i 0. - 3. klasse på tre folkeskoler nord for København.

Eleverne har fået en computer hver, og har ved hjælp af den været med til at designe undervisningen ved at producere opgaver til de andre elever og egne it-bårne projekter, som efterfølgende er blevet fremlagt for klassen. På den måde giver man eleverne mulighed for at få direkte indflydelse på didaktikken - og det er det helt centrale, forklarer Birgitte Holm Sørensen. 

"Det handler ikke om at eleverne skal producere, og det handler ikke om, at it kan noget i sig selv. Det handler om, at læreren skal sætte en didaktisk ramme op, som eleverne skal være med til at udfylde som både producenter og didaktikere", siger hun.

Læreren er rammesætter

Birgitte Holm Sørensen understreger, at det naturligvis ikke betyder, at lærerens rolle i klasseværelset er udspillet.

"Når vi snakker elevproduktion, så ser vi både læreren og eleven som didaktiske designere, men der er naturligvis forskel på den måde, de designer på. Lærerne opsætter mål og laver en didaktisk ramme for indhold, organisering, læringsresurser og levering. Det betyder, at der er bevægelsesfrihed inden for disse felter for eleverne".

Med it-teknologien bliver det lettere for eleverne at tage udgangspunkt i egne interesser, og det giver læringen et løft, forklarer professoren.

"It booster virkelig elevproduktionspædagogikken fordi der ligger så meget freeware og ikke didaktiserede lærermidler, som eleverne frit kan bruge. Det sætter skub i hvor langt man kan nå i processen. Det er noget helt nyt, at de kan arbejde så multimodalt, som de kan nu. Derfor bliver læringstilgangene også meget mere mangfoldige", siger hun.

Millioner i 2. klasse 

Når udgangspunktet er elevens interesse, og eleven selv har ansvar for at designe opgaverne, spreder læringsområdet sig hurtigt ud over det niveau, man ellers bevæger sig på i indskolingen.

"Dem, der for eksempel interesserer sig for fodbold, går jo ikke bare op i spillet på banen og hvem, der scorer målene, men også for fodboldspillernes løn. På den måde får man gennem elevens egen interesse millioner ind i 2. klasse. Hvor mange nuller er der på? Hvordan regner man med dem? På den måde får man nogle helt andre undervisningsformer, hvor eleven i højere grad er igangsætter", fortæller Birgitte Holm Sørensen.

Det skal dog ikke ses som, at der er frit slag for eleverne til at komme med egne emner. Der skal være fokus på læring.

"Hvis eleverne kommer med noget, hvor man i første omgang tænker 'er det skolerelevant?', så kan man bruge elevens interesse i emnet til at gå ind og stille spørgsmål ved for eksempel tallene i emnet. 'Hvad betyder de?'. Der skal læreren tænke på hvordan elevens interesse kan kobles til noget skolerelevant i natur/teknik, matematik eller et andet fag", siger Birgitte Holm Sørensen.

"Men vi har observeret, at eleverne altså godt er klar over, at når noget skal ind i en skolekontekst, så skal det have en faglighed. Så skal det se ud på en bestemt måde. Det er de helt med på. Og så er det naturligvis op til læreren at spørge ind til de projekter, eleverne fremlægger for hinanden, hvis ikke eleverne selv gør det".

Frihed til at lære af fejl

Det er dog vigtigt, at eleven får lov til at begå didaktiske begynderfejl, siger Holm Sørensen.

"I matematik er det væsentlige for eksempel, at eleverne skal arbejde ud fra nogle matematiske problemstillinger. Når en elev så laver en opgave, der hedder: 'En voksen-sportstrøje koster 248 kroner, hvad koster en barne-sportstrøje?', så går der et stykke tid, men så finder eleven ud af, at der ikke er nogen matematisk problemstilling i det. I stedet for at eleverne bare sidder og løser opgaver, så bliver de vænnet til at tænke i matematiske problemstillinger og være dem, der selv stiller opgaverne. Det kræver forståelse, viden og kunnen i forhold til de fire regningsarter, som det nu handler om i denne opgave", siger hun.

"I forhold til traditionel matematik er det en bagvendt måde at lære det på, men også en meget effektiv måde. Samtidig skal de kunne formidle det, og det kræver et matematisk sprog".

I bund og grund handler det om at udnytte it til at indrette en moderne undervisning, der passer til det samfund, eleverne lever i, mener Birgitte Holm Sørensen.

"Det med at eleverne er i modtagerposition og svarer på spørgsmål, som læreren stiller, hører det industrielle samfund til. Der kan it gå ind og gøre eleverne meget mere skabende. Før har man for eksempel ikke kunne lave film i 1. klasse. Det kan man jo sagtens nu", siger hun.

Resultaterne i forskningsprojektet udkommer i bogform i sensommeren.

Læs mere om projektet ved at følge linket til højre for artiklen.