Socialdemokraterne
3   459

Da test blev 
socialdemokratisk 
politik


Hvordan bliver 
skolepolitikken til? 
Line Renate Gustafsson 
har afdækket, hvordan Venstre formåede at gøre nationale test til noget, 
Socialdemokraterne ikke kunne sige nej til.

»Det var modigt, synes jeg. Det var jo ikke sådan, at der var flertal i befolkningen for at indføre test, og der var heller ikke flertal i den socialdemokratiske gruppe. Christine Antorini havde nærmest kun Frank Jensen med sig fra det socialdemokratiske uddannelsesudvalg«, fortæller ph.d. Line Renate Gustafsson.

Hun har forsket i, hvad det var, der fik først de svenske og siden de danske socialdemokrater til at vende rundt på en tallerken og blive fortalere for nationale test og obligatoriske afgangsprøver. Skolepolitiske ideer, der traditionelt er kommet fra den borgerlige fløj.

Artiklen fortsætter under banneret

Skiftet i synspunkter er overraskende, fordi den traditionelle statskundskabslærdom siger, at det er på baggrund af en fiasko, man skifter politik. Men trods IEA-læseundersøgelsen med Danmark som den grimme ælling blandt de nordiske svaner var der ifølge Line Renate Gustafssons undersøgelse af 1990'er-debatten ikke nogen opfattelse hverken hos befolkningen generelt eller i Socialdemokratiet af den danske folkeskole som en fiasko. Folkeskolen lærte jo eleverne selvstændighed, samarbejde og demokrati.

»Derfor tror jeg personligt, at det retoriske har haft stor betydning«, siger Line Renate Gustafsson.

Det lykkedes tilhængerne af test at tage et af de argumenter, som modstanderne af test og prøver normalt bruger, og vende det på hovedet: Hensynet til de svageste elever. Legitimering og delegitimering kalder Line Renate Gustafsson de politiske processer eller »trick«, der ændrede den dominerende skolepolitik i de to socialdemokratiske velfærdsstater.

De borgerlige fik vendt billedet ved at påpege, at i en skole med fokus på elevens personlige udvikling bliver børn med en bogligt svag baggrund taberne. Med sin rundkredspædagogik-tale ved Folketingets åbning i 2003 delegitimerede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen årtiers dansk skolepolitik med ordene »De svageste elever er blevet ladt i stikken«.

Det var især dér, det begyndte, vurderer Line Gustafsson.

Året efter brugte Venstre-undervisningsminister Ulla Tørnæs sin præsentation af Pisa-undersøgelsen til at relancere nationale test, som Socialdemokraterne tidligere blankt havde afvist at støtte. Og det var hende, der sagde til Socialdemokraterne, at de ved at forhindre indførelsen af nationale test ville blokere for, at skolen kunne opfange elever med faglige problemer og hjælpe dem.

Hun gjorde altså en borgerlig mærkesag som elevbedømmelse til et spørgsmål om lighed for alle i skolen, påviser Line Renate Gustafsson.

Karisma og retorik

I Danmark havde man gennem flere undersøgelser set, at færdighederne i den danske folkeskole ikke var i verdensklasse: Først kom IEA-undersøgelsen fra 1991, der placerede danske elevers læsning på niveau med Trinidad og Tobago. Derefter fulgte matematikundersøgelsen Timss og den første Pisa-undersøgelse.

Men i Sverige skete de første forandringer, allerede inden man overhovedet havde deltaget i internationale undersøgelser. I Sverige blev de første nationale test indført som en måde at bevare en smule central kontrol med ligheden på, da grundskolen blev udlagt fra stat til kommuner. Og dernæst trådte den karismatiske Jan Björklund fra det lille liberale Folkpartiet ind på scenen og tordnede mod årtiers socialdemokratisk skolepolitik.

Så selvom hans parti er lillebitte og Socialdemokraterna stadig landets største parti, gennemførte Sverige en markant reform af skolesystemet med flere test og prøver og et opstrammet karaktersystem - ifølge Line Renate Gustafsson på grund af en karismatisk og retorisk begavet liberal politiker.

Line Renate Gustafsson selv er 29 år og mor til et par tvillinger, der endnu ikke er begyndt i skole. Hun har gået i en folkeskole, hvor man var forbeholden over for bedømmelse af elever, talkarakterer, prøver og test, som kunne virke skadelige på elevernes udvikling og selvtillid.

»Så jeg var virkelig overrasket over, hvor pludseligt det vendte i både Sverige, Norge og Danmark«, fortæller hun om baggrunden for, at det blev skolepolitikken, der blev genstand for hendes ph.d.-afhandling i statskundskab, som hun forsvarede i maj.

Thorning og Antorini

Hun vurderer ikke, at det politiske skifte i Socialdemokraterne hænger direkte sammen med, at Helle Thorning-Schmidt vandt formandsopgøret i 2005. Men hendes nye magt gav hende mulighed for at udpege en skoleordfører, der ligesom hende selv gik ind for en stærk socialdemokratisk skolepolitik og for indførelsen af nationale test, nemlig den splinternye socialdemokrat Christine Antorini:

»Både Antorini og Thorning havde gået ind for test hele tiden«, siger Line Renate Gustafsson.

Tidligere havde Socialdemokraterne sagt nej og sagt nej og sagt nej til test i måneders forhandlinger. Men nu fik Antorini til opgave at finde et kompromis, som kunne sikre socialdemokratisk indflydelse på skolepolitikken.

»Regeringen lagde jo ikke skjul på, at hvis Socialdemokraterne ikke ville være med, så ville de gennemføre det uden dem«, siger Line Renate Gustafsson.

Hun har interviewet en række af de centrale aktører. Og ingen af dem fortæller om eksempler på, at Socialdemokraterne fik en masse egne mærkesager med i skoleforliget i 2006. Men et af de fingeraftryk, Christine Antorini satte på forliget, var, at testene skulle evalueres efter tre år - den evaluering, som hun nu selv er i gang med at iværksætte - stærkt forsinket, fordi testene endte med at være nogle år undervejs. Og som hun sagde til Folkeskolen efter forliget:

Line Renate Gustafsson dokumenterer i sin afhandling, at det socialdemokratiske holdningsskifte ikke var taktisk eller populistisk motiveret. Befolkningen var måske nok så småt begyndt at bekymre sig over Pisa-resultaterne, men det var ikke noget, der fyldte voldsomt i debatten. Der var ikke et flertal i befolkningen, der gik ind for nationale test, før efter at testene var vedtaget. Og så blev testene mødt med massiv modstand fra lærernes side.

»Lærerne, hvoraf mange var socialdemokratiske vælgere, følte sig svigtet, og Danmarks Lærerforening arrangerede store demonstrationer og kampagner«, siger Line Renate Gustafsson.

Carsten Hansen skiftede side

Da lovændringen om de nationale test kom til afstemning, stemte seks socialdemokrater imod. Men Line Renate Gustafsson har interviewet Christine Antorinis forgænger som skoleordfører, Carsten Hansen, som fortæller, at han var en af dem, der skiftede mening undervejs og blev fortaler for nationale test:

Har testene virket?

Line Renate Gustafsson understreger, at den socialdemokratiske støtte til nationale test står og falder med testene som et pædagogisk redskab til at hjælpe lærerne med at hjælpe de svageste elever. Hvis testresultaterne offentliggøres eller bruges til at rangliste skoler, som det var tæt på at ske i Troels Lund Poulsens korte periode som Venstre-undervisningsminister sidste år, står Socialdemokraterne af. Om de nationale test så faktisk har virket som pædagogisk redskab, tager Line Renate Gustafsson ikke stilling til. Men efter afleveringen af sin ph.d. er hun blevet fastansat som konsulent hos Rambøll i Aarhus. Rambøll er en af fire tilbudsgivere på opgaven med at evaluere de nationale test næste år. Og hvis Rambøll vinder, glæder Line Gustafsson sig til at være med til at finde ud af, om testene har løftet danske skoleelevers faglighed.

Det er Anders Fogh Rasmussen, Ulla Tørnæs og Bertel Haarder fra Venstre, der er »sejrherrerne« i Line Renate Gustafssons afhandling - de formåede at få modparten over på deres side. Men det er socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt og Christine Antorini, der sidder på magten. Så var det egentlig en sejr?

»På en måde er det jo den ultimative sejr at få sin politik og sit tankegods overført, så det bliver ved, når man selv er væk«, siger Line Renate Gustafsson.

Line Renate Gustafsson

Cand.scient.pol. og konsulent i Rambøll Line 
Gustafsson, 29, forsvarede før sommerferien sin ph.d.-afhandling »What did you learn in school? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011« ved Institut 
for Statskundskab ved Aarhus Universitet. 
Afhandlingen er udkommet på forlaget Politica og kan downloades fra politica.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