Hovedstyrelsesvalg 2021
0   19

Speciallærer stiller op til Lærerforenings-valg

Speciallærer og medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse Janne Riise Hansen går efter den ledige plads i Lærerforeningens hovedstyrelse. Dagen før fristen for at komme på den elektroniske stemmeseddel udløber, er der nu fire kandidater.

Janne Riise Hansen arbejder på specialskolen Frejaskolen i Valby.

Får hun pladsen i Lærerforeningens hovedstyrelse, vil hun sætte et større fokus på inklusionsopgaven i folkeskolen og det, hun kalder "udsultningen af specialskoleområdet", siger hun til Københavns Lærerforenings hjemmeside klfnet.dk

Artiklen fortsætter under banneret

"Som lærer på en specialskole har jeg været på arbejde hele tiden under coronapandemien. Mine kolleger og jeg har i den grad oplevet at være i yderste led - at være frontpersonale, men opmærksomheden på vores arbejdsbetingelser har været stærkt begrænset. Man har simpelthen glemt os", siger Janne Riise Hansen.

Foruden coronaen er det både centralt og lokalt i Lærerforeningen i høj grad implementeringen af den første landsdækkende lærerarbejdstidsaftale siden lockotuen, A20, der fylder. Janne Riise Hansen ser muligheder i aftalen, men siger:

"Vi skal have samarbejdssporet til at fungere helt ude på skolerne, så lærerne igen oplever, at de har reel indflydelse på deres arbejde".

Over for klfnet.dk bakker Københavns Lærerforenings formand Lars Sørensen op om Janne Riise Hansens kandidatur:

"Janne arbejder hele tiden målrettet og konstruktivt med de politiske dagsordner, og hendes pædagogiske og faglige viden er et stort aktiv for foreningen".

P.t. har meldt sig fire kandidater til valget. Lærer og kredsstyrelsesmedlem Pia Henriksen, Albertslund, formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen, Varde, lærer og kredsstyrelsesmedlem Lars Buur Holmboe, Vejle, og altså Janne Riise Hansen. Medlemmerne af Lærerforeningens kan stemme til valget til den ledige plads i hovedstyrelsen fra den 1. til den 10. marts. Læs mere i fagbladet Folkeskolen nr. 4, der udkommer 25. februar og følg - og deltag - i valgkampsdebatten på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.521 andre er allerede tilmeldt