Undervisningsdifferentiering - i kontekst

Undervisningsdifferentiering - i kontekst

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge titlen handler bogen om undervisningsdifferentiering med præciseringen "i kontekst". Sat på spidsen synes det omvendt: Bogen handler primært om kontekster og i mindre grad om undervisningsdifferentiering. Hvis man har arbejdet så meget og så nuanceret med undervisningsdifferentiering, at man kan se, hvordan aspekter ved fænomenet på en eller anden måde har relationer til og går igen i mange pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, kan bogen formentlig bruges som det grundlag for refleksion, som forfatterne ønsker. Hvis man som lærer ønsker at finde klare afgrænsninger, konkrete muligheder og lidt hurtige praktiske anvisninger, er det nok ikke denne bog, man skal vælge.

Kontekster, der har betydning for arbejde med undervisningsdifferentiering, er i bogen eksempelvis videnskabsteoretiske orienteringer og deres synspunkter på læring, her især med vægt på systemteori. Kontekst er også skolens organisation, skoleledelsen i relation til lærernes praksisarbejde, lærersamarbejde i team, klasseledelse og lærervirksomhed sammen med eleverne. Undervisningsdifferentiering skal ses bredt som noget, der skal underordnes spørgsmål vedrørende "Hvad er god undervisning?" og "Hvad er en god skole?"

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er det et problem med undervisningsdifferentiering, at både ledere og lærere ikke ved, hvad det er. Det er et flydende begreb, som man indholdsmæssigt som lærer selv fylder ud, hvilket klart vanskeliggør et samarbejde på team- og skoleplan. Der er altså behov for fælles begrebsafklaring på skolerne. I det lys kan man læse bogens kapitel om syv kategorier for undervisningsdifferentiering, som man kan anvende som grundpiller i et signalement af fænomenet, der kan omsættes til praktisk pædagogisk brug

Som noget af det mest praktisk orienterede i bogen gennemgår forfatterne tre forskellige pædagogiske koncepter: LP-modellen, ICDP-programmet og PAS-vurderingen. Disse koncepter er en del af grundlaget for forfatternes egen model, som de betegner som en zonemodel frem for en fasemodel. Der veksles efter behov mellem arbejde i tre zonegrupper: Zonerne for analyse, zonerne for handling og zonerne for evaluering. Eller sagt anderledes: Der må i lærerarbejdet være et flydende samspil mellem analyse, handling og evaluering.

Om forfatternes forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering siger de selv: " . undervisningsdifferentiering skal ses som et overvejende socialt fænomen, som er indlejret i en bestemt pædagogisk kultur - med bestemte traditioner for pædagogisk handling. Det er i udgangspunktet et socialt og kulturelt fænomen".