Torsdag morgen i denne uge havde mange lærere svært ved at komme på Aula, og det har givet anledning til frustrationer på de danske folkeskoler, at det kræver tofaktor-login som Nem-ID at bruge visse dele af SkoleIntras afløser.

Til februar bliver et nyt Uni-login taget i brug, og her forudser formand for Danmarks It-vejlederforening endnu større udfordringer.

"Det er klart, at det medfører en masse bøvl, når eleverne pludselig skal til jævnligt at skifte password, og når de skal lave et nyt, hvis de har glemt det, i stedet for læreren har en liste med elevernes kodeord. Det er nogle rigtig kedelige bump på vejen", siger han.

Nyt Uni-login: Lærerne skal ikke længere have elevernes kode

Men selv om de nye it-systemer, der skal sikre, at skolerne lever op til EU's nye persondatalovgivning, giver anledning til en masse bøvl for lærerne, så er alternativet værre, mener John Klesner. 

"Vi kan se nogle uheldige konsekvenser af, at vi tidligere på skoleområdet har haft en meget uheldig omgang med personlige data og kodeord. For eksempel med den seneste tids bombetrusler afsendt under dække af at være en anden i Aula", siger han.

Indgang til digital dannelse

Derfor opfordrer it-vejlederformanden lærerne til at bruge implementeringen af de nye systemer som en mulighed til at tage en snak med eleverne om datasikkerhed som en del af deres digitale dannelse.

"Aula og det nye Uni-login er en oplagt mulighed for at introducere dem for Nem-ID, sikrere kodeord, og hvorfor tofaktor-login er en god ide, hvis man vil være helt sikker på, at folk, der vil have adgang til følsomme data, er dem, de siger, de er", siger John Klesner.

Danmarks Lærerforening vil have Aula udsat - Kombit afviser

"Der er også en mulighed for at tage en mere overordnet snak om, at selv om de fleste har gode intentioner, så er der folk, der gerne vil leve af vores data. Derfor er det vigtigt at beskytte den, så vi selv er herre over, hvem der får adgang til vores data, og hvad de må bruge den til".

"GDPR er dybest set en demokratisk rammelovgivning, som værner om den europæiske demokratiforståelse, hvor vi gerne vil passe på hinanden og give hinanden muligheder ved at beskytte vores egen og hinandens data. I modsætning til techfirmaer, der i høj grad lever af vores data, og et land som Kina, som bruger data til adfærdsregulering".

Hvad med den data, Aula opsamler og opbevarer hos Amazon? Skal man ikke også være kritisk over for det?

"I virkeligheden er det relativt få data, Aula opsamler. Personligt synes jeg, det er uheldigt, at Kombit har været så upræcise på, hvad der opsamles af data, og hvad den skal bruges til", siger John Klesner.

Aula skal opbevare elevers data i udlandet

"Hvis vi igen skal pege på den digitale dannelse: I forbindelse med sygemelding i Aula er der et fluebensfelt, der skal markeres, hvis man mener, der er tale om følsomme informationer. Igen er det vigtigt, at forældre, elever og personale lærer at skelne mellem personlige oplysninger og personfølsomme oplysninger".

"Skriver man, at en elev er syg, så er det ikke personfølsomt. Det er det først i det øjeblik, man angiver en årsag eller sygdommens karakter. Vi skal lære at skelne, både så vi ikke giver personfølsomme data væk, men også så vi ikke bombarderes med beskeder, der er markeret som personfølsomme, men som i bund og grund er harmløse".

Personaliseret læring på retur 

Kritikere har en vis bekymring for, at der indsamles en masse data om eleverne, der så kan bruges til personaliseret undervisning via det, der kaldes 'learning analytics'. Er det ikke en udvikling, det er værd at være på vagt over for?

"Lad os lige slå fast, at Aula ikke indeholder oplysninger af en karakter, der kan bruges til 'learning analytics'. Der skal man over i læringsplatformene. Men vi har klare databehandleraftaler, hvor der er klarhed over, hvilke data der opsamles, og hvordan den behandles", siger John Klesner. 

"Det virker også som om, at tiltroen til 'learning analytics' er på retur. Som jeg ser det, har vi haft en bølge for et par år siden, hvor der var relativt stor tiltro fra blandt andre KL til potentialet i at bruge indsamlede oplysninger til at personalisere læringen. Den tiltro er kølnet noget, blandt andet på baggrund af erfaringerne med at nationale test ikke er pålidelige på elevniveau og derfor ikke kan bruges til at drage konklusioner i forbindelse med elevens læring". 

Her er problemerne i de nationale test

Tror du ikke, at meget af modstanden mod Aula handler om manglende funktionalitet snarere end nødvendigt bøvl affødt af øget datasikkerhed?

"Der er fejl i Aula, der irriterer, men som der er stor forståelse for vil være i et nyt system. Men manglende funktionalitet er et stort irritationsmoment, der lægger begrænsninger for, at rigtig mange undervisere kan komme til at udføre deres arbejde professionelt. Helt klart", siger John Klesner.

"Det vil også være rigtig rart, hvis Kombit var mere kommunikerende i forhold til udviklingen af systemet, så man havde et bedre billede af, hvor lang tidshorisonten er for løsning af et givent problem i systemet. Det vil skabe større tryghed ude på skolerne, hvor ønskelisten er lang. Og det burde være en overkommelig opgave".

"Men budskabet består: Aula og nyt Uni-login kan virke enormt bøvlet men er en oplagt mulighed for at tage snakken om, at udfordringerne er værd at tage med på vejen mod, at vi bliver bedre til at beskytte vores egen og hinandens data".