Jeg mener, at en af de største problemer ved reformen er, at den på ingen måde har eller har haft fokus på elevdemokrati, hverken som del af aftaleteksten til folkeskolereformen eller ved selve udrulningen af denne.

Post folkeskolereformen blev eleverne således spurgt om, hvad de syntes om de længere skoledage. Undersøgelsen viste, at 76% af eleverne mente, at skoledagene var for lange. Undersøgelsesnotatet blev mørkelagt (Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges - Folkeskolen.dk).

Først efter pres fra eleverne selv og flere elevdemonstrationer via facebookgruppen kaldet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform” blev undersøgelsesnotatet offentliggjort. Budskabet fra elevernes talsmand Legolas Szathmari lød: ”Vi er ikke i mål, før vi helt konkret kan se, at skolen er blevet et bedre sted." (Afslørende notat: Skoledagen blev lang mod elevernes ønske - Folkeskolen.dk.). Skoledagene er ikke blevet kortere, trivslen er ikke blevet bedre, og fagligheden er ikke styrket!

Burde vi ikke tage elevernes budskab fra dengang seriøst og inddrage eleverne i, hvad det gode skoleliv er for dem nu, hvor vi har chancen og genstarter folkeskolen efter sommerferien? Måske er chancen for at lave god skole større, når eleverne inddrages. Men hvordan?

Elevrådet

Elevrådet er elevernes vigtigste demokratiske organ på skolen. Derfor er det naturligt at praktisere elevdemokrati gennem elevrådet: ”Skolens elevråd har indflydelse på skoledagen og skolens udvikling. Elevrådet taler elevernes fælles sag, så eleverne får indflydelse”, hedder det på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Men virkeligheden er en anden, som talspersonen Legolas pointerede, da politikerne opfordrede de demonstrerende elever til at føre debatten lokalt via elevrådet. Elevrådet, nævner han, er skabt af de voksne, så de kan sige, at eleverne har indflydelse. Men i virkeligheden har de det ikke. (Ny elev-demonstration mod reformen i morgen - Folkeskolen.dk.) Og han har jo ret! Eleverne har ofte en meget lille og nærmest ubetydelig og pseudoagtig indflydelse på skolens beslutningsprocesser, selvom beslutningerne har afgørende betydning for elevernes skoleliv. Derfor er vi også nødt til at tage elevdemokratiets grundproblem alvorligt, nemlig det asymmetriske lærer-elev-forhold -, hvis vi virkelig mener, at eleverne skal have indflydelse. Jeg mener at have et godt praksisbud.

Demokrati i Skolen

På Lindevangskolen arbejder vi med initiativet Demokrati i Skolen. Målet er at udvikle et reelt elevdemokrati. Med udgangspunkt i elevrådet har jeg som kontaktlærer for elevrådet udviklet Demokrati i Skolen i samspil med elever, pædagoger, lærere, skoleledelse og skolebestyrelse. Jeg tror på, at det er afgørende i skabelsen af et reelt elevdemokrati at udvikle en elevdemokratisk skolekultur i fællesskab med skolens voksne, for ellers har eleverne reelt set ikke en chance for at trænge igennem med deres budskaber og præge den skole, de går på. Elevdemokrati handler om, at eleverne har mulighed for at udtrykke deres holdninger om ting, der er relevante for dem og deres liv på skolen. Elevdemokrati forudsætter et rum, hvor disse holdninger kan komme til udtryk og kræver, at elevernes synspunkter bringes ind i reelle demokratiske processer, der kan resultere i pædagogiske beslutninger, der gør en forskel for eleverne.

I forbindelse med dette års genstart af folkeskolen vil vi på Lindevangskolen blandt andet afholde vores demokratiske aktivitet Talerummet. Formålet med Talerummet er at give eleverne mulighed for at udtrykke deres syn på, hvad det gode skoleliv er. Talerummet foregår ude i skolegården på et afgrænset område, hvor elever fra alle årgange stiller sig op og holder en tale foran et publikum og et dommerpanel bestående af skolelederen og elevrødder. Dommerpanelet udvælger de tre mest elevrelevante taler fra indskoling, mellemtrin og udskoling, som efterfølgende skal med på skolebestyrelsesmøde. Her tages der stilling til, om skolen bakker op om elevernes forslag. Gør de det, skal elevernes forslag føres ud i livet.

Vi ved alle godt, at skolen er udfordret af de rammer, politikerne sætter for skolen. Derfor skal eleverne ideelt set også have mulighed for at udtrykke deres synspunkter over for den politiske beslutningsmagt. I år har vi derfor valgt at invitere til paneldebat i anledningen af kommunalvalget. hvilket giver eleverne mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne og høre hvordan de vil hjælpe skolen med at virkeliggøre de ønsker eleverne, har til deres skoleliv.

Vil du være med?

Alle elevrådskontaktlærere, der vil være med til at lave Talerummet på deres skole, er velkomne til at bruge det gratis materiale fra vores hjemmeside eller tage kontakt til mig. At lave Talerummet kræver ikke meget mere end en rulle afspærringstape, en mikrofon, en højttaler, en skolegård og et demokratisk børnesyn.