Guide: Tal med de bekymrede elever om coronavirus

Fjorten dage uden skole er ikke kun sjov og ballade. Mange elever er lige nu bekymrede eller bange. Men de voksne kan gøre en stor forskel ved at tage barnets angst alvorligt.

Publiceret

FIND RÅD HER

Børns Vilkår har samlet nogle råd til hvordan man som voksen kantale med børn om coronavirus. Se dem her:  https://bornsvilkar.dk/gode-raad-saadan-taler-du-med-boern-om-coronavirus/

Børns vilkår har også en særlig FAQ til børn omcoronavirus: https://bornetelefonen.dk/corona-virus-spoergsmaal-og-svar-til-boern/ 

Angstforeningen har lavet et informations- ogundervisningsmateriale om angst. Det hedder Vær ikke bange forangsten og findes på https://www.angstforeningen.dk/vaerikkebange/

Dr.dk/skole har desuden lavet undervisningsmateriale omcoronavirus, som også indeholder en vejledning til læreren omhvordan man kan tale med eleverne om det. Find det her: https://www.dr.dk/skole

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Flere og flere børn går i øjeblikket og bekymrer sig om coronavirus. Både om at blive smittet og dø af det, men det kan også være bekymring om syge eller ældre familiemedlemmer".

Det fortæller Carsten Juul, som er psykolog og tilknyttet Angstforeningen.

"Bekymring skaber angst og børn der bekymrer sig meget bliver angste og kede af det", siger han videre. 

Bondo: Lærerne skal nok finde på undervisning til eleverne 

Derfor har forældre, lærere og pædagoger omkring barnet en stor opgave med at berolige børnene ved at håndtere deres bekymringer på en empatisk og fornuftig måde, mener Carsten Juul.

Men hvordan gør man det?

"Først og fremmest skal man naturligvis lytte til bekymringerne og tage dem alvorligt. Man skal kort forklare, at virus ikke er farlig for sunde mennesker, og at vi skal stoppe spredningen med gode vaner", siger han.

"Men så skal vi også stoppe med at gå med ind i bekymringerne. Fordi problemet med angste børn er ikke corona. Problemet er bekymring. Bekymring resulterer i angst, og bekymring er ineffektivt. Det forhindrer eller kurerer ikke corona. Derfor er vores fornemmeste opgave at begrænse bekymringerne".

Afledning giver to gevister

Helt konkret er Carsten Juuls råd, at når eleven spørger om corona første gang, så lytter man og forklarer.

Hvis eleven kommer igen med sin bekymring, siger man, at man gerne vil tale om det igen - men senere, for eksempel efter frokost eller efter en opgave er løst.

Hjælp herefter eleven til at engagere sig i en anden aktivitet - gerne en, der ikke involverer medier, hvor de kan falde over nyheder eller andet, der minder dem om corona.

"Hermed opnår vi to gevinster" siger Carsten Juul. "Først og fremmest erfarer barnet, at bekymringer ikke er ukontrollerbare. Derudover opdager barnet også, at bekymringer bliver mindre relevante, endda nok unødvendige, når man udskyder dem. Børnene opdager, at deres angst er forbigående og forsvinder af sig selv. Systemet selvregulerer, når man ikke bekymrer sig".

Henvendelser til BørneTelefonen er eksploderet

Børnetelefonen har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser om corona de senere dage. Alene onsdag var der 24 registrerede henvendelser om coronavirus på BørneTelefonen, fortæller Julie Troldborg, som er pressechef i Børns vilkår.

"Henvendelserne spænder vidt, fra børn, der er kede af, at deres ferie er aflyst, til børn, der er bange for at dø eller for at deres bedsteforældre vil dø", siger hun.

"Der har endda været en kinesisk pige, som fortalte, at hendes klassekammerater ikke ville side ved siden af hende. Så det er meget forskellige ting, de spørger om. Og henvendelserne er virkelig eksploderet de seneste par dage", fortsætter hun

KL-formand: Eleverne skal levere en arbejdsindsats hjemmefra 

BørneTelefonen tilbyder gratis og anonym rådgivning mandag til fredag fra klokken fra 9.00 til 2.00 og lørdag til søndag fra klokken 11 til 2. Nummeret er 116 111. På https://bornetelefonen.dk/ kan børn man desuden stille spørgsmål i en chat eller et brev.

Angstforeningens telefonlinje for børn og unge er åben tirsdage og torsdage fra 18 til 21.00. Telefonnummeret er 82 30 60 70.

Hverken BørneTelefonen eller AngstTelefonen lukker på grund af coronaudbruddet.

 

 

Powered by Labrador CMS