Esben Lunde Larsen (V) glæder sig over, at kristendom og livsoplysning er blevet et klart fokus i KLM

V og DF glæder sig over mere kristent fokus i læreruddannelsen

KLM-faget var den store knast i arbejdet med den nye læreruddannelse. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ønskede at sikre mere plads til faget. Det har de ikke fået. Men de glæder sig over at have påvirket indholdet i mere kristen retning.

Publiceret Senest opdateret
Vi har været bundet af vores egen aftale om uddannelsens opbyning, så vi kunne ikke give faget mere plads, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab bliver et modul under Lærerens Grundfaglighed med egen eksamen, men mindre plads end i den nuværende læreruddannelse, trods pres fra oppositionen og fagets undervisere.

Så er læreruddannelsens endelige rammer klar

"Med hensyn til omfanget, så har vi været bundet af vores egen aftale, hvor vi har sat mængden efter, hvor meget man skal kunne og ikke efter, hvor meget faget skal fylde. Så det kunne vi ikke gøre så meget ved", fortæller uddannelsesordfører fra DF Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men både han og Venstres Esben Lunde Larsen understreger, at de vil følge censorrapporterne fra faget nøje for at sikre, at de studerende lærer det, de skal kunne.

"Jeg har stor tiltro til, at professionshøjskolerne tager opgaven på sig. Men det er klart, at hvis det viser sig, at faget ikke har tyngde nok, så vil vi selvfølgelig tage det op med ministeren igen", siger Esben Lunde Larsen til folkeskolen.dk.

1000 års kulturarv skal ikke udvandes

Begge ordførere er overordnet meget tilfreds med den endelige bekendtgørelse og med de fingeraftryk, de har fået sat på den.

"Det har været vigtigt for os at bevare KLM som fag og sende et klart signal om, at 1000 års dansk kristen kulturarv, som vi er præget af, skal have en vægtig plads i faget, siger Esben Lunde.

Religionslærerne: Præcisering af KLM er signalpolitik

Og Jens Henrik Thulesen Dahl er enig.

"Den danske, kristne kultur er blevet udvandet i faget gennem årene, så jeg er meget tilfreds med, at vi har fået det evangelisk-lutherske skrevet ind igen. De studerende fortæller jo også, at de særligt i mødet og arbejdet med de tosprogede børn har meget glæde af det kendskab til den danske kerne, som de får i KLM".

LL: Underligt at trække mere kristendom ind i læreruddannelsen

 

Læs mere

Se den endelige bekendtgørelse for læreruddannelsen her. KLMbeskrives i bilag 1

Blog:Læreruddannelse 2013