Regeringen har i dag fremlagt sin 2020-plan, "Danmark i arbejde", hvor den fortæller, hvordan den ved hjælp af en række reformer vil skabe råderum til massive investeringer i uddannelse. Regeringen hæfter sig blandt andet ved, at anvendelsen af lærernes arbejdstid i dag er reguleret i centrale overenskomster, lokale arbejdstidsaftaler og lovgivning.

Bondo: Statsministeren må forklare sig

"Modsat andre ansatte på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer skal tildeles til konkrete opgaver. Tid til forberedelse af undervisningen er ens for alle lærere, uanset hvilket fag læreren underviser i, om læreren er nyuddannet eller har mange års erfaring etc", hedder det i en boks, der bærer overskriften "Mere undervisningstid på uddannelsesområdet".

Boksen fortsætter med at fortælle, at i dag underviser en folkeskolelærer 16 timer om ugen og en gymnasielærer 9 timer om ugen i de 40 uger, et skoleår varer.

"På folkeskoleområdet, gymnasieområdet og en lang række øvrige skoleområder begrænser arbejdstidsaftalerne muligheden for at prioritere nye læringsformer og -aktiviteter til gavn for eleverne", hedder det i redegørelsen.

Over en milliard afsat til nyt folkeskoleudspil

Regeringen fortæller også, at den vil fremlægge et udspil til en reform af folkeskolen, der skal "indfri målet om en faglig stærk folkeskole, der giver lige muligheder for alle".

Regeringen har afsat en reserve på 1,1 milliarder kroner fra 2012 til 2015 til udspillet, der blandt andet skal have fokus på, at alle elever opnår et fagligt niveau i dansk og matematik, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden skal der fortsat være fokus på udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen, øget resultatfokus frem for detailstyring, lærernes kompetencer, og altså at lærerne bruger mere af deres tid sammen med børnene.

60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse

Regeringen vil i de kommende trepartsforhandlinger drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan der kan skabes en langsigtet løsning på praktikpladsområdet, så alle elever kan afslutte deres erhvervsuddannelse.

Derudover har regeringen sat som mål, at 60 procent af en ungdomsårgang - mod tidligere 50 procent - skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020.

Samtidig skal hver fjerde gennemføre en lang videregående uddannelse. Regeringen har derfor nedsat et ministerudvalg om videregående uddannelser, der skal bidrage til en samlet indsats for indfrielse af målsætningerne.

"Vi ved, at uddannelse er de unges bedste garanti for beskæftigelse, og vi ved, at der fremover i endnu højere grad vil blive brug for veluddannet arbejdskraft. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke afgørende, hvis Danmark skal være i stand til at skabe og tiltrække nye arbejdspladser til Danmark i stedet for de titusinder, der er forsvundet", siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en pressemeddelelse.

Regeringen afsætter 3,5 milliarder kroner til øgede SU-udgifter og til at dække de lavere skatteindtægter som følge af, at flere unge skal under uddannelse.

Læs regeringens 2020-plan via linket til højre.