OK13
9   1293

Socialdemokrat skammer sig

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Herlev Kjeld Hansen var med til at indgå lærernes nuværende arbejdstidsaftale. Nu skammer han sig over arbejdsgivernes retorik og siger, at begge parter skal have medejerskab til en aftale for, at den fungerer i en skolehverdag.

"Kære Bent
 
Du og dine kolleger i Herlev skal vide, at der er en tidligere chefforhandler, der skammer sig over det der foregår i denne tid. En aftale skal have et medejerskab af begge parter for at den kan give mening og værdi i det daglige, og den bedste undervisning skabes kun gennem åbenhed, frihed og tillid til fællesskabet og den enkelte".


 Sådan skriver Kjeld Hansen i en mail sendt via Herlev Lærerforenings hjemmeside til kredsformand Bent Larsen.

Kjeld Hansen var indtil november sidste år borgmester i Herlev. Han var KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne i 2005, hvor lærerne kæmpede for at komme over på en professionsaftale, som ligner den, de fleste lærere arbejder efter i dag. I 2005 lykkes det ikke ved det centrale bord, men inden de centrale forhandlinger var afsluttet sikrede Kjeld Hansen, at lærerne i hans kommune lokalt fik en professionsaftale. Den aftale var sammen med flere andre lokale aftaler med til at bane vejen for, at parterne i 2008 indgik en central professionsaftale, som skulle forhandles på plads ude i kommunerne. Det er den aftale, som danner basis for de arbejdstidsaftaler, der er blevet forhandlet på plads i 74 kommuner. 

Kjeld Hansen er nu på vej ud af politik. Han sidder stadig i byrådet i Herlev og er medlem af både arbejdsmarkedsudvalget og børn- og ungeudvalget. Han trak sig som borgmester i efteråret. 

Artiklen fortsætter under banneret

Han følger forhandlingerne om lærernes arbejdstid tæt. Og den retorik han ser arbejdsgiverne bruge, bryder han sig ikke om.
"Jeg ser, at der er sådan en tendens til, at man dæmoniserer lærerne. Arbejdsgiverne bruger begrebet normalisering, det skal være som alle andre - bag det ligger der nogle signaler om, at lærerne har det meget bedre end alle andre - at de laver meget mindre. Det synes jeg ikke er rimeligt", siger Kjeld Hansen til folkeskolen.dk.

Den nuværende aftale begrænser ikke
Netop arbejdsgivernes retorik er medvirkende årsag til, at den tidligere socialdemokratiske borgmester gik til tasterne og skrev til den lokale lærerformand.
"Min hilsen til Bent, som jeg har haft en tæt forhold til, er at jeg skammer mig over det, der foregår. Jeg ved, der ikke er noget unormalt i den nuværende tjenestetidsaftale. Det billede, arbejdsgiverne tegner, er at den er stiv og begrænsende og lader lærerne kører hjem fra skole, når de er færdige med at undervise. Alt det, som ligger 20 år tilbage. Den nuværende aftale siger ikke noget om, at lærerne ikke bør være på skolen i 37 timer om ugen. Den siger heller ikke noget om, at man ikke kan fordele timerne anderledes. Hele det kassesystem blev jo netop blødt op med den nye aftale", siger Kjeld Hansen.


Ledelse efterlyses
Kjeld Hansen mener, at skolelederne ikke har levet op til den ledelsesopgave, som arbejdstidsaftalen fra 2008 stillede dem overfor.

Balle: Vi har ikke udnyttet den nuværende aftale godt nok

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle vil godt give KL's tidligere chefforhandler Kjeld Hansen ret i, at lederne kunne have udnyttet den nuværende aftale, Arbejdstidsaftale 08, bedre.

"Jeg har før sagt, at havde vi udnyttet A08 bedre, havde vi måske ikke stået i den situation, som vi står i i dag", siger Anders Balle.

"Det er ærgerligt, at vi ikke har udnyttet A08. Men vi har en
individualistisk kultur i folkeskolen. Og A08 understøtter den
individualistiske kultur. Derfor kan jeg høre på mine lederkolleger, at det har været meget vanskelig opgave at udfordre A08. Det har været meget vanskeligt at komme til at tale om eksempelvis tilstedeværelse og det har været meget vanskeligt og komme til at tale om differentierede faktorer på fagene. For det er muligheder i A08, og jeg kan følge ham så langt, at det har vi ikke fået udnyttet".

Anders Balle vil ikke kaldes hyklerisk, fordi han holder fast i, at en ny arbejdstidsaftale kan være med til at understøtte en tiltrængt kulturændring i skolen.

"En arbejdstidsaftale ændrer ikke kulturen, men den kan gøre det mere eller mindre let at ændre en kultur. Udgangspunktet er en arbejdstidsaftales kulturelle grundidé. De tidligere arbejdstidsaftaler for lærerne tager langt de fleste
steder udgangspunkt i den enkelte lærer. Jeg vil have en arbejdstidsaftale, der tager udgangspunkt i arbejdspladsen og i gruppen af lærere".

"Den nuværende tjenestetidsaftale bygger på tre principper; ledelse, ledelse, ledelse - aftalen skulle udfyldes gennem dialog og gennem ledelse og har man ikke flyttet folkeskolen nok i dag, så er det fordi, der mangler ledelse", siger Kjeld Hansen, der mener, at det er "hyklerisk", når skoleledernes formand Anders Balle siger, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, fordi den nuværende bærer en gammel kultur i sig.

"Man kan ikke skabe en ny kultur gennem en ny tjenestetidsaftale. Kultur skabes mellem elever, lærere og ledelse. Det er den dagligdag, der fungerer på skolen, den måde man løser opgaven på og behandler hinanden på - det skaber en kultur", siger Kjeld Hansen.

Folkeskolen har brug for bredt medejerskab

Han undrer sig over, at han igen og igen hører, at den nuværende arbejdstidsaftale begrænser en ny folkeskolereform.

"Det er rent sludder. Det passer ikke. Aftalen i sig selv er ikke begrænsende for den nye skolereform", siger han. "Hvis man spillede med åbne kort og sagde, at det handlede om at finansiere folkeskolere-formen, så havde forligsmanden haft en chance. Så kunne man begynde at snakke om faktoren. Så kunne hun sige, det er ikke 25 timer lærerne skal undervise, det er 26 timer", siger Kjeld Hansen.

Han fortæller, at da man indgik den nuværende aftale i 2008 blev den hyldet for at give adgang til ledelse og for at være fleksibel.

"Og det er også rigtigt, men hvis man ledelsesmæssigt sætter sig ned på sin flade og lader den gro endnu fladere og bredere og ikke arbejder med kulturen og ikke forandrer den enkelte folkeskole, fordi det kræver en indsats, så sker der ikke noget. Det virker som om, man bare have ladet stå til og venter på, at der kommer noget fra oven. Men det er ikke det, folkeskolen har brug for. Den har brug for det brede medejerskab - eleverne, forældre, lærere, kommunalbestyrelser og også folketinget skal tage ansvar for folkeskolen". 

Kjeld Hansen vil ikke give gode råd til de kommunalpolitikere, der nu sidder ved de samme forhand-lingsborde, som han selv har siddet ved. Men han tror, det er svært at komme videre i den situation, parterne står i nu.

"Hvad er det for et billede der står bagefter? Et billede af et politisk system, der ikke kan tackle det her, og at lærerne er blevet massakreret. Har folkeskolen godt af det? Hvad skal man sige til eleverne?"

"Der er sket så meget i denne her situation, at det kan være svært at ændre på det".


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