Voksne med ADHD kan snart få anerkendt deres handicap
I det internationale diagnose-system lægges der nu op til at anerkende ADHD som en selvstændig diagnose blandt voksne. Hidtil har de faglige kredse ellers antaget, at ADHD fortog sig i puberteten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er et stort skridt mod anerkendelse for de mennesker, der lider af sygdommen", siger professor, overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov til Århus Stiftstidende.
Sammen med psykolog Dorte Damm har Per Hove Thomsen netop udsendt den første bog på dansk om voksne med ADHD, "Et liv i kaos".
"Vi vil gerne være med til at sparke en endelig anerkendelse af ADHD blandt voksne i gang, for det er der brug for", siger Per Hove Thomsen.
Det anslås, at omkring 100.000 danskere lider af sygdommen. Men det er forsvindende få, der får hjælp eller behandling. Blandt andet fordi de aldrig har fået en diagnose. Og får de hjælp, sker det sjældent ud fra, at de har ADHD.
"I behandlersystemet kan man let mistolke symptomerne hos de voksne som blandt andet angst eller depression, hvis man ikke har personens udviklingshistorie med", siger Per Hove Thomsen.
ADHD-ramte har i gennemsnit to-tre års kortere uddannelser end andre i samme alder, de bliver hyppigere kriminelle, og der er øget risiko for, at de bliver misbrugere. Men de kan hjælpes, især hvis de selv bliver klar over årsagen til deres problemer.
"Nogle formår at klare mange ting forholdsvis godt, fordi de kommer fra en god familie, der har været i stand til at støtte dem. For andre er det ikke nok. Blandt disse er nogle ekstremt godt hjulpne med medicinsk behandling. Andre har brug for social træning, og andre har også brug for støtte til at få struktur i deres hverdag", siger Per Hove Thomsen.
Anerkendelse af diagnosen for voksne vil være et afgørende skridt. Den har manglet, for at pårørende og ramte ikke fortsat skal opleve, at de fleste gode tilbud - behandlingsmæssigt og socialt - stopper, når en ADHD-ramt fylder 18 eller 21 år.
