Jeg går rundt ved de mange stande mellem sagkyndige indenfor skolebøger, digitale læremidler, software og hardware og meget mere til skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Som nysgerrig underviser, forsker og udviklingssøgende stiller jeg følgende spørgsmål til de messefolk, jeg når at snakke med i løbet af dagen:

Hvordan kan I hjælpe mig som underviser, når jeg gerne vil arbejde fagligt kvalificeret og samtidig ønsker at inddrage den globale/internationale dimension på en autentisk måde?

Jeg understregede, at jeg gerne vil udbrede min undervisning til andre lande end netop de europæiske og andre rigere lande. Jeg fortsætter og fortæller, at jeg ønsker at åbne mit klasseværelse til lande som Kenya i Afrika og andre af verdens fattige lande, hvor nogle dels har en større vækst end Danmark og dels har en IT teknologi på mobilområdet, der på mange måder allerede har overhalet Danmark.

Svarene var imødekommende, men også tvetydige og gav mig anledning til endnu mere nysgerrighed.

Rundt på messen – med Danmark som basis

Nogle af forlagene henvender sig fag-fagligt til danske elever på alle niveauer med sigte på det danske sprog. Andre forlag har sigte på elevernes generelle udvikling. En del forlag arbejder med udvikling af faglige færdigheder indenfor naturfag, humaniora og samfundsfag – igen med dansk og Danmark som basis for formidlingen og den primære målgruppe.

Hos enkelte forlag finder jeg så tydelige globale emner og temaer som bæredygtighed og globalisering, der som Steen Hildebrandt i sit foredrag fortalte om var vejen frem for grundskolen – samtidig med, at han talte om en bæredygtig ledelse som forudsætning for en effektiv læring.

Jeg går videre i min søgen og stopper op ved andre udstillere, der arbejder med digitale læremidler: ”Kan I tilbyde mig noget, hvor jeg udvikler den globale dimension sammen med eleverne”, spørger jeg. Og fortsætter min argumentation. ”Eleverne er jo i kontakt med den globale verden på mange måder, så det er nok ikke dem, der er problemet” siger jeg med eftertryk. Uden dog at få klare svar på mit spørgsmål.

Som en forstad til Paris

Flere forlag fortæller, at det ikke lige har været det globale eller store internationale samfund, de har tænkt på i forhold til deres produkter. Men jeg har da en pointe, som det kunne være spændende at undersøge videre. ”Vi skal jo tjene penge på det, vi udgiver”, siger de.

”Jamen, med et land, der ikke er større end en forstad til Paris, må det da være en ganske snæver markedsorientering”, fortsætter jeg. Sammenligningen forstås hurtigt, og udstillerne fortsætter med et smil og mener, at det må komme i næste omgang, når bundlinjen kan bære den slags udgivelser. Hvorefter de tilbyder mig at deltage i en spændende konkurrence, hvor jeg har mulighed for at vinde en tablet.

I min videre jagt efter det globalt inspirerede klasseværelse sigter jeg direkte mod en af messens arrangører og den institution, der i det daglige faciliteter landets skoler med rådgivning og læremidler, nemlig standen for Centre for Undervisningsmidler i Danmark (CFU), der er tilknyttet de forskellige Professionshøjskoler. En venlig udstiller tager imod, og hun kan ikke umiddelbart hjælpe mig. Men med fornyet ildhu, da jeg presser hende, går hun ind på CFU’s hjemmeside, hvor hun langt inde i menuen finder frem til en person, der ved noget om den internationale dimension.

Vindene blæser ikke den vej

Mens jeg leder videre efter læremidler og måder at udvikle mit klasseværelse til et globalt læringsrum, kommer jeg forbi et par udstillere, der tilbyder digitale platforme. Et henvender sig direkte til Danmark som platform - et andet har Norden og dele af Europa som platform. De digitale skyer eller fronter kan da godt snige sig over til et land i Afrika eller Asien, men det er ikke lige den vej, vindene blæser, siger de.

Jeg prøver at argumenterer videre og siger: ”Vi har en forpligtelse til at få eleverne til at tænke internationalt eller globalt ifølge folkeskoleloven, og vi har en masse materialer, software, digitale læremidler og medier. Hvordan kan det så være muligt at opbygge autentiske klasselokaler, hvor de danske elever kan snakke og bedrive læring sammen med elever i for eksempel Kenya eller andre tredje verdens lande?”.

”Jamen, det kan sagtens lade sig gøre”, fortæller de. Og udstillerne fortsætter: ”Men der er ikke forretning i det for os endnu. Der skal være mange flere lærere, skoleleder og kommuner, der efterspørger den slags”, fortæller de mig med et smil. Jeg får et business kort med på min videre vej.

Hmm, tænker jeg, vi taler hele tiden om, at vi lever i en global verden, men lige nu, synes jeg undervisningsverden mere er indstillet på at bedrive undervisning for de godt 5 mio. indbyggere, der kan være i en forstad til Paris. I bedste fald er den indstillet på at indgå i EU-finansierede skoleprojekter.

I ly hos præsterne

Jeg søger ly hos ”præsterne”, som jeg på en venlig måde kalder de NGO’ere, der udvikler professionelle og gedigne materialer, der åbner øjnene op for ægte globale problemer. Ofte handler deres læremidler om de børn og unge, der udsættes for børnearbejde eller er udsat for vold og overgreb og andre krænkelser af børne- og menneskerettigheder.

Jeg leder imidlertid meget hellere efter materiale, modeller, værktøjer og muligheder, der kan arbejde sammen med dem, så de danske elever oplever en autentisk dialog med elever i den fattige del af verden om almengyldige emner og temaer.

Mulighederne mellem læremidlerne og opfyldelsen af skolens formål og læseplaner bør udvikles meget mere end Skolemessen antyder, hvis vi ønsker at skabe det globale klasserum – og dermed en global dimension. Her skal der tænkes i globale læremidler, som udvikles sammen med andre undervisere til elever, der i forvejen kommunikerer med andre uden for forstaden, og det skal ske i et sprog, der næppe er dansk.