Debat
0   72

Finans Danmark forholder sig udemokratisk til kritik af folkeskolernes Pengeuge

Foreningen Gode Penge har gennem det sidste år rettet en massiv kritik mod finanssektorens lobbyorganisation Finans Danmark. Deres initiativ Pengeuge underviser årligt op mod 20.000 folkeskoleelever i økonomi, og fungerer på flere områder reelt vildledende. En kritik Finans Danmark først har afvist som usaglig, men som nu delvist imødekommes.

I næste uge gennemfører finanssektorens lobbyorganisation Finans Danmark den såkaldte Pengeuge, hvor op mod 20.000 folkeskoleelever bliver undervist i økonomi. Foreningen Gode Penge har kritiseret den samfundsøkonomiske del af Pengeuge for at indeholde store huller og ekstremt misvisende passager.

Gode Penge har stor respekt for Danmarks Matematiklærerforening, der gennem deres matematiske kompetencer bidrager til Pengeuge. Ligeledes ser vi positivt på de mange bankansatte, som tager tid ud af en travl hverdag for at bidrage til elevernes privatøkonomiske forståelse.

Vores kritik har derfor rettet sig mod bankernes lobbyorganisation Finans Danmark og den samfundsøkonomiske tekst Viden Om Penge, der på nogle områder giver et misvisende billede af bankdrift og samfundsøkonomi.

Gode Penges oprindelige kritik gik bl.a. på, at Pengeuge omtalte bankers långivning som en overførsel. Dette var en ukorrekt omtale af lån, da ingen penge overføres, men i stedet skabes i låneøjeblikket. Materialet fremstillede altså banken som et simpelt økonomisk mellemled, der blot videreformidler penge fra opsparer til låntager. Denne forståelse af bankdrift er i direkte strid med den nyeste forskning som påpeger, at banker ikke videreudlåner penge, men i stedet skaber nye penge hver gang der oprettes et banklån.

Artiklen fortsætter under banneret

Finans Danmark har offentligt forholdt sig til sidste års kritik, men har konsekvent undgået at besvare de konkrete kritikpunkter. I stedet afvises kritikken blot som usaglig. Dette på trods af, at en lang række centralbanker klart og tydeligt har konstateret, at private banker skaber penge hver gang de giver lån. Blandt disse centralbanker kan fx nævnes Danmarks Nationalbank, Bank Of England, Deutsche Bundesbank og Den Europæiske Centralbank.

På trods af Finans Danmarks oprindelige afvisning af kritikken som usaglig, er omtalen af långivning netop blevet korrigeret, kort før Pengeuge 2020 løber af stablen. Det er en glædelig nyhed, at Pengeuges ansvarlige dermed indirekte erkender, at Gode Penges kritik var berettiget. Det ville dog klæde Finans Danmark at tage ansvar for deres tidligere misinformation, ved klart og tydeligt at informere eleverne om, at penge i dag overvejende produceres af private banker. Pengeuges nye formulering om långivning ”Lånet sættes ind på din konto” er ganske vist ikke forkert, men i stedet så vag at eleverne stadig ikke forstår, hvor pengene kommer fra. Hvis målet er at fortælle eleverne sandheden, kan det gøres relativt simpelt, så selv en førsteklasseselev kan forstå det: ”Banker skaber penge, hver gang de låner penge ud”.

Som tilskuer til denne udenomssnak, sidder man målløs tilbage. Det er mildest talt udemokratisk af Pengeuges ansvarlige, først at afvise kritikken og gennemføre Pengeuge 2019, velvidende at materialet indeholder kritisable oplysninger. Dernæst at korrigere materialet alligevel efter medieopmærksomheden har lagt sig. Endda til en så vag formulering at eleverne stadig ikke forstår hvor penge kommer fra.

