Bachelor: Hvordan vil du rumme en transkønnet elev i idræt? Mange transkønnede elever føler sig ikke inkluderet i idrætsundervisningen, og derfor må lærerne genoverveje elementer som undervisningens organisering og omklædningsfaciliteter, skriver Cecilie Jensen
Bachelor: Meget på spil i brusebadet efter idræt Mange elever oplever, at det er grænseoverskridende at gå i bad efter idræt, og særligt piger har brug for dialog, hvis de skal under bruseren, skriver Camilla Christensen
Bachelorer: Det må ikke være 'fluffy' at inddrage bevægelse i undervisningen Det halter med bevægelsen i udskolingen. Mangel på inspiration, forberedelsestid og passende fysiske rammer er nogle af forklaringerne, skriver Frida Brøndum og Johanne Nørskov i deres bachelorprojekt
Bacheloropgave: Hvorfor fylder ”Natur- og Udeliv” ikke mere i idrætsundervisningen i folkeskolen? Anne With Aspe
Bachelorer: Mange idrætslærere mangler plads og redskaber De fysiske faciliteter kan udfordre lærernes planlægning af idrætsundervisningen, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen i deres professionsbachelorprojekt
Bachelorer: Elever med fysisk handicap skal selvfølgelig have idræt Åbenhed og særlige regler kan få elever med handicap til at deltage, siger Jamie Michel Jensen og Frederik Roosevelt Nikkelsen i deres bachelorprojekt
Bachelor: Den teoretiske del af idræt skal integreres i den aktive bevægelsesundervisning Teorien skal integreres i den praktiske undervisning, for eksempel gennem timeouts, hvor der skabes små pauser og gøres plads til refleksioner, siger Julie Westergaard Espersen
Bachelor: Samtale og refleksion er vigtige elementer i elevernes dannelsesproces En helhedsorienteret undervisning med fokus på reflekterende samtaler rummer et stort dannelsespotentiale, men det stiller store krav til idrætslærerne, og praksis følger ikke altid med intentionerne, siger Simon Back i sit bachelorprojekt.
Bachelorer: Her er en didaktisk cykel til de praktisk-musiske fag Eleverne lærer bedst i undervisning, der er præget af ro og tydelige rammer, men det er svært i idræt og håndværk og design, siger Agnes Buch og Mikkel Wind, der har udarbejdet en konkret model, der skal støtte lærerne.
Bachelorer: Konkurrence bør fylde mindre i idrætsundervisningen Lærerens forståelse af inklusion og deltagelse har betydning for, hvordan de får aktiveret usikre elever i idrætsundervisningen, siger Esther Palmelund og Kenneth Mølby i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Når piger trækker sig fra boldspil Undervisning i boldspil foregår ofte på drengenes præmisser. Læreren skal have fokus på mestring og samarbejde for at få pigerne med, siger Ida Bruhn og Kristine Sørensen i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Fagsprog skal læres i samspil med praksis Idrætslærere skal bruge faglige begreber i den praktiske undervisning og give eleverne mulighed for også at bruge fagsproget sammen, siger Louise Laakkonen og Morten Poulsen i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Udeundervisning giver læring og trivsel Det virker at flytte undervisningen ud af klasselokalet, siger Kasper Lund Henriksen og Line Trier Rokkedal. Men kommer læringen, fordi eleverne trives, eller trives eleverne, fordi de lærer, spørger i deres bachelorprojekt
Bachelor: Mission idræt og motion for integration Ved at tilbyde idrætsaktiviteter for indvandrere på sprogskoler kan man få fat i tosprogede skoleelevers forældre, fortæller Lisa Sortfeldt i sit bachelorprojekt
Lærerprofession-vinder: Idrætslærerne har mange handlemuligheder "Når holdning bliver til handling giver det forvandling". Dette citat har Amalie Overvad Rasmusen taget afsæt i med sin bachelorprojekt, som især er rost for handlingsanvisninger til idrætsfagets udøvere og et godt sprog.
