ma. 14. mar. 2016 kl. 15:15

Skoleprofessor: Problemer med nationale test er større, end jeg troede

  • "De eneste, der har haft glæde af de nationale test, er sociologiske forskere", siger professor Jeppe Bundsgaard.
    "De eneste, der har haft glæde af de nationale test, er sociologiske forskere", siger professor Jeppe Bundsgaard.
Af: Karen Ravn

Det var, da han forsøgte at bruge de nationale test til at se, om nogle 1.- og 2.-klasse-elever havde haft gavn af et nyt projekt, at professor Jeppe Bundsgaard opdagede, at testene gav helt upræcise målinger. Og med den seneste rapport om testene, ser det ud til, at problemerne er endnu værre end hidtil kendt, advarer professoren.

"Ministeriet skal have stor ros for at lægge det så tydeligt frem, så alle kan se, hvor alvorlige problemerne er. Korrelationen mellem første og anden test er alt for lav i alle fag, så man kan simpelthen ikke bruge testene til at sige noget som helst om den enkelte elev", siger Jeppe Bundsgaard.

Ministeriet har nemlig for nylig offentliggjort en analyse af 30.000 elevers besvarelser af to test med relativt kort mellemrum, og den viste, at 12 procent af besvarelserne svingede endnu mere fra gang, end den statistiske usikkerhed kan begrunde. Problemerne er altså endnu større end de problemer med den statistiske usikkerhed, som Jeppe Bundsgaard opdagede, da han prøvede at bruge testene til at måle eleverne udvikling i et inklusions- og undervisningsdifferentieringsprojekt.

"Da vi fik nogle helt vilde grafer over elevernes udvikling fra en frivillig test til den obligatoriske, begyndte jeg at sætte mig ind i alt det med den statistiske usikkerhed på SEM 0,55, som blandt andet Marina Norling havde skrevet om længe på folkeskolen.dk", fortæller Jeppe Bundsgaard.

Han har siden, først i en kronik i Politiken og senest i et blogindlæg på folkeskolen.dk vist, hvad den statistiske usikkerhed i testene medfører. At selvom læreren blot får at vide, at Peter har fået en score på 50 i tekstforståelse i 2. klasse, så medfører den indbyggede statistiske usikkerhed, at man ikke med sikkerhed kan sige andet, end at han er på niveau med seks klassekammerater, der har fået en lavere score, og ni elever, der har scoret højere end ham.

Han har længe været bekymret over testene fra et pædagogisk/fagligt synspunkt, fordi de tester nogle hjørner af fagene, som lærerne så er nødt til at tillægge al for stor vægt i undervisningen. I dansk, som er Bundsgaards fag, betyder det, at læseafkodning kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget langt op i skoleforløbet på bekostning af andre, vigtigere sider af faget.

Gavner kun sociologisk forskning

"Jeg er ikke nødvendigvis imod test og bruger jo ind i mellem før- og eftertest i forbindelse med forskning. Men de tekniske problemer med de nationale test er meget påtrængende, og nu har man også valgt at bruge testene til at måle, om folkeskolereformen er en succes. Det er jo et kæmpe problem, at man indfører en reform for at skabe en spændende og varieret skoledag og gøre eleverne så dygtige, som de kan, og så bruger man en målemetode, som presser lærerne til at gøre det stik modsatte", påpeger Jeppe Bundsgaard.

"De eneste, der har haft glæde af de nationale test, er sociologiske forskere. Der var for nylig en gruppe forskere, der påviste, at elevernes præstationer i de nationale test er meget afhængig af, hvad tid på dagen, de tager testene. Deres studie viste, at eleverne klarer sig dårligere, jo senere på dagen de tager testen, men at en pause får resultatet til at stige igen. Så denne undersøgelse kan bruges til at sige, at eleverne har brug for pauser i løbet af dagen, og at tre timers undervisning i træk ikke gavner præstationerne. Det var måske nok noget, man vidste, men nu har vi evidens for det. Det kan de nationale test bruges til - det kan sådan set enhver test bruges til - men her har vi bare nogle test, som tages af hele populationen", siger Jeppe Bundsgaard - og synes, at de nationale test er en lovlig dyre og tidskrævende for det ene formål.

