Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I en yderst indsigtsfuld artikel på folkeskolen.dk blev det dokumenteret, hvordan en diskriminerende lovgivning avler en diskriminerende praksis: en lovgivning, der konstruerer busbørn. Salim Said blev kørt forbi distriktsskolen til en hvid folkeskole ca. 15 km. længere væk, for at distriktsskolen ikke skulle få for mange brune elever.

Hvis vi ser på reglerne bag, kan selve folkeskoleloven læses som et rettighedskatalog, som formålsparagraffen for folkeskoleloven statuerer.

I den kan man læse, at det bl.a. handler om samarbejde med forældrene, og at skolens virke skal være “præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, som det hedder i paragraf 1.

Skolen skal åbne op for, at eleverne skal gives mulighed for at tilegne sig viden om fag og faglighed. Den eneste paragraf i folkeskoleloven, der er møntet på flersprogede elever, tilgodeser hverken folkeskolens formålsparagraf eller læring i skolens fag (paragraf 5, stk. 6 og 7).

Disse stykker i paragraffen indeholder fire emner, der har det tilfælles, at de er forskelssættende med afsæt i flersprogede elevers etnicitet, men de skal foregive at skulle fremme dansk sprog.

1) Undervisning i minoritetsmodersmål: Staten er alene forpligtet til at tilbyde elever med ophav i EU og Norden denne rettighed (stk. 6). Der er tavshed om elever, der kommer fra andre steder i verden.

2) Dansk som andetsprog: Der skal gives så lidt dansk som andetsprog som muligt. Med paragraffens ord: “I et fornødent omfang” skal eleverne tilbydes undervisning i dansk som andetsprog (stk. 6).

3) Test for brune elever, der bor i ghettoer: Op til tre gange på et skoleår kan elever (nye indskolingselever og nyankomne) sprogtestes. Hvis de ikke består prøven, skal de gå et skoleår om (stk. 6).

4) Busning af brune elever til hvide skoler med overvejende hvide elever: Det er dette stykke, som Aarhus Kommune har implementeret i kommunens pædagogiske praksis (stk. 7).

Kommune har gjort en elev fortræd

I forhold til eleven Salim Said demonstrerer den førnævnte artikel, at Aarhus Kommune har gjort en elev fortræd. Det er dokumenteret videnskabeligt, at denne praksis hverken gavner eleverne socialt eller fagligt. Alligevel er Aarhus Kommune fortsat med denne praksis og har gjort det, siden loven blev vedtaget i 2005. Hvorfor? Af hensyn til forestillingen om, at hvide forældre ikke vil have, at deres børn går i skole med for mange brune børn.

Der er et stykke til i paragraf 5, nemlig stk. 8. Det stykke statuerer, at de fire ovennævnte stykker ikke gælder for “fordrevne fra Ukraine”. Disse elever er ikke “flygtninge”, for ellers var de omfattet. Godt for disse elever, men det viser med al tydelighed, at statens myndighedsindehavere ved, at stk. 6 og 7 hverken er læringsfremmende eller i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. Derfor skal disse to stykker ikke gælde for elever fra Ukraine.

Skammeligt

Det er skammeligt, at staten vedtager love, der tillader kommuner som Aarhus Kommune at diskriminere elever i praksis. Aarhus Kommunes skolevæsen er mangfoldigt. Salim Said havde nok været bedre stillet, såfremt han havde gået på en skole som Skovvangsskolen i Aarhus med det sprog-, kultur- og elevsyn, som skolen har i dag. Skolen er den første danske folkeskole, der er blevet udnævnt til ’Language Friendly School’ der ifølge en leder på skolen har lukket skolen ind i et internationalt netværk af skoler, som vil fremme flersprogethed og flerkulturalitet. Det indebærer f.eks., at skolen skal forpligte sig på at have bøger på de sprog, som eleverne repræsenterer.

Tilbage står, at folkeskolelovens paragraf 5, stk. 6 og 7 er diskriminerende og legitimerer diskriminerende praksis.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk