Uddannelsesvejledningen til de tosprogede folkeskoleelever skal styrkes, konkluderer Nationalt Center for Erhvervspædagogik og giver nu lærere og UU-vejledere inspiration til, hvordan det kan ske. Det sker med idékataloget "Fastholdelse af etniske elever i overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelser" fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Udgangspunktet for idekataloget er, at vejledningsindsatsen ikke har været er systematisk nok i forhold til denne gruppe unge.

Taskforce kan hjælpe med at give tosprogede en uddannelse

Idékataloget peger derfor på en række områder, hvor vejledningsindsatsen for tosprogede kan styrkes: Der skal være mere aktiv vejledning ude på skolerne, vejledningen skal være målrettet jobbet frem for uddannelsen og så skal der ske en forenkling af hvem, der følger eleven fra start til slut i overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelsen. Vejlederen skal være synlig på skolen "Der burde gøres meget mere ud af vejledningen ude på skolerne, for det er der man i højere grad kan få ordentligt fat på eleverne. Det er ikke nok for dem bare at gå hen at få en times samtale med en UU-vejleder", siger lektor Albert Astrup Christensen fra Nationalt Center for erhvervspædagogik. I forbindelse med udarbejdelsen af idékataloget har han blandt andet gennemført 25 kvalitative interviews med tosprogede elever. Men UU-vejlederne er allerede ude på skolerne i det omfang, som de skal være, lyder det fra formand for UU-centrenes fælles sekretariat UUUC, John Vilhelmsen. "Vi er allerede rigtig opmærksomme på at styrke vejledningen omkring unge med anden etnisk baggrund end dansk. Og selvom vejlederen ikke er på den enkelte skole hele tiden, så er de ude på folkeskolerne hver eneste dag". Prioriter erhvervsklasser og håndværksfag Albert Astrup Christensen peger samtidig på et problem ved, at vejlederne i dag er mere optagede af at fortælle de unge om selve erhvervsuddannelsen frem for, hvad eleverne rent faktisk kan bruge uddannelsen til. "De unge savner mere målrettet vejledning i, hvad et fremtidigt job som enten tømrer eller elektriker indebærer. Altså hvad kommer jeg til at lave? Og hvad får jeg i løn? Vejledningen skal på den måde vendes mere over imod de unges job, karriere og fremtidsmuligheder". John Vilhelmsen er enig i, at det er vigtigt, at vejledningen koncentrerer sig om, hvilke spændende jobmuligheder den unge kan få efter erhvervsuddannelsen. "Uddannelse er ikke målet, men midlet til at nå målet for de unge. Derfor er det vigtigt, at der også i vejledning hele tiden er fokus på, hvad uddannelsen fører til ". En del af løsningen på dette problem vil ifølge Albert Astrup Christensen være at prioritere erhvervsklasser og håndværksfag ude på skolerne. "En prioritering af håndværksfagene vil i den grad kunne afklare eleverne. Her kan de få afprøvet deres praktiske færdigheder i et mere virkelighedsnære miljø". Albert Astrup Christensen understreger, at det er helt afgørende at eleverne møder faget tidligere i skolen. Det vil kunne gøre de typisk skoletrætte elever motiverede og målrettede til at gennemføre en erhvervsuddannelse, fordi de er afklaret med, hvad et fremtidigt job vil være.

Erhvervsklasser øger elevers trivsel og motivation

Skab enkelhed i vejledningen I selve overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelsen oplever de tosprogede elever også, at de mange kontaktpersoner og instanser, de møder, ikke taler sammen. En anbefaling fra idekataloget lyder derfor på, at forenkle hvem og hvilken instans, der har til opgave at følge eleverne fra start til slut "Her står UU-vejlederne over for en kæmpe udfordring. De gør et fantastisk stykke arbejde, men det er ikke altid den samme vejleder, som fører de unge over på erhvervsuddannelsen. Og på den måde går der meget viden tabt om den enkelte elev", siger Albert Astrup Christensen. John Vilhelmsen er også opmærksom på dette problem. "Vi forsøger at tage den unge i hånden og få den samme vejleder til at følge den unge i overgangen til erhvervsuddannelsen. Men det er også et spørgsmål om, hvad der kan lade sig at gøre i det enkelte UU-center". Han er åben over for at snakke med undervisningsministeriet om, hvordan UU-centrene kan skabe et endnu bedre samarbejde med erhvervsskolerne.