Onlineundervisning
0   15

Online nødundervisning på fjerde uge: Nu bliver det hverdag

De første uger efter, at lærerne bliver tvunget ud i fjernundervisning, fylder pionérånden meget. Men efter nogle uger sætter hverdagen ind, og så fylder udfordringerne mere. Få fagudvalgene i spil, lyder rådet.

Jakob Esben Hansen har som selvstændig konsulent blandt andet rådgivet en række skoler i Hong Kong om fjernundervisning, efter de lukkede deres skoler, syv uger inden Danmark tog samme skridt.

Han følger de danske skolers nødundervisning som vært på podcasten UNDER:VIS, som også kigger nærmere på andre landes erfaringer.

"De første uger er gået med at skabe nogle vaner og rutiner i den nye virkelighed, hvor undervisningen har været meget baseret på individuel opgaveløsning", siger han til folkeskolen.dk/it.

"Vi kommer forhåbentlig ind i en fase nu, hvor man i højere grad tænker i digitalt gruppearbejde og i at etablere det sædvanlige læringsfællesskab online".

Artiklen fortsætter under banneret

Men samtidig forventer Jakob Esben Hansen, at de lærere, der fortsat skal undervise via internettet, går ind i en periode, hvor nyhedens interesse fortager sig, og hverdagen og alle dens frustrationer melder sig.

"Mange lærere, jeg har snakket med, oplever at udvikle sig helt vildt de første tre-fire uger. Derefter synes de egentlig, at det mest bare er hårdt", siger han.

"Her er det særligt vigtigt at få fokus på at dele de ting, der lykkes, samt få en faglig konstruktiv dialog omkring udviklingsmuligheder, og hvordan man kan fremme kreativiteten i den digitale læring".

Lærerne har været overladt til sig selv

I Danmark har der været endnu mere nyt for lærerne at forholde sig til end for deres kollegaer i Hong Kong, da de blev kastet ud i samme øvelse.

Arbejdspresset er blevet skruet op af, at danske lærere er overladt meget til sig selv, mener Jakob Esben Hansen.

"De første uger er der gået rigtig meget tid med at prøve platforme af. Lærerne har for mange steder selv skulle beslutte, om de vil bruge Zoom, WebEX, Google Meet, Microsoft Teams eller tage kommunikationen på skrift. Og mange havde nok aldrig hørt om programmerne, før de skulle i gang med fjernundervisningen", siger han.

I andre lande har skoleledelsen eller forvaltningen ifølge Jakob Esben Hansen i langt højere grad taget de valg og har klarere kommunikeret til lærerne, hvor meget kontakt de forventes at have med eleverne og via hvilke platforme.

"Den danske tradition for metodefrihed bringer meget godt med sig. Men i dette tilfælde har den også gjort opstarten hårdere, end den havde behøvet at være. Lærerne har skullet tage mange beslutninger selv, der handler om teknik snarere end pædagogik", siger han.

"Jeg sidder i forældrebestyrelsen i en dansk folkeskole, og jeg synes ikke, at man udnyttede ugerne op til skolelukningerne særlig godt - på trods af at man så skolelukninger i andre lande. Vi kunne have forberedt rammerne meget bedre, så lærerne kunne koncentrere sig om at putte didaktisk indhold i dem".

Rammer socialt skævt

I Hong Kong så man et markant fald i trivslen for både lærere og elever efter 3-4 uger med fjernundervisning. Men det hører med til historien, at der er markant højere befolkningstæthed end i Danmark, og at der både var udgangsforbud og gråvejr, påpeger Jakob Esben Hansen.

"Så jeg håber ikke, at man ser samme grad af mistrivsel i Danmark, hvor vi trods alt har bedre muligheder for at komme ud og flere kvadratmeter at bo på", siger han.

Det betyder dog ikke, at han ikke er bekymret for trivslen de næste par uger. Især hos de elever, der i forvejen har det svært, og hos de lærere, der hidtil er gået udenom at udnytte de digitale muligheder.

"Det mest presserende problem er, at skævhederne i uddannelsessystemet forstørres, når undervisningen rykker online med fysisk afstand mellem lærer og elev", lyder det fra konsulenten.

De børn, hvor familien ikke støtter så aktivt op om skolegangen, har meget sværere ved at få noget ud af den netbaserede læring, påpeger Jakob Esben Hansen.

"Det er desværre de i forvejen sårbare børn, der er ekstraudfordrede i denne tid. Her kan det være godt at involvere eleverne mere aktivt i at formulere egne projekter", siger han.

"At lade dem arbejde med noget, som knytter sig til deres verden og så prøve at indtage en position som sparringspartner og læringsmentor eller at få gang i det digitale gruppearbejde, så de føler et forpligtende fællesskab med jævnaldrende."

"Og så skal vi huske at nogle unge har et super overskud af digital kreativitet, som vi kan udnytte, og andre er godt nok født i en digital tidsalder, men ikke af den grund nødvendigvis gode til at have sunde digitale vaner. Dem skal vi også hjælpe".

Sæt fagudvalget i spil

Hvis lærernes trivsel ikke også skal styrtdykke i løbet af de næste par uger, er det vigtigt, at der fortsat er fokus på at lære af situationen og ikke bare overgå til ren drift af en ny, utilfredsstillende hverdag, mener Jakob Esben Hansen.

"Det skal tydeliggøres, hvilke kompetencer lærerne har fået af at være i så stejl en læringskurve, at de ikke selv har kunnet bevare overblikket. Min frygt er, at man ser det som en ekstraordinær situation, der skal overstås så godt som muligt, så vi kan komme tilbage i den sædvanlige gænge. Og så må det gå, som det går", siger han.

"Giv lærerne tiden til at evaluere og få beskrevet, hvor de har udviklet sig - og meget gerne i samarbejde i fagudvalgene, der også kan mødes online om nødvendigt. Lad dem lægge en plan for, hvordan man kan være bedre forberedt, hvis en lignende situation skulle opstå. Lad være med at have som mål at komme tilbage til den skole, man forlod. Se det som en mulighed for at udvikle den".

Jakob Esben Hansen peger på, at alle danske skoler har en brandbredskabsplan. Den ekstraordinære situation er en mulighed for at udvikle en beredskabsplan for fjernundervisning.

"Hong Kong var forberedt på grund af blandt andet Sars-epidemien. Danske lærere blev i højere grad overladt til at fægte for sig selv. Hvordan kommer vi ud af det her på en måde, så vi er bedre forberedt på en anden gang at kunne lave skole uden et fysisk klasserum - hvad end det skyldes en ny epidemi eller en langtidssyg elev?"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt