Tre råd: Sådan hjælper du elever med traumer

Langt de fleste børn, som er flygtet fra krig og ødelæggelse, længes efter en normal hverdag med skole, venner og fritidsaktiviteter, men de har svært ved at rumme for mange forandringer, nye indtryk og nye mennesker. Traumer påvirker måden børn og voksne bearbejder nye indtryk, og derfor kan de hurtigt opleve at blive overvældet eller ligefrem paniske, hvis tingene går for hurtigt. Det er derfor særligt vigtigt med en langsom indføring til nye aktiviteter, mennesker, forandringer og initiativer. Det betyder ikke, at man skal undgå at invitere eller opfordre til deltagelse, men blot gøre det i god tid og give barnet god tid til at forberede sig. Det er også vigtigt, at der er mulighed for at trække sig, eller takke nej uden at blive udelukket eller glemt ved næste mulighed for en ny invitation.

Mange børn med traumatiske oplevelser i bagagen har forældre, som har risikeret alt og sat deres liv og tilværelse på spil for at give barnet en tryg opvækst. De fleste forældre lægger også deres egen smerte til side for at installere barnet i en tryg hverdag her i Danmark, i håb om at barnet hurtigt kommer sig. Det er derfor almindeligt, at deres grusomme oplevelser fra krigen ofte bliver et tabu at tale om i hjemmet, og derfor forbliver traumerne ubearbejdede. Børnene fortæller ofte, at de troede, at når bare de var i tryghed, ville de få det godt, men at de i stedet føler, at krigen er flyttet ind i deres nervesystem og deres mareridt. Så de bliver gode til at undgå at tænke på det, tale om det, og føle det, de rent faktisk føler. Og forældrenes berøringsangst smitter af på både børnene og andre voksne. Det er derfor vigtigt at vide, at spørgsmål om deres tilstand, trivsel og oplevelser kan virke som en ventil i forhold til at starte en samtale og komme tættere på en større forståelse for, hvorfor alt ikke pludseligt bliver i den skønneste orden, når de nu befinder sig i et land uden krig.

Bemærker man et flygtningebarn i mistrivsel, så spørg åbent og nysgerrigt ind. Spørg ind til tidligere oplevelser med skolegang, kammerater, familie og ankomst til Danmark.

Det er en god ide at tage temperaturen, inden du spørger ind til oplevelser fra krig eller flugt. Spørg ind til neutrale emner først. For eksempel kan du spørge om, hvad de har været igennem, hvis de vil fortælle om det. Det kan du gøre ved at spørge åbent ind til, om de har oplevet noget, som giver mareridt, ubehag eller noget, som de gør alt for at glemme.

Traumer hos børn kan også ligne kaotisk og sommetider konfliktsøgende adfærd. Børn reagerer på deres oplevelser ud fra kropslige signaler, og et barn, der befinder sig i krig, oplever ofte forvirring, magtesløshed, panik/rædsel og et indre kaos. Mange børn fortæller, at de følte, de frøs til is i selve situationen og lukkede ned for sanser, tanker og følelser og havde det som om, de slet ikke kunne bevæge sig, på trods af at følelsen af frygt boblede over inde i dem. Det er en almindelig og menneskelig reaktion på en oplevelse, som er overvældende og umenneskelig. Når de efterfølgende skal have en hverdag til at fungere, er det som om, kan de reaktioner vise sig i situationer, hvor de virker unødvendige. Og det kan se ud som vrede, uro, modstand og trods i klasselokalet eller i frikvarteret.

Forståelse er det bedste værktøj i forhold til regulering af kaotisk adfærd hos et traumatiseret barn. Hjælp barnet med at sætte ord på den indre tilstand, og vær barnets allierede i at finde metoder til selvregulering. Det kan være en god ide at skabe rum til pauser, hvor barnet kan få udløst den overboblende energi med støtte til regulering fra en voksen. Det kan for eksempel være med en øvelse, hvor barnet starter med at spænde alle muskler i hele kroppen, ligesom en rå spaghetti, for så at afspænde alle muskler ligesom en kogt spaghetti. Eller strække sig så højt op i luften som et træ, for derefter at krybe sammen som en lille bitte busk. Kropskontakt kan også være en god ide: en beroligende hånd på skulderen, eller klappe-kage-leg med hænderne. Det er dog altid vigtigt at spørge og/eller forberede barnet på berøring.