Anmeldelse

Erfaringer med Læseløftet

Hvis børn ikke kan læse, er der et problem. Men problemet ligger ikke i børnene. Det ligger i stedet i læringsmiljøet. Læse- og skrivevanskeligheder opstår primært, når et læringsmiljø ikke tilpasser sig børnene.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læse- og skrivevanskeligheder skyldes børnenes mangelfulde eller fejlagtige brug af de informationer, der findes i skrevne tekster. Hvis man vil ændre det, er der brug for en læsepædagogik, der giver børnene lejlighed til at overveje deres egne strategier. Og som udfordrer dem til at finde nye strategier og nye måder at anvende dem på. Her er et bud på den pædagogik. Navnet er Læseløftet.

Fakta:

Titel: Erfaringer med Læseløftet

Forfatter: Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær

ISBN: 87-986-2868-2

Pris: 198 kroner

Sider: 195 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Læs

Læseløftet er en metode til læseundervisningen. Den bygger på Mary Clays Reading Recovery og er blevet praktiseret i Danmark i seks år. Her er bogen med de erfaringer, metoden har givet.

Læseløftet kobler det at lære at læse sammen med det at lære at lære. Læsning ses som en meningssøgende, problemløsende aktivitet, og læringssynet er påvirket af socialkonstruktionismen med vægt på relationer og fælles konstruktion af mening og forståelse.

Men bogen er dejligt fri for de store floromvundne hensigtserklæringer. I stedet har den en kort introduktion til, hvorfor nogle børn midt i 1. klasse ikke er kommet godt i gang med deres skriftsprogsudvikling. Det følges op af en klar oversigt over de seks programpunkter, der er i Læseløftet (genlæsning af kendte bøger, genlæsning af gårsdagens nye bog, individuelt tilrettelagt detaljearbejde, historieskrivning, puslehistorier, læsning af en ny selvvalgt bog). Læreren får her en tydelig instruktion i, hvordan man gør - med ark til at registrere eleven og god instruktion i, hvordan man bruger hvert enkelt ark. Det er lige til at gå til.

Bogen rummer også 30 vidunderlige sider om lærerens iagttagelse før, under og efter Læseløftsundervisningen. Her fortælles konkret, hvordan en lærer og elev sammen sidder og arbejder med Læseløftet - vi kan se for os, hvad der foregår, og hvad læreren bider mærke i af alt det, der er at få øje på. Det er rigtig godt. De 30 sider leverer også de faglige begreber (og den faglige viden), som er nødvendig for at forstå baggrunden for Læseløftet.

Alle børn skal kunne trække på fire typer af tekstinformationer. Nemlig indhold, sætningsdannelse, visuelle ledetråde og fonologiske ledetråde. I løbet af Læseløftet skal børnene lære at anvende alle fire strategityper fleksibelt. Især undervisningen i de fonologiske ledetråde kan volde vanskeligheder. Derfor har forfatterne skrevet et udmærket kapitel, der præcist og enkelt indfører læreren i det alfabetiske skriftsprogssystem.

Bogens hensigt er både at inspirere lærere til at komme i gang og at være et oplæg til at udvikle Læseløftsmetodikken på de skoler, hvor den allerede er i brug. På side 147 har forfatterne oplistet otte faktorer, som er særligt betydningsfulde, når læsesvage elever midt i 1. klasse skal nå op på et alderssvarende niveau via et Læseløft på 15-20 uger.

Alle bogens bilag kan hentes på www.læsekonsulent.dk. Selv er jeg helt pjattet med bilag 22, som er et alfabet af Mikael Møller - her er bogstavets form en meningsfuld del af det ord, som repræsenterer bogstavet. Se selv!