Læsning
0   261

Gør dårlige læsere til gode læsere

15 procent af eleverne læser for dårligt. De har mistet 
lysten. Teksterne er for svære eller for lange eller for 
intetsigende. Lad dem 
producere deres egne læsebøger, siger læseforsker.

De 15 procent! De 15 procent! De 15 procent!

Alle taler uophørligt om den del af de unge, der er så ringe læsere, når de forlader folkeskolen, at de alene af den grund dårligt kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Alt for mange af dem ender på overførselsindkomst, og de fylder så meget på det nationale budget, at der bliver for få penge tilovers til skoler og sygehuse, lyder det fra regeringstoppen. Børne- og undervisningsministeren må gøre noget ved det! Skolerne må gøre noget ved det! Dansklærerne må gøre noget ved det!

Men hvad? Nemme opskrifter findes ikke, fastslår lederen af Nationalt Videncenter for Læsning, Klara Korsgaard. Men der er ét afgørende hug: Motivation.

»Det, der er kendetegnende for de 15 procent svageste læsere, er, at de på et tidspunkt i deres skoleliv har mistet motivationen for at læse«, siger Klara Korsgaard.

»De er motiverede, når de begynder i skolen, men i løbet af ufatteligt kort tid mister de motivationen - fordi de ikke magter det, fordi de ikke kan, fordi de møder for kedelige tekster, for lange tekster, for svære tekster, fordi de … ja, der kan være 100 grunde. Der kan også være ting uden for klasselokalet, selvfølgelig, som gør, at de mister motivationen«, uddyber hun.

»Så dropper de typisk ud af læsningen i 2. eller 3. klasse, og så får vi et gab, der bliver større og større, mellem dem, der kan, og dem, der ikke kan, fordi de ikke kan følge med i de andre fag. Og så mister de motivationen til at gå i skole og vælger fodbold i stedet for«.

»Vi andre skal da også være ualmindelig ihærdige og have et eller andet langsigtet mål, hvis vi skal blive ved med at gøre noget, som vi ved, vi er rigtig dårlige til. Så vælger man det jo fra. Jeg er for eksempel ikke god til at løbe, og jeg bliver ikke bare ved med at løbe. Det har jeg valgt fra for længe siden. Jeg cykler i stedet for«.

Fagligt netværk: Danskundervisning

Til skolens mange engagerede dansklærere åbner Folkeskolen nu et fagligt netværk - se link til højre. På netværket kan du videndele, kommentere og diskutere med andre dansklærere, og du har samtidig direkte adgang til de seneste indlæg om danskundervisning på SkoleKom.

Tilmeld dig det faglige netværk på folkeskolen.dk, så får du nyheder, debat, anmeldelser og blogindlæg i dit personlige nyhedsbrev.

Det faglige netværk Danskundervisning er en del af en hel stribe nye netværk på folkeskolen.dk. Vi åbner også netværk for musik, idræt, matematik, håndværk & design og netværket It i undervisningen.

Hvordan kan dansklærerne stimulere elevernes motivation?

»Ved at beskæftige sig med områder, der respekterer det, børnene kan i forvejen. Helt ned i de små klasser kan læreren bygge på noget af det, de kommer med, og få det til at gro. Der er mange dødssyge tekster, som børn bliver præsenteret for i de første år i skolen. Virkelig dødssyge. For de børn, der synes, at det er sindssygt spændende overhovedet at lære at læse, dér går d

et nok. De er meget tolerante over for de tekster«.

»Men de børn, der knokler lidt med det, tænker: Skal jeg sidde og kæmpe for at forstå en tekst, hvor der står 'Peter køber én is, Lise køber én is'. Det er ikke motiverende for dem«.

Elever skriver selv læsebogen

Skrivning kan være en løsning for dem og i øvrigt også for alle de andre elever, mener Klara Korsgaard.

»Lad eleverne være med til at skrive deres egne tekster. Lad dem skrive sig ind i læsningen de første år. Så kan de skrive om noget, de har på hjertet. De skriver om en ko, hvis de synes, den er mere interessant end en ulv, som en anden skriver om«.

»Det er stærkt motiverende for dem, at de selv har produceret deres læsebog. De har selv skrevet deres tekster - hold da op, hvor er det spændende! De er meget motiverede for at læse de der bøger bagefter, fordi de selv har været med til at producere dem. Små fagbøger, små emnebøger, den slags«, siger Klara Korsgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.318 andre er allerede tilmeldt