Vesthimmerlands Kommune skal betale mellem to og tre millioner kroner i erstatning til den fyrede skoleleder på Strandby Skole, Kaare Maul, vurderer hans advokat, efter at professor Claus Haagen Jensen har fremlagt en redegørelse for byrådet, som konkluderer, at det var ulovligt, da kommunen fyrede skolelederen i december 2007. På det tidspunkt havde Kaare Maul været fritaget for tjeneste i fire måneder efter at have haft en affære med en af sine lærere hen over sommeren.

"Kravet til kommunen vil lyde på et sted omkring to millioner kroner alene for differencen mellem Kaare Mauls løn som skoleinspektør og den pension, han nu får i stedet", siger advokat Torben Haldrup til avisen Nordjyske.

"Herudover vil der være et krav om en godtgørelse på flere hundrede tusinde, for det man vel populært kalder "svie og smerte". Og så vil der også være et krav om, at Kaare Maul skal have dækket sine advokatudgifter", siger advokaten og afslører, at han har brugt mange timer på sagen.

Skolelederen afventer møde med sin advokat

Kaare Maul har endnu ikke taget stilling til, om han vil anlægge et civilt søgsmål mod kommunen eller gå efter et forlig.

"Det må min advokat rådgive mig om, når vi mødes i næste uge. Men vi har for et stykke tid siden talt om, at vi ville stille krav om forskellen mellem min løn og min pension, hvis professoren gav mig medhold. Det har han gjort, og det er jeg glad for. Derfor er en erstatningssag en mulighed", siger Kaare Maul til folkeskolen.dk.

Den fyrede skoleleder har bemærket, at flere politikere fra Vesthimmerlands Kommune har udtalt, at kommunen hurtigst muligt bør indgå forlig med ham.

"Det kan være, jeg hører fra kommunen", siger Kaare Maul.

Borgmesteren vil vide, hvor han står

Borgmester Jens Lauritzen (V) fra Vesthimmerlands Kommune vil være på sikker grund, før han indkalder Kaare Maul og hans advokat til forligsmøde.

"Der er stor forskel på den rapport, som KL lavede til os i efteråret 2007 og redegørelsen fra Claus Haagen Jensen. Ifølge KL havde vi grundlag for at afskedige Kaare Maul, mens professoren siger det modsatte, så vi er nødt til først at undersøge, hvor vi reelt står, for hvis vi skal forsøge at forlige sagen, er vi nødt til at finde hjemmel til det i juraen. Ellers risikerer vi at få tilsynsmyndighederne på nakken", siger borgmesteren.

Selv om KL og Claus Haagen Jensen når frem til hver sin konklusion, har Jens Lauritzen ikke mistet tilliden til KL. Tværtimod har han bedt KL finde ud af til i næste uge, hvor kommunen står juridisk både i forhold til at indgå et forlig og til et eventuelt retskrav fra Kaare Maul.

"Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om Claus Haagen Jensen eller KL har ret i deres vurderinger af sagen, men jeg hælder mest til, at den juridiske rådgivning fra KL er rigtigst", siger Jens Lauritzen, der blandt andet undrer sig over, at Claus Haagen Jensen bruger en højesteretsdom fra 1964, når han argumenterer for, at fyringen af Kaare Maul var ulovlig.

"Der findes en nyere dom fra Højesteret, hvor grundlaget ligner det, vi har afskediget Kaare Maul på, og hvor kommunen fik pålæg om ikke at betale erstatning. Men som sagt er vi i gang med at analysere, hvor vi står", siger Jens Lauritzen.

Borgmesteren: Skolelederen ikke helt uden skyld

Claus Haagen Jensen kritiserer kommunen for at have fritaget skolelederen for tjeneste dagen før, han havde sidste frist for at aflevere sin redegørelse på et klagebrev, hvor hans tidligere kæreste beskyldte ham for sexchikane.

Det ser heller ikke så pænt ud, erkender borgmester Jens Lauritzen.

"Omvendt kunne Kaare Maul have fortalt sin version af historien, da vores skolechef gav ham besked om, at der var kommet en klage over ham. Han er ikke helt uden skyld, når han ikke gør det", mener Jens Lauritsen.

Kaare Maul talte dog ikke med skolechefen. Ifølge redegørelsen fra Claus Haagen Jensen sendte hun ham en mail med besked om, at der var kommet en klage over ham, og at han ville modtage den med posten næste dag. Hun gav ham fire dage til at svare, og det overholdt han ved at aflevere sin redegørelse på svarfristens sidste dag.

Her fortalte han, at han havde boet sammen med læreren i en måned i løbet af sommerferien. En oplysning, som ikke fremgik af lærerens klagebrev, og som stillede hendes anklage i et noget andet lys. Men allerede dagen inden, Kaare Maul afleverede redegørelsen, var han blevet fritaget for tjeneste.

"Det var administrationens opfattelse, at den var nødt til at gribe ind, fordi han havde lækket klagebrevet til de andre lærere på skolen. Det er svært at samarbejde med en mand, som ikke fortæller sin chef om sit private liv, når det har så stor indflydelse på arbejdspladsen", siger borgmesteren.