Folkeskolereform
21   68

Minister: Vi vidste, reformen ville tage tid - Konservative: Vrøvl

Det var forventet, at det ville gå tilbage i nogle år efter indførelsen af folkeskolereformen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Undervisningsministeren mener, at det var forligskredsen bevidst om. "Vrøvl" og "efterrationalisering", lyder det fra andre skolepolitikere.

Seks år efter vedtagelsen af folkeskolereformen forklarer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at reformen i sin tid blev vedtaget med en forventning om, at den i en årrække ville medføre dårligere resultater blandt eleverne, inden det begyndte at gå fremad.

Det sker efter at en slutrapport fra forskningscentret Vive for nylig slog fast, at foreløbig fem års arbejde med at implementere reformen på landets skoler ikke har båret frugt.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi forventede jo egentlig, at det gik værre. For det meste, når man laver en reform, så kommer det til at gå værre i nogle år - og så bliver det bedre. Sådan er det hen over det internationale landskab", lød det fra undervisningsministeren i Debatten på DR2 torsdag aften.

Her henviste hun til en konklusion fra slutrapporten på Vives fem-årige følgeforskning om, at der kan gå 15 år, før store reformer er helt implementeret.

Pernille Rosenkrantz-Theil benyttede samtidig lejligheden til at storrose lærerne på landets folkeskoler - for var det ikke for dem, ville det være gået meget værre, lod ministeren forstå.

"Lærerne har på trods af den utroligt bumlede start gjort en kæmpe indsats. Det er lykkedes lærerne at sørge for, at vores elever ikke har fået det dyk, som man risikerer, når man gennemfører en reform", sagde ministeren.

Udtalelserne fra Pernille Rosenkrantz-Theil mødes dog med forundring af undervisningsordførere fra både partier, der er med i folkeskolereformen, og som står udenfor. 

Kraftig kritik både inden for og uden for forligskreds

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, der ikke er med i aftalen, tøver ikke med at slå fast, at ministeren med sine udtalelser både efterrationaliserer og "stikker folk blår i øjnene".

"Jeg har ikke før hørt Socialdemokratiet fortælle forældrene, at de skulle vente 10-15 år, før de fik en bedre folkeskole. Det var bestemt ikke de toner, vi hørte fra Socialdemokratiet, da reformen blev indført", siger han til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Som jeg erindrer det, blev der tegnet et billede af, at nu kom der en reform, som virkelig ville sikre både bedre resultater og trivsel for eleverne, men vi har jo ikke set nogen af delene, og der er intet, der tyder på, at det kommer, hvis vi venter 5-10 år mere".

"Derfor er det her helt åbenlys en efterrationalisering fra ministerens side. Men jeg tror heldigvis godt, at langt de fleste kan gennemskue, at det er det, der foregår".

Samme reaktion kommer fra tidligere børne- og socialminister Mai Mercado fra de Konservative, der er med i aftalen om skolereformen. Mai Mercado er undervisningsordfører for partiet og var det også, da reformen blev vedtaget.

"Det er da lodret forkert. Det er jo noget vrøvl. Der er da ikke nogen, der laver en reform for, at det skal gå dårligere. Det er simpelthen det mest politikeragtige sludder, jeg nogensinde har hørt, og det må du gerne citere mig for", siger hun.

Mai Mercado påpeger, at det både er naturligt og helt legitimt at foretage ændringer i reformer undervejs:

"Det har man jo fx allerede gjort med gymnasiereformen, og den er endda nyere. Men Socialdemokratiet vil simpelthen ikke indse, at det her projekt er slået fejl - og det forhindrer desværre, at man kan foretage de ændringer, der skal til, for at det kan begynde at gå fremad".

Efterlyser konkrete forslag til ændringer

Mai Mercado tolker undervisningsministerens rosende ord om folkeskolelærerne som udtryk for "en kulsort samvittighed".

