Helle Dideriksen er bange for, at en klageinstans vil føre til konfliktoptrapning.Foto: Emilie Palm Olesen
Lærer skeptisk over for anti-mobbeplan
Et klageorgan skal fremover have magt til at give påbud til skoler, hvis en elev klager over mobning. Det er en af de centrale anbefalinger, Ellen Trane Nørby i dag kom med i en ambitiøs plan mod mobning. Problematisk, lyder det fra lærer.
Lærere skal have rådgivning til at tackle digital mobning, lød det fra pressemødet.Foto: Emilie Palm Olesen
antimobbeplanen går blandt andet udpå:
At digital mobning nævnes i skolernes antimobbestrategier
At skoler skal dokumentere, hvordan de arbejder med deresantimobbestrategi. Strategien skal lærere være med til atudarbejde.
At skoler skal kunne modtage rådgivning om udarbejdelse afantimobbestartegier fra f.eks. minitseriets konsulenter.
At det skal være obligatorisk at tage trivsel op som en del afskole-hjem samarbejdet, f.eks. til forældremøder.
At der skal oprettes et klageorgan, som kan rådgive børn ogforældre og eventuelt give påbud, hvis skolen ikke følger op pådårlig trivsel og mobning.
At lærere skal sammen med pædagoger og elever ved skolestart påalle årgange formulere mål for klassens trivsel og fællesskab.
At lærere skal sætte fokus på digital dannelse.
At lærere skal sætte fokus på personalets indbyrdes forhold, dadet er med til at skabe et godt undervisningsmiljø.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
3.x' klasseværelse på Amager Fælled Skole satte i dag scenen for lanceringen af undervisningsminister Ellen Trane Nørbys ideer til, hvordan man kan komme mobning til livs. Et af forslagene er et klageorgan, som elever og forældre kan klage til, hvis de føler, at skolen ikke gør noget ved problemet.
Annonce:
"Det kan ikke være rigtigt, at en elev bliver nødt til at skifte skole, fordi vedkommende bliver mobbet, og skolen bliver ved med ikke at gøre noget. Derfor skal der være en klageinstans", siger Ellen Trane Nørby, men ministerens udspil møder modstand både fra lærere, skoleledere og fra KL.
Helle Maach-Dideriksen er lærer i 3.x, hvor ministeren i dag kom på besøg. Hun har de sidste par år arbejdet med projektet Fri for Mobberi, hvor elever i 0. til 4. klasse arbejder med rollespil og lege, der handler om mobning. Hun mener, at man bedst stopper mobning ved skabe trivsel i en klasse, ikke ved at true med sanktioner over for lærerne eller skoleledelsen.
Annonce:
"Det er læreren, der står med ansvaret i en klasse, hvis der bliver klaget til skolen. Og jeg synes, lærere har meget at se til i forvejen. Hvis vi samtidig skal gå rundt og være bange for klager, kan det blive hårdt", siger Helle Maach-Dideriksen med det in mente, at mobning ofte foregår på sociale medier, hvor læreren nogle gange ikke ved, hvad der foregår.
Det er Ellen Trane Nørby enig i, og derfor åbner en af anbefalingerne op for, at lærere skal have en form for ekstra-uddannelse, som ruster dem til at tackle digital mobning.
Fælles regler udrydder mobning
Annonce:
I klasseværelset hos 3.x hænger en planche med regler for, hvordan man opfører sig. En af dem er: Der skal være plads til alle, men der skal ikke være plads til alt. De konkrete regler er eleverne gode til at gøre opmærksomme på, når de føler sig drillet, fortæller Helle Maach-Dideriksen.
"Man kan tydeligt mærke, at de bruger reglerne internt. Vi havde en elev, der blev drillet, og så pegede eleven på planchen og sagde: 'Se, der står, der skal være plads til alle.' Der havde vi et værktøj, som kunne bruges, i stedet for at man føler sig magtesløs", siger Helle Maach-Dideriksen.
Det gode ved en planche, hvor reglerne ikke er til at misforstå, er, at det er let for børnene at vide, hvad der er i orden og ikke i orden. 3.x-læreren giver et eksempel fra klasseværelset: En elev i klassen havde drillet en af de andre, men så mindede Helle Maach-Dideriksen ham om reglerne for god opførsel. Og sagde, at hvis han ville have, de andre børn skal kunne lide ham, så må han lege efter dem.
"Man kunne fysisk se, hvordan skuldrene faldt ned på ham. Han havde brug for en førerhund og nogle klare rammer for, hvad der i orden og ikke i orden", siger Helle Maach-Dideriksen.
Annonce:
Worst-case er konfliktoptrapning
Ministerens aktionsplan kommer som en reaktion på, at hver femte elev i den seneste nationale trivselsmåling siger, de er blevet mobbet i pågældende skoleår. Samme antal giver udtryk for, at de er bange for at blive til grin, når de går i skole. Det er også derfor, at Amager Fælled Skoles lærere går op i samarbejdet mellem forældre og lærere. Ifølge Helle Maach-Dideriksen kan man forebygge meget, hvis alle parter er enige om reglerne for børnene.
"På vores årgang er vi et team, der har nogle regler for hvad man skal have med til fødselsdage, hvad man må have med som gave for eksempel. Det er utrolig beroligende for forældrene som ikke behøver at tage så meget stilling, og så går eleverne heller ikke og sammenligner sig med de andre", siger hun.
Forældresamarbejdet er ifølge Helle Maach-Dideriksen vigtigt, fordi det kan dæmme op for de misforståelser, der kan skabe konflikterne, som elever kan tage med sig i klasseværelset. Derfor synes hun det er farligt, hvis det bliver lettere for forældre at klage over hinanden og hinandens børn.
"I værste fald kan det blive til en konfliktoptrapning, for jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skal få et forældresamarbejde op at køre igen, hvis man kan klage og have en decideret sag kørende", siger Helle Maach-Dideriksen.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby anbefaler også, at lærere gør trivsel til en integreret del af skole-hjem-samarbejdet.