På tirsdag skal Folketingets børne- og undervisningsudvalg tage stilling til et forslag fra Enhedslisten om en eksperthøring om problemerne med de nationale test.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ma. 14. mar. 2016 kl. 20:54 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Jeg ved ikke, om det er i denne tråd, jeg skal stille spørgsmålet, men jeg sidder lige nu og kigger på nogle elevbesvarelser fra dansk 8. kl. læsning, hvor jeg kom til at tænke over, hvilken betydning normeret tid i opgaverne har for resultatet, ved nogen det?
Jeg sidder...
Vis hele teksten

Klag
ma. 14. mar. 2016 kl. 21:33 Niels Christoffersen

Hm
Det kan da ikke være noget problem at besvare den på 7 sekunder.

Klik, klik, klik, klik færdigt arbejde.
Det er nok derfor opgaven har en sværhedsgrad på 100. Det er kun Fætter Højben der gætter rigtigt alle 4 gange.

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 01:53 Gorm Friborg

Grim (mis)tanke :-(
Det føles ikke lidt - men meget utrygt og himmelråbende tåbeligt, at overgive vores børns fremtid og deres skæbne og muligheder til et deterministisk kvantitativt målesystem, der er et styringsredskab til disciplinering af folkeskolens (lærerenes) ageren og dermed -... Vis hele teksten

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 06:19 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Hej Henning
Normeret tid indgår ikke i udregning af elevresultatet. Tidligere fik eleverne dog oplyst, hvordan deres tidsforbrug lå i forhold til gennemsnittet, men det blev droppet efter første ombæring af de nationale test i 2006/7.

Den normerede tid er beregnet ud fra alle el...


Vis hele teksten

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 06:25 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Gorm - jeg tror nærmere du skal sammenligne de nationale test med IC4 togene, end at tænke det som en form for besparelse. De samlede udgifter til de nationale test har rundet de 200 millioner, hvis man tæller ministeriets egenudgifter med - og betydeligt mere, hvis man tæller fol... Vis hele teksten

Klag
ti. 15. mar. 2016 kl. 08:48 Per Ravn

Lærer

Penge ned i et sort hul.
Dette har bl.a. resulteret i at f.eks, vores institution "skat" er blevet sparet ned, således at ........... Tab - et sted mellem min. 10 milliarder kroner og nok snarere 100 af de samme - blot i denne sag!

Og sådan kunne man fortsætte listen - E-post - polsag - Arbejdskades...

Vis hele teksten

Klag
on. 16. mar. 2016 kl. 23:49 Line Lykke Nielsen

lærer

Hm...
200 millioner! Har vi så en reform nu, politikerne ikke synes de kan måle? Det lyder overordentligt bekvemt og smart, for dem der vil bevarer et stærkt røgslør over en kynisk og rigid skoleindretning. For en regering og et embedsværk, som taler besparelser i alle offentl... Vis hele teksten

Klag
to. 17. mar. 2016 kl. 06:14 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Ministeriet lavede store ændringer i opgavebankene i de nationale test samtidig med skolereformens indførelse. Dette gave store udsving i den nationale præstationsprofil særligt i matematik. Derfor kan man ikke engang bruge de nationale test til at se effekten af skolereformen på landsplan.

Klag
lø. 19. mar. 2016 kl. 07:40 Susanne Fabricius

Lærer

Gør dog noget ved det, UVM !
Det største problem er ikke at de nationale test er hårrejsende dyre eller er tidsspilde og ubrugelige som redskab for lærer og elev. Det største problem er, at UVM ikke vil erkende det og gøre noget ved det! Det er fuldstændig galimatias og uprofessionelt, at der skal e... Vis hele teksten

Klag

Følg emner

Få nyheder om andre emner direkte i din indbakke. Opret Profil