Uroen breder sig, flere af eleverne i 5. klasse har svært ved at koncentrere sig om at lære dansk grammatik.

Læreren er anspændt. Hun forsøger at skabe ro ved at hæve stemmen. Eleverne reagerer med mere uro, og læreren begynder at skælde ud. Uroen i klassen har stået på et stykke tid, og først når læreren er oppe i det røde felt og med skinger stemme råber og skælder ud, hjælper det.

»Jeg bliver for det meste tilkaldt, når der er uro i klassen, som lærerne af en eller anden grund har svært ved at håndtere«, siger pædagog Malin Friis-Mikkelsen, Nordbakkeskolen i Ringsted.

Hun arbejder til daglig i skolefritidsordningen, men seks timer om ugen rykker hun ud efter bud fra lærere og pædagoger for at puste nyt liv i klasselokalet.

Optagelse på video

»Jeg filmer samspillet og dialogen mellem læreren og klassen eller læreren og udvalgte elever«, siger Malin Friis-Mikkelsen.

Hun gør det så godt, at der på mindre end et år har været bud efter hende og det lille videokamera ni gange.

I begyndelsen var der en naturlig skepsis og nervøsitet blandt lærerne over, at de skulle filmes.

»Det oplever jeg ikke på samme måde i dag, hvor mange har set, at metoden ikke bruges til at finde fejl, men til at understøtte den positive dialog i klassen«, siger hun.

Metoden er udfordrende, men er der først skabt tillid til den måde, analysen af optagelserne bliver brugt på, sætter det gang i en positiv proces. Marte Meo vender op og ned på lærernes syn på eleverne.

Positiv intervention

Som eksempel fremhæver hun dansklæreren, som bad om hjælp til at få ro i klassen.

Hun filmede undervisningen, og i analysen blev det klart, at eleverne havde brug for, at læreren var mere tydelig.

»Eleverne tog mange initiativer for at komme læreren i møde, men det var utydeligt for dem, om læreren lagde mærke til dem«.

Utydeligheden fik eleverne til at tage endnu flere initiativer, i håb om at bare nogle af dem ville resultere i en klar respons.

»Jo mere eleverne oplevede ikke at blive set og hørt, jo mere utilpasse og urolige blev de«.

Med optagelserne ved hånden tilrettelagde hun en tilbagemelding, som kunne støtte læreren og skabe ro i klassen.

»Metoden er bygget op om analyse og en positiv intervention. Jeg udvælger kun de situationer, hvor læreren ser og anerkender elevernes initiativer. Ofte kommer det som en stor overraskelse for lærerne, at de ikke har haft mere blik for det, som fungerer i samspillet og dialogen«.

Læreren fokuserer forkert

Hun har endnu ikke oplevet at stå på helt bar bund. Der er altid noget, som fungerer i undervisningen og klasserummet.

»Lærerne er dygtige undervisere, og eleverne vil gerne lære noget. Der er altid nok at tage fat i«, siger Malin Friis-Mikkelsen.

Ofte går det skævt, fordi læreren har fokus et andet sted. Fokus på uro, manglende koncentration, indholdet i teksten eller andet end det, der ligger lige for næsen.

»Uro i en klasse eller urolige elever handler ofte om, at de har brug for at blive set, hørt og anerkendt«.

De klip, som læreren ser, fokuserer på det, som virker i dialogen og samspillet. Øvelsen går ud på at gøre underviseren til sin egen rollemodel ved at vise de gange, hvor hun ser elevernes initiativer og inddrager dem i undervisningen.

»I de efterfølgende videooptagelser er forvandlingen markant. Når eleverne møder en tydelig lærer, som både kan sætte rammer og kan benævne og bekræfte deres initiativer, så reagerer de meget positivt og imødekommende. Det ændrer hele livet i en klasse«.

Elever bliver resurse

Livet blev også ændret i en klasse, hvor én elev i 2. klasse tog så mange initiativer, at det kom til at forstyrre undervisningen.

Malin Friis-Mikkelsen filmede samspillet mellem eleven og klasselæreren. Efter at hun havde analyseret optagelserne, var det tydeligt, at eleven ikke kun skabte uro, men også tog initiativer, hvoraf flere var konstruktive.

Klasselærer Sussi Hjelmgaard Sonne så de scener, hvor samspillet og dialogen mellem lærer og elev fungerede godt, og hun begyndte at se mere positivt på eleven.

»Stille og roligt begyndte læreren at benævne og bekræfte de gode initiativer, som eleven tog. Det gav bonus. Den initiativrige elev er i dag en resurse«, siger Malin Friis-Mikkelsen.

»Jeg har ændret undervisningen, der nu også foregår uden for klasseværelset og mere på elevernes præmisser«, siger Sussi Hjelmgaard Sonne.

Hendes undervisning blev fulgt over en periode på seks måneder.

»Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt eleven fulgte med og lærte noget. Hun forstyrrede en del i klassen. Hun rodede hele tiden rundt på stolen eller på gulvet eller gjorde andre ting, som virkede irriterende«.

Hun hørte så om Marte Meo.

»Jeg følte mig ikke utryg eller bange for at blive hængt ud, fordi metoden jo fokuserer på det positive og ikke på fejl. Men det er grænseoverskridende at se sig selv på film de første par gange«, indrømmer hun.

Men det slutter ikke her.

»Jeg har drøftet det i vores team, og kollegerne er positive«.

Målet er, at der sættes mere tid af til Marte Meo allerede i næste skoleår.

»Metoden er både relevant og brugbar i folkeskolen«, siger Sussi Hjelmgaard Sonne.

Nordbakkeskolen i Ringsted. 21 lærere, 15 pædagoger og 257 elever op til 7. klasse.

Heldagskolen i Valby. 32 elever, otte lærere og otte pædagoger. Skolen er en del af Kirsebærhaveskolen.

University College Sjælland uddanner Marte Meo-terapeuter. Uddannelsen tager halvandet år og afsluttes med et internationalt certifikat.

Mere information: Lektor, Marte Meo-supervisor Inger Hartelius, iha@ucsj.dk, mobil 2870 7959 - se også www.martemeo.dk