At Danmarks Nationalbank for nyligt har meldt deres opbakning til Pengeuge og bidraget med teksten Din og Danmarks økonomi, burde ligeledes kaste lys over, hvor penge kommer fra. Men heller ikke Nationalbankens tekst inkluderer en eksplicit formulering af, at private banker skaber penge. Teksten konkluderer korrekt nok, at Danmarks Nationalbank skaber vores kontanter, hvilke udgør ca. 5% af pengemængden, men eleverne må selv gætte sig til, hvem der skaber de sidste 95% af pengene.

Det udgør et åbenlyst demokratisk problem, at eleverne ikke er klar over, hvem der skaber vores penge. Befolkningen udelukkes fra at tage stilling, og at kunne deltage i udformningen af det finansielle system. Tilmed er det så godt som umuligt for en elev, der ikke kender til den private pengeskabelse at forstå fænomener som finanskriser og boligbobler.

Gode Penge opfordrer til flere rettelser

Udover Pengeuges omtale af bankers långivning, indeholder materialet flere andre passager der trænger til en kærlig hånd. Teksten Viden Om Penge starter fx med et unuanceret og misvisende afsnit om pengenes historie. I følge teksten levede mennesker først i et pengeløst samfund, hvor man benyttede sig af byttehandler med brugsgenstande som økonomisk system. Pludselig fandt man dog på at indskyde pæne sten mm. som omsætningsmiddel, hvilket langsomt udviklede sig til guldmønter.

At tidlige samfund skulle bygge på en fuldkommen bytteøkonomi, der langsomt har udviklet sig er ganske enkelt taget ud af den blå luft, og er ikke underbygget af antropologiske eller historiske fund. Det er helt absurd at forestille sig mennesker i fortidens samfund, slæbe rundt på sække med stenøkser og dyreskind for at kunne foretage deres daglige byttehandler i lokalsamfundet. Langt mere underbygget er det, at man i tidlige samfund brugte en form for uformel gældsøkonomi, der i takt med at samfund har vokset sig større og mere komplekse, er blevet formaliseret til penge. Ikke desto mindre er historien om bytteøkonomi en bekvem fortælling for bankerne, da man på den måde undgår at tale om, hvad penge i virkeligheden er, og hvor de kommer fra.

De første former for formelle penge opstod ikke ud fra en mere eller mindre tilfældig udvikling fra bytteøkonomi, men som gældsbeviser udstedt af centrale magthavere i tidlige samfund. Disse gældsbeviser var ofte hugget i lertavler og er fundet fx i oldtidens Mesopotamien. I Pengeuges historiske gennemgang ignoreres altså de første ca. 3.000 års pengehistorie. Men hvorfor mon? Er det ikke blot en historisk bagatel? Nej, langt fra.

Retten til at udstede penge har altid været et magtfuldt og eftertragtet privilegie. For 5.000 år siden kunne templerne i Mesopotamien skabe penge ved at skrive på en lertavle, at de skyldte dig 10 kg. korn, og det fungerer ikke sønderligt anderledes i dag. De penge vi alle har på vores Dankort, MobilePay, Netbank mm. er skabt af private banker, når vi optager lån. Siden tidernes morgen er penge altså blevet skabt, når vi sætter os i gæld til pengeudstederen. En essentiel pointe, som Pengeuge stadig bidrager til at mørklægge.

Unge verden over kalder i øjeblikket på økonomisk og strukturel forandring, for at fremme den grønne omstilling. Det er derfor en seriøs mulighed, at den unge generation vil se en afprivatisering af pengeskabelsen som en finansieringskilde til dette. Finans Danmarks frygt for at formidle om bankernes pengeskabelse er derfor forståelig set fra deres perspektiv. Men i en tid hvor centralbanker på stribe anerkender og debatterer den private pengeskabelse, virker Pengeuge som et sidste desperat forsøg på at styre eleverne uden om det store spørgsmål: Hvem skal skabe vores penge?

Lars Brynæs Mourier, Folkeskolelærer og Folkeskoleansvarlig i Gode Penge


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.362 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.976 andre er allerede tilmeldt