"Jeg synes, at man skulle overføre den her dårlige samvittighed til en vilje til faktisk at lave nogle af de ændringer, som Danmarks Lærerforening efterlyser. Jeg er så frustreret over det her, og jeg er træt af de dårlige undskyldninger fra Socialdemokratiet hele vejen rundt", siger den konservative ordfører.

Hun oplyser, at hun nu har bedt om at få slutevalueringen på dagsordenen på det næste møde i folkeskoleforligskredsen med et ønske om, at ministeren spiller ud med forslag til konkrete ændringer.

De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, udtrykker mere forståelse for udtalelserne fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Jeg giver hende ret i, at det er alt for tidligt at vurdere reformen ud fra det resultat, der ligger nu. Det er altid svært at skubbe noget nyt i gang", siger hun.

Men kan du genkende, at der ved vedtagelsen af reformen var en forventning om, at det ville gå værre i en periode, som ministeren siger?

"Sådan er det ikke blevet formuleret. Det er ikke fordi, der direkte blev planlagt efter, at det kunne gå sådan. Men som politiker ved man, at det er et vilkår, når man laver så store reformer".

Rosenkrantz-Theil: Jeg ville have gjort det på en anden måde

Folkeskolen.dk har spurgt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil:

Hvorfor fortalte man ikke forældre til børn i folkeskolen, at man forventede, at deres børns resultater ville blive forringet - og at det først var de børn, der ikke var født i 2013, som ville få gavn af reformen?

"Da regeringen lavede reformen, var det med én ting for øje, og det var at skabe en endnu bedre folkeskole.  Men når man laver en stor samfundsreform, hvor man skruer på en helt masse ting på én gang, så vil der altid være et tab. Simpelthen fordi dem, der skal gennemføre reformen, kommer til at bruge kræfter på det, i stedet for den normale kerneaktivitet. Det tror jeg, mange var klar over. Regeringen og forligskredsen var bevidste om, at store forandringer tager tid og kan skabe modstand. Skulle man have været mere tydelig om det? Måske", hedder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Hvorfor tilrettelagde man et følgeforskningsprogram på 5 år, hvis man vidste, at resultaterne først ville vise sig efter 15 år?

"Det må du spørge dem, der tilrettelagde det om. Havde det stået til mig, havde jeg gjort det på en anden måde, så det var blevet spredt over flere år. Når det er sagt, så har følgeforskningsprogrammet haft fokus på både virkningerne af reformen og implementeringen af reformen. Via følgeforskningsprogrammet har vi haft mulighed for at følge med i, om reformelementerne i første omgang implementeres efter hensigten. Og det må vi forvente er en klar forudsætning, før end vi kan forvente at se effekter".

Hvilke erfaringer om forandringer i andre skolevæsener ligger til grund for påstanden om, at det tager op til 15 år, før den positive effekt viser sig?

"Hvis man læser Vives evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018, så henviser de til en række forskellige undersøgelser, som viser, at det kan tage mange år - ofte op til mellem 5 til 15 år - at implementere og se effekterne af store reformer som folkeskolereformen. Det hænger sammen med den kontekst og virkelighed, som reformer er en del af. Da reformen blev indført, skete det oven på en historisk konflikt mellem lærerne og KL og relativt kort tid efter omstillingen til øget inklusion. Timingen var mildest talt ikke optimal, og det var en fejl".

Hvad er det for en forandring, der kom med reformen, der vil give fremgang i resultaterne efter 15 år?

"På sigt tror jeg, vi vil se, at det har positiv betydning for eleverne, at de har fået flere undervisningstimer, og jeg tror, vi vil se, at bevægelse er blevet en integreret del af undervisningen til gavn for både trivsel og faglighed.  Og så tror jeg, vi vil se en effekt af den efteruddannelses- og kompetenceudviklingsindsats, som har fyldt massivt på skolerne. Og her viser følgeforskningen jo rent faktisk, at de elever, der bliver undervist af lærere med undervisningskompetence - og lærere med en læreruddannelse - overordnet set klarer sig bedre".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