I Aalborg har flere skoler valgt at fyre køkkenpersonale og ikke genåbne skolemadsordninger efter coronanedlukningen.

Aalborg: Skoler prioriterer mellem lærere og skolemad

Efter corona er der flere skoleboder og kantineordninger, der ikke er genåbnet i Aalborg. Skolemadsordningerne har svært ved at løbe rundt på forældrebetaling. Både politiker og lærerkreds ønsker, at pengene til skolen bruges på lærere og pædagoger frem for skolemad.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolerne i Aalborg har i en årrække kunne søge om tilskud til at etablere skolekøkkener for at tilbyde madordninger.

Det har en del skoler gjort, fortæller næstformand i skoleudvalget i Aalborg Lisbeth Lauritsen (S). Men efter corona har en del skoler valgt at lukke ordningerne.

"Vi har en decentral skolekultur, så der er stor forskel på, hvilke tilbud eleverne får. Det er den enkeltes skoles ansvar. Mange skoler har taget imod tilskud til at bygge et køkken. Men det svære er, hvordan det skal driftes", siger Lisbeth Lauritsen, som netop nu er i gang med budgetforhandlinger i kommunen.

Maden er taget af forhandlingsbordet

Skolemad har været et emne i budgetforhandlingerne, men det er foreløbig taget af bordet, siger hun.   

"Jeg vil frygtelig gerne have, vi finder penge til det. Men vi sidder med et effektiviseringskrav, når vi skal lægge budget på skoleområdet, og så er det ikke skolemaden, der står først, fordi langt de fleste af eleverne får en madpakke med".

Kredsformand hos Kost- og ernæringsforbundet i Aalborg Marian Aagaard er en af dem, som har udtalt stor kritik af de lukkede madordninger.

Hun fortæller til TV2/Nord, at fem ansatte i skolekøkkener i Aalborg Kommune er blevet fyret under coronakrisen.

"Minimum ni skoler har enten lukket deres skolemadstilbud helt ned eller reduceret det", siger Marian Aagaard, som frygter, at nedskæringerne går ud over børnenes indlæring og trivsel.

"Det, vi ser typisk, er, at man mister koncentrationsevnen".

Lærerformand: Vigtigere med flere lærere

Lisbeth Lauritsen mener, at så længe skolemad ikke er prioriteret nationalt, så er det heller ikke her,  at kommunerne skal satse skolekronerne.

"Vi er inde og røre ved en diskussion om, hvad skolens opgave egentlig er. Skolemad er jo ikke gratis i Danmark, som det er i andre lande. Det er spørgsmålet om købestærke forældre skal have mulighed for at give deres børn penge med til mad i skolen, eller om det er lærere og pædagoger, vi skal bruge pengene til".

Formand for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen er enig. Han fortæller, at der er skoler i Aalborg, der har prioriteret skolemadsordninger på bekostning af andre dele af skolen.

Det mener han er en forkert prioritering.   

"Det ville være dejligt, at der er skolemad i Aalborg, men så skal finansieringen også være der. Det går ikke at tage penge fra personale og materialer. Så hvis man vil tilbyde skolemadsordninger, så skal der hostes op med mange millioner. Jeg synes, det er vigtigere at få flere lærere, og så må forældre stå for madpakker. De steder, hvor der er brug for morgenmad, og det er der steder, der har. Der finder man en lokal løsning på skolen".