Autisme-spektret
0   14

Billedserie: Lærer betragter ny bygning til sine elever med autisme som en belønning

En drøm er gået i opfyldelse for lærer Yvonne Olsen. Efter næsten 15 år i to lærerboliger og senere også i gamle klasselokaler har autismeafdelingen på Falster indtaget en bygning, som er tilpasset elevernes behov. For eksempel har hver elev nu tre pladser i klassen.

Yvonne Olsen har været med hele vejen, siden hun blev ansat til at etablere en autismeafdeling på Nørre Vedby Skole og Børnehus på Nordfalster i 2006. Guldborgsund Kommune ville være parat til at hjemtage sine elever med særlige behov, da amterne blev nedlagt året efter.

"Skolen er en landsbyordning og begyndte med to børn med autisme i børnehaveklasse i august 2005. I februar året efter blev jeg sammen med en anden lærer så ansat til tre elever i udskolingen. Vi underviste i to gamle lærerboliger på skolen og havde aldrig tænkt, at vi skulle komme op på de 42 elever, vi har i dag", fortæller Yvonne Olsen. Ud over at være lærer og autismevejleder blogger hun om børn med autisme på folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Alle seks klasser har fået nye lokaler

Det udviklede sig hurtigt til flere elever, end de to lærerboliger kunne rumme. Derfor flyttede autismeafdelingen ind på selve skolen med nogle af sine elever.

"Skolen er fra 1950'erne, og det har i mange år været vores drøm at få lokaler, som er indrettet til autismepædagogik med dæmpede lysforhold og rolige farver på væggene, så vi mindsker sanseforstyrrelserne", siger Yvonne Olsen.

Planen om at bygge skolen om ud fra autisme-elevernes behov opstod for fire-fem år siden, og da politikerne først havde bevilget 21 millioner kroner til en ny tilbygning, gik det stærkt.

Om autismeafdelingen

  • Autismeafdelingen med plads til cirka 40 elever er en del af landsbyordningen Nørre Vedby Skole og Børnehus, som derudover består af vuggestue, børnehave og cirka 200 almene elever fra 0. til 9. klasse.
  • Autismetilbuddet er også for elever fra 0. til 9. klasse. De kan desuden gå i SFOA, som er en skolefritidsordning for elever med autisme.
  • Eleverne er fordelt på seks klasser med seks-otte elever i hver. Cirka 20 lærere og pædagoger er tilknyttet afdelingen, så der er tre medarbejdere i hver klasse. Afdelingen arbejder ud fra Teacch-systemet, som er baseret på, at omgivelserne skal tilpasses eleverne - ikke omvendt - så hver elev bliver så selvstændig som mulig.
  • Autismeafdelingen følger almenskolens fælles aktiviteter i løbet af året og har elever inkluderet i fag i almene klasser.

"Der blev åbnet en side af skolen og bygget en længe på med møderum og lokaler til vores seks klasser for elever med autisme. Samtidig blev de gamle lærerboliger revet ned, så der kan blive plads til skolebusser og parkering", fortæller Yvonne Olsen.

Personalet har givet råd om alt fra indretning til farver

Arkitekten og skoleledelsen inviterede medarbejderne i autismeafdelingen med til planlægningsmøder og lyttede til deres ønsker og råd.

"Til hver klasse har vi fået en garderobe og to lokaler, så vi kan dele eleverne og underviser dem samtidig uden forstyrrelser. Det er især godt i dansk, matematik og engelsk, hvor der kan være stor forskel i deres faglighed", siger Yvonne Olsen.

Medarbejderne bad også om et kontor i klassen, så der altid er en voksen til stede, uden at eleverne føler sig overvåget. Personalet bruger også kontoret til lægge en fælles strategi, når en elev har det meget svært.

Derudover har hver klasse to mindre rum, som kan lukkes af. De anvendes til elever, som ikke kan deltage socialt og skal afskærmes helt. Desuden råder hver klasse over et lille køkken.

Ud over klasselokalerne ønskede medarbejderne et sanserum, et autismebibliotek, et mødelokale, et kontor til autismelederen, gode toiletforhold, fællesarealer til frikvartererne og to kopi- og depotrum, så der er et på hver etage. Personalet havde også forslag til farver på væggene, gulvbelægning, lysdæmpning, strømudtag, mørklægningsgardiner, opslagstavler og whiteboards til hver elev.

"Vi fik færre kvadratmeter, end vi havde håbet, men ellers er alle vores ønsker blevet opfyldt", konstaterer Yvonne Olsen.

Elever har hver tre pladser til forskellige formål

Lokalerne er indrettet til Teacch-systemet. Det betyder blandt andet, hver elev nu har tre pladser. Det gør det tydeligt og overskueligt, hvilke krav der stilles til dem hvornår.

På den ene plads træner eleverne i fælles arbejde og skal blandt andet lytte til, hvad andre har at sige. Den anden plads er ved et arbejdsbord, hvor de sidder med individuelle opgaver, og den tredje er en pauseplads, hvor de kan hvile hjernen.

"Pladserne gør det let for eleverne at skifte mellem fællesundervisning, individuel undervisning og pause. Det reducerer deres stress og angst til fordel for både tryghed og en følelse af at kunne selv og have kontrol over sin skoledag. Når en elev spørger mig: 'Hvad skal jeg nu?', svarer jeg: 'Kig på dit skema'. Skemaet angiver altid, hvad eleven skal, og pladsen understøtter det, der står på skemaet", siger Yvonne Olsen.

Hun underviser de ældste elever og har alle tre pladser i spil i hver lektion.

"Nogle elever har måske haft en stresset vej til skolen og har brug for, at vi for eksempel korter tiden til opgaver ned, så de hurtigere kan få en pause".

Lokalerne har ført til færre konflikter

Elevernes trivsel er øget, fordi de nu bedre kan forudsige og overskue deres skoledag, oplever Yvonne Olsen.

"Deres grundstress er reduceret, og vi har mindre uro og færre konflikter. Lokalerne har også skabt flere muligheder for spil og lege, så nye venskaber er kommet til. En bedre trivsel betyder færre fraværsdage og en større glæde ved at komme i skole. Det i sig selv giver mere overskud til faglig læring".

Fagfagligt betyder de nye lokalerne ikke så meget, vurderer Yvonne Olsen. Men de giver større mulighed for at lære eleverne at være fælles om undervisningen.

"Vi arbejder meget med fælles opmærksomhed, og her giver de nye lokaler gode muligheder for at sidde sammen og være fokuseret om et fælles tredje. De fleste elever med autisme vil helst undervises en til en og ser ikke en større værdi i fællesskabet, mens vi i personalegruppen lægger vægt på, at de lærer at være sammen med andre. Det er vores erfaring, at når eleverne kan være en del af et fællesskab, kan de også deltage i almenklassernes undervisning og inkluderes med succes", siger hun.

Eleverne har lettere ved at begå sig på en landsbyskole

Med sin placering på Nordfalster ligger autismeafdelingen ikke udpræget hensigtsmæssigt, da eleverne kommer fra hele den langstrakte Guldborgsund Kommune. Alligevel har politikerne valgt, at afdelingen fortsat skal være en del af Nørre Vedby Skole og Børnehus.

"Vores placering er upraktisk i forhold til kommunens geografi, og når eleverne for eksempel skal i brobygning på ungdomsuddannelserne i Nykøbing. Men vi har både ekspertise i autisme og en tilknytning til almenskolen. Vi deltager blandt andet i skolens højtider og ekskursioner, og vi har elever inkluderet i almene fag", siger Yvonne Olsen.

Det har også betydning, at skolen ligger langt ude på landet, hvor der ikke sker så meget.

"På en byskole ville vores elever skulle forholde sig til flere elevtyper, hvor Nørre Vedby Skole er overskuelig med sine cirka 200 elever i almenafdelingen. Det gør det let for vores elever at blende ind i skolen".

Anerkendelse for at være et fyrtårn

Autismeafdelingens nye lokaler blev indviet 2. oktober sidste år. For Yvonne Olsen illustrerer tilbygningen en anerkendelse af hendes og kollegernes indsats.

"Vi er kendt for noget godt, så andre kommuner søger os. Derfor ser jeg tilbygningen som en anerkendelse af, at vi med vores indsats er et fyrtårn på Lolland-Falster for elever med autisme.

Ombygningen er også en anerkendelse af almenskolen, som giver plads til, at vi kan være her på de vilkår, vores elever har brug for. Vi samarbejder på tværs, og det er en stor del af årsagen til, at vi er en succes. Jeg føler, at vi er blevet belønnet med den nye bygning", siger Yvonne Olsen.

Under billederne øverst fortæller Yvonne Olsaen mere om tankerne bag undervisningen i de nye lokaler. Du bladrer i billederne ved hjælp af de rød/hvide piletaster over billederne. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.442 andre er allerede tilmeldt