Debat

Opholdssteder skal have adgang til Aula

Tæt samarbejde mellem opholdssted og skole er helt afgørende for at skabe en god skolegang for anbragte børn med fokus på både læring og trivsel. Alligevel må opholdsstederne stadig ikke få adgang til intranettet Aula. Taberne er børnene, der blandt andet går glip af sociale aktiviteter med de øvrige elever.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste forældre ved, at forældreintra er forum for samarbejdet med skolen og skolekammeraternes forældre. Det er, når skoleskemaet bliver ændret, når børnene skal have cykler med, når klassens julearrangement bliver annonceret, eller når legeaftaler skal aftales med andre forældre.

Alligevel kan opholdssteder for børn og unge efter et år stadig ikke få adgang til Aula.

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud har gentagne gange henvendt sig til Kommunernes Landsforening om problemet. Men det har hverken resulteret i en permanent eller midlertidig løsning. Det betyder store gener for opholdsstederne, folkeskolerne og ikke mindst for de anbragte børn.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Beskeden til LOS er, at børnene skal vente til næste år, før problemet er løst. KL har meddelt, at en løsning på problemet måske først kommer i løbet af andet kvartal i 2021.

Alvorlige konsekvenser for børnene

Opholdsstederne er indtil da fortsat afhængig af, at skolerne ekstraordinært husker at orientere opholdsstederne om eksempelvis ændringer i skoledagen. Det betyder i praksis, at ansvaret for kommunikationen med skolen alene er afhængig den enkelte lærers overskud og velvilje. Det er en uacceptabel løsning overfor familier og børn i udsatte og sårbare positioner, hvor kommunikationen mellem skole og hjem i udgangspunktet er stærkt udfordret.

Konsekvenserne er mange, og de er alvorlige. Det handler både om børnenes læring og trivsel.

  • Forældrene til klassekammeraterne kan ikke finde opholdsstederne, fordi de ikke står i Aulas adresseliste.
  • Arrangementer og legeaftaler samt lejrskoleaftaler kører udenom opholdsstederne.
  • Opholdsstederne kan ikke se, hvornår skoleskemaet er ændret, ændringer af bustider, hvornår børnene skal have cykler med osv.
  • Forældre til de anbragte børn møder op til forældremøder og fortæller først opholdsstedet om mødet bagefter. Det betyder, at opholdsstederne fremstår som inkompetente og useriøse overfor børnene og anbringende kommune:
  • Tvangsfjernede børns forældre får adgang til skolen: Forældrene booker tider udenom opholdsstederne til skolehjem samtaler uden, at opholdsstederne kan få viden herom, selvom børnene er tvangsfjernet og bor på opholdsstedet.

En midlertidig løsning nu

Eksemplerne er ikke bare teoretiske. LOS hører fra opholdsstederne, at det er virkeligheden lige nu. Det viser med al tydelighed, at børnene ikke kan vente længere på en løsning. Danmark er kåret til et af verdens mest digitaliserede samfund. Det skal ikke kun være for samfundets stærke borgere.

Derfor skal der findes en midlertidig løsning nu, indtil at vi har en mere permanent løsning af problemet. Opholdsstederne har brug for at få lovlig adgang til relevant information om anbragte børns skolegang. I LOS stiller vi os til rådighed for at drøfte, hvordan en løsning kan se ud.

Af Kasper Nordborg Kiær, Skole- og uddannelsespolitisk konsulent i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud