Minister vil have samlet erfaringer fra onlineundervisning på de videregående uddannelser

Hvad kan vi lære af den nuværende situation, hvor undervisningen ikke kan foregå på de nedlukkede videregående uddannelsesinsitutioner? Det skal et forskningsprojekt undersøge, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilliget 1 million kroner til. "Rigtig mange steder har erfaringerne faktisk været positive. Selvom jeg tror, alle glæder sig til at møde deres undervisere og medstuderende igen i den virkelige verden, så er det vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, der er blevet gjort. Jeg tror, vi er mange, der har oplevet små glimt i den nye digitale måde at omgås hinanden på, som vi kan tage med videre, når vi forhåbentligt snart kan vende tilbage til en mere normal virkelighed", siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ufm.dk: COVID-19 skal gøre os klogere på onlineundervisning