eleverne skal formulere hele sætninger, når de taler om matematik. Foto: Simon Jeppesen

Elever og lærere bevidste om matematiksproget

2. klasses elever, der taler om rektangler og kvadrater, er helt almindeligt på Sølystskolen i Silkeborg. Firkanter er klart for unuanceret en sprogbrug for eleverne her, fortæller en gruppe lærere.

Publiceret
Det er vigtigt at høre ordene fra læreren og at lære de rigtige ord og begreber at kende fra 1. klasse, mener Carsten Brix, der er i gang med en uddannelse som matematikvejleder
Matematik er blevet åbnet for mig som fag, siger Ulla Lindblom lærer på Sølystskolen
Vi diskuterer faget matematik. Jeg har også taget opbygningen med mig til andre fag - at begynde med en lærerstyret aktivitet, sætte eleverne i gang og opsummere mod slutningen af timen, fortæller Andreas Flint fra Sølystskolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De arbejder med systemet Matematikplanen.dk , som de to matematiklærere Jesper Folkmar og Peter Müller har udviklet til 1.-4. klasse. Materialet er ikke frit tilgængeligt men findes på nettet og kræver login fra de to udviklere. Samarbejdet her er kommet i stand via Kompetencecentret i Silkeborg, der holder til på Sølystskolen. Skolen har omkring 40 procent tosprogede elever, og det er netop for at udvikle kommunikationen i faget matematik, at Peter Müller fra Ellekærskolen i Århus via Kompetencecentret har fået timer til at coache lærerne de seneste par år. "Eleverne taler mere præcist om matematik, og jeg er blevet meget mere bevidst om min sprogbrug", fortæller Ulla Lindholm, der har været matematiklærer 12 år på Sølystskolen. "Det gør mig til en bedre lærer at bruge sproget rigtigt, og i 2. klasse holder vi meget fokus på, at ele-verne skal svare i hele sætninger. Matematik er ikke bare tal, og vi husker alle bedre, når vi selv siger ordene og sætningerne".

Gennemtænkt materiale Carsten Brix har været matematiklærer i fem år på skolen og har i sin praktiktid arbejdet sammen med Peter Müller på Ellekærskolen i Århus om storyline, drama og matematik . Han fortæller, at alt det, han tidligere har brugt tid på i matematikundervisningen, er gennemtænkt i det nye materiale. "Lektionerne er bygget op, sådan at jeg ved, hvilke materialer jeg skal bruge. Jeg har hele forløbet og en række links, jeg kan gå videre med. Det sproglige indhold i lektionen er gennemtænkt, så alt det får jeg forærende. Jeg kan bruge forberedelsestiden på at finde materialerne frem og se nærmere på, hvordan denne lektion passer til mig og de elever, jeg har i klassen. Jeg kan bruge min tid på didaktikken", forklarer Carsten Brix. Han mener ikke, at lektionerne er for styrende. "Det er meget mere ensidigt, hvis man følger en matematikbog. Der er du nødt til at finde en masse materiale selv og bruge tiden på dét". "Her er differentieringen også tænkt ind - både den ene og den anden vej. Noget jeg kunne gruble meget over tidligere", supplerer Andreas Flint, der har været matematiklærer ti år på Sølystskolen. Ingen af de tre lærere mener, at materialet bliver for detaljeret og styrende for deres undervisning. Tværtimod. Matematikplanen.dk arbejder med vekslen mellem lærerstyret undervisning og individuel undervis-ning. Makkerpar er også en mulighed, men større grupper må vente til eleverne er ældre. "Det er vigtigt at høre ordene fra læreren og at lære de rigtige ord og begreber at kende fra 1. klasse", mener Carsten Brix, der er i gang med en videreuddannelse som matematikvejleder. Alle husker bedre, når de selv har sagt ordene og sætningerne, lyder filosofien bag. Carsten Brix fortæller, at lærerne på Sølystskolen prøver at visualisere matematikken i klassens vægud-smykning. Skolen er under ombygning, så udsmykningen er ved at blive flyttet til klassernes nye mid-lertidige lokaler, men visualiseringen er noget, som lærerne selv har udviklet. De tilpasser hele tiden deres undervisning og materialet til hinanden og diskuterer løbende med Peter Müller.

Lærerne videreudvikler materialet Hver anden uge taler lærerne i telefon med Peter Müller om deres matematikundervisning. Her ven-der de eventuelle problemer og udfordringer. De kommer med forslag til materialets udvikling, og de kan diskutere oplevelser med en enkelt elev med Peter Müller. Når han besøger lærerne og ser under-visningen, diskuterer de også enkeltelementer bagefter. Lærerne fremhæver denne form, der fungerer meget bedre end et almindeligt kursus. "Han vil meget gerne have løbende feedback på matematikplanen.dk, og når han er her, kan han for eksempel have fokus på elementer af min undervisning eller jeg kan bede ham om at observere to elever i klassen, så vi bagefter kan diskutere, hvordan jeg bedst rammer dem i undervisningen", siger Ulla Lindholm. Andreas Flint fortæller, at Peter Müller også giver dem artikler om særlige matematiske problemer og introducerer dem til forskellige matematikere. Til diskussion når de mødes. "Vi diskuterer faget matematik. Samtidig er det Carsten og mig, der sammen har matematik i 2. klas-serne, og vi taler også meget sammen. Desuden har jeg taget opbygningen af lektioner fra matematikplanen.dk med mig over i andre fag og andre situationer. At begynde med en lærerstyret aktivitet, sætte eleverne i gang og opsummere mod slutningen af timen, så eleverne får en bedre fornemmelse for, hvad de har arbejdet med. Det er guld værd", siger Andreas Flint. Der er en hel del klasserumsledelse med matematikmaterialet. Lærerne fremhæver, at materialet bety-der, at eleverne altid har noget i hænderne, når de arbejder i matematik. Det bliver meget konkret for dem.

Lektier dagligt Ulla Lindholm taler om, at matematik er blevet åbnet som fag for hende, og at det betyder meget, at lærerne samarbejder om planen for matematik i hele indskolingen. "Det bliver meget tydeligt i arbejdet, hvor eleverne er. Vi kan se hvilke strategier, de vælger. Hvad de har forstået, og hvad de ikke har forstået. Eleverne kommer længere og er bedre til at fortælle om matematikken", siger Carsten Brix. De tre lærere giver lektier for til eleverne stort set hver dag. Fordi eleverne skal træne, så de bliver go-de, hurtige og præcise. For at få det lærte ind på rygraden. Desuden er eleverne meget glade for at ar-bejde med de skriftlige opgaver, der følger med til matematikplanen.dk , fortæller lærerne.

God skoleudvikling "Vi har sat projektet i værk, fordi vi er spydspids for det sproglige arbejde her i Silkeborg Kommune. Derfor har vi som ledelse sagt ja til at prøve dette matematikmateriale. Vi har både børnene og behovet. Hele tankegangen om læring passer til vores børn", siger pædagogisk leder på Sølystskolen Joan Hellqvist Madsen. Hun understreger, at det er dejligt at være med i praksis som andre skoler også kan bruge. Det funge-rer, at man lærer af hinanden. Projektet holder også skoleledelsen i ørerne. "Samtidig ønsker vi at vise, at vi har de skarpeste knive i skuffen her på skolen", siger skoleleder Claes Pedersen. "Det er god skoleudvikling. Lærerne har et stort engagement i arbejdet, og de får faglig stolthed. Det er meget bedre end et matematikkursus, fordi det er udvikling, der sker løbende. Det handler også om lærerrollen og klasserumsledelse", siger lederne. De andre Silkeborgskoler i projektet er Buskelundskolen,  Frisholm Skolen og Langsøskolen. Også læreruddannelsen i Silkeborg er involveret.

Se video fra Sølystskolen og prøv selv tre undervisningsforløb fra matematikplanen.dk til højre