Tv-indslag om et af vinderprojekterne Amalie Overvad Rasmussen er en af de lærere, der kommer på skamlen, når Lærerprofession.dk på fredag uddeler priser for de bedste bachelor- og diplomprojekter i 2017. Tv Midtvest har bragt dette indslag om hendes projekt:
Bachelorer: Bevæg jer klogere - sammen Man kan ikke gå ud fra, at eleverne trives, blot fordi der bruges bevægelse i undervisningen, eller bare fordi eleverne sættes til at arbejde sammen, siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand
Bachelor: Flow gennem orienteringsløb Skolens dannelse kan ikke måles, men flow kan bruges som en indikator for, om der grobund for læring, trivsel og udvikling", siger Emma Klingenberg efter et projekt med orienteringsløb i 5.klasse.
Bachelor: Et fag med uudnyttet potentiale FØRSTEPRISEN 2017. Idræt er nu et prøvefag, men det er ikke nok til at hæve fagets status. Skoleledelse og idrætslærere må arbejde sammen om at ændre kulturen, siger Amalie Rasmussen.
Bachelorer: Bevæg jer væk fra stress Selv om motion og bevægelse kan modvirke stress, bruges det for lidt i skolen, mener Camilla Pedersen og Helle Bergholt.
Bachelorer: Kortsigtede og tydelige mål har positiv effekt på elevers motivation Både elev- og undervisningsdifferentiering kan støtte idrætsusikre elevers motivation og læring. Synlige læringsmål og individuel feedback kan give dem retning for deres arbejde, skriver Nina Brinch-Vilhelmsen og Lasse Meistrup i deres bachelorprojekt.
Prøven i idræt er en håndsrækning til faget Nu er der fokus på, hvad eleverne skal lære – ikke kun på, hvad de skal lære i idrætstimerne. Det er godt. Men teorien må ikke blive for dominerende i undervisningen, og prøven må ikke blive for styrende, siger Kasper Salling i sit bachelorprojekt. Glæden ved at bevæge sig og spille sammen skal bevares, og eleverne skal stadig have lov til at eksperimentere.
Tydelige mål for idrætsundervisningen inspirerer idrætstrætte elever Ved at sætte tydelige mål for, hvad der skal læres, og ved at lærere arbejder sammen om planlægning og evaluering, kan kvaliteten højnes i skolens idrætsundervisning. Og målstyring og dannelse er ikke nødvendigvis modsætninger, siger Natasia Fenger i sit bachelorprojekt, der af Lærerprofession.dk har modtaget 2. prisen som et af årets bedste bachelorprojekter.
Idræts dannelsesdimensioner konkurrerer med færdighedsaktiviteter Idræt i skolen skal være andet end færdigheds- og sundhedsaktiviteter, siger Jonas Rahbek i sit bachelorprojekt. Men man kan ikke måle dannelse, så man må kigge efter tegn på kompetencetilegnelse.
Ledelse og lærere skal vise, at idrætsundervisningen har værdi Det er ikke i orden, at elever får lov til at sidde og kigge på i idrætstimerne med den begrundelse, at de ikke er motiverede, siger Louise Hovgaard i sit bachelorprojekt. Udsatte elever skal som alle andre mødes med positive fortællinger om deres indsats og kunnen i idrætstimerne.
Digitale værktøjer skal bruges med omtanke i idræt Digitale værktøjer kan være med til at fremme elevernes udbytte af idrætsundervisning, men der er nogle barrierer, der begrænser mulighederne for at bruge i alt fald nogle af de tilgængelige værktøjer. Mange elever bryder sig således ikke om at blive filmet, mens de udfører øvelser, selvom optagelserne kan bruges til at fremme deres læring.
Hvor bliver Fælles Mål af i idrætsundervisningen? Der står ingen officielle steder, at idræt i folkeskolen er et sekundært aktivitetsfag, men sådan bliver faget behandlet i mange sammenhænge, fordi det kommer i anden række efter de mere boglige fag. Derfor er der et misforhold mellem Fælles Mål og idrætsundervisningens indhold i folkeskolen.
Anden etnisk baggrund er en udfordring for drenge i idræt ”De har svært ved at acceptere, at der er nogen, der bestemmer over dem. Øh, jeg tror uden at vide det, øh, jeg har sådan en fornemmelse af, at mange af de her drenge lidt er opdraget til at være konger i deres egen kommende familier, de er opdraget til at være overhoveder.”
Bland drenge og piger i boldspilsundervisning Køn spiller en stor rolle i idrætsundervisningen, og det har en positiv effekt på motivation, engagement og udbytte, når drenge og piger blandes i boldspilsundervisning. Det når Victoria Storm Bacher Jakobsen frem til i sit bachelorprojekt ” Køn i boldspilsundervisningen” fra læreruddannelsen i Vordingborg ved UC Sjælland.
Bedre idrætstimer på mellemtrinnet Alt for mange elever har mistet lysten til at være aktivt med i idrætstimerne i de ældste klasser. Derfor skal der sættets ind på mellemtrinnet, skriver Thomas Guldbrandt i sit bachelorprojekt. Eleverne kan blandt andet motivers ved at være med til at fastsætte læringsmålene for undervisningen.
Entreprenørskab - et nyt dannelsesideal Entreprenørskab bør være et fremtidigt dannelsesideal, fordi elevernes foretagsomhed i undervisning i entreprenørskab skal skabe værdi for andre, skriver Rikke Uldum i sit bachelorprojekt om idræt.
Der skal læres noget i idrætstimerne Hvad skal vi lave i idræt, spørger eleverne ofte. Hvad skal eleverne lære i idræt, spørger lærerne sjældent. Sådan lyder Iben Vorups erfaringer efter praktik i folkeskolen – og to år som lærervikar. Det kan og skal der ændres på, skriver hun i sit bachelorprojekt.
Medbestemmelse til elever giver ikke i sig selv bedre resultater Elevmedbestemmelse i idræt har ikke entydig betydning for elevernes engagement og udvikling af kompetencer, skriver Helle Skak i sit bachelorprojekt på baggrund af et musik- og bevægelsesforløb i en 6. klasse.
Det tager tid at ændre idrætsundervisningen De dygtige elever stritter imod, og de uerfarne boldspillere bliver usikre, når læreren forsøger at udvikle en procesorienteret idrætsundervisning med fokus på medbestemmelse. Det viser Mads Rindom i sit bachelorprojekt.
Arbejdet med dansk grammatik er sjovt – i idrætstimerne Idrætsfaget kan skabe en dynamik, som udvikler elevernes sociale og personlige handlekompetencer. Det kan danskfaget drage nytte af, skriver Frederik Lohff i sit bachelorprojekt om samarbejde mellem dansk og idræt.
Gør friluftsliv til en del af idrætsundervisningen Undervisning i sportificeret friluftsliv kan supplere eller ligefrem forny idrætsundervisningens metoder til at opfylde idrætsfaglige mål, skriver Anders Bruun i sit bachelorprojekt.
Ryst idrætstimernes boldhierarki og skab succes for alle med cirkus Læring i idrætsundervisningen bør stinke af savsmuld, hestepærer og popcorn, konkurrence er andet end et cifferresultater, skriver Sidsel Paulin Beske i sit bachelorprojekt.
Facebook, QR-koder gør idrætsundervisning mere effektiv Fælles Måls it-krav er forældede i forhold til den teknologi, elever har adgang til i deres hverdag, skriver Christoffer Bondo i sit bachelorprojekt, hvor han afprøver it-mulighederne sammen med elever på en idrætsefterskole.
