Gode gamle dage?

Da jeg startede som lærer i folkeskolen, var der på min skole 1.000 elever, 65 lærere, 2 ledere og 2 sekretærer. ”Min” skole, fordi man normalt blev tjenestemandsansat og dermed udviste en pæn grad af loyalitet overfor både stedet og dets ansatte.

I dag er der på den samme skole 700 elever, 70 lærere, 3 sekretærer og – hold fast – 5 ledere.

Også dengang var der folk, som pralede, løj og bøjede reglerne, måske for at dække over følelsen af egne mangler. De, som virkelig havde noget at prale af, gjorde det netop ikke. Deres handlinger talte jo for sig selv.

Vist var vi forskellige og uenige om mangt og meget; men alt i alt anerkendte vi hinanden som kolleger, der gjorde, hvad vi nu hver især kunne. Det var for eksempel ikke en personlig skam, hvis éns elever klarede sig dårligt ved en eksamen.

Nye tider

Tingene er anderledes i dag. Det skyldes dog næppe, at skolefolk generelt er blevet mere uhæderlige eller ikke-ordentlige.

Min pointe er en ganske anden. Derfor et par eksempler fra andre sfærer:

1. Vist er der folk, der kører ”råddent” i bil, såvel som på cykel. Der er endda nogle, som bliver ved med at gøre det, som altså systematisk bryder reglerne. Men det er nu ikke så udbredt i Danmark, at det ligefrem er en generel kultur i trafikken. Selv om disse trafikanter er møgirriterende, er der ikke tale om et flertal, ikke engang et markant mindretal
2. Den katolske kirke i Frankrig er nu anklaget for flere hundredetusinde overgreb på især børn gennem 70 år. Hvis anklagerne holder stik er der tale om en udbredt kultur, systemiske overgreb. Vist var det ”en anden tid” og et andet land; men der må have været mange, som ikke fandt det i sin orden. Hvorfor råbte de ikke højt? Måske kan der hentes erfaringer fra den opblussede Me-Too-bevægelse: Overgrebene har længe fundet sted, og de fleste har tiet om det. Formentlig som selvbeskyttelse

De 2 ledere på Søndervangsskolen i Århus ser ud til at have ageret mere som ”bosser” end som ledere. Jeg kan ikke vide, om de er skyldige i noget konkret; men beskrivelsen af kulturen på skolen lyder ikke godt.

4 bud på årsager

Nej, jeg drømmer mig ikke tilbage til de gode gamle dage; men i betragtning af, hvor meget der er gået galt, kan det have værdi at identificere årsager og den udvikling, der tog fart efter den sidste reform af folkeskolen i 2014. Med fremvæksten af New Public Management og tilslutning til tanken om ”Konkurrencestaten” er meget af kulturen i skolen ændret til noget destruktivt.

1. Der har været en generel og stigende mistillid til læreres faglighed, og fra for 15 år siden er der dukket et hav af folk op, som alle mener at vide mere om lærerarbejde end lærerne selv. Min oplevelse har været, at der af den grund har været en del lærere, som reagerede ved at nedgøre andre lærere og fremhæve sig selv. På en måde en ganske logisk reaktion, om end måske ikke konstruktiv.
2. Allerede for godt 30 år siden blev lærernes direkte medindflydelse på arbejdspladsen beskåret kraftigt, både ved lærerrådsmøder og i skolebestyrelser. Samtidig har lederne fået stadig mere magt og beføjelser. Man ønskede fra politisk hold ”stærkere” ledere. Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange ledere begyndte at agere som bosser, der kunne dele og herske.
3. ”Evidens” blev til et misbrugt begreb, der kun forholdt sig til de ting, som let kunne måles. Det var ren gift for dannelsesdelen af vores arbejde, herunder opdragelsen til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Inden for specialområder som SSP betød det, at generel forebyggende indsats blev afløst af direkte indsats mod kriminalitet og alvorligt misbrug.
4. I forbindelse med flodbølgen af det statsstyrede testsystem blev det uhyggelig tydeligt, hvor destruktiv, testtanken er. Dels var mange af de nationale tests lavet af mennesker, der måske nok kendte til fagområderne, men ikke skolens virkelighed. Dels betød det, at mange lærere lod sig friste til at undervise med test og afgangsprøver for øje, altså ”teaching the test”. Dermed undergraves både pædagogik, didaktik og bred faglighed.
5. Endelig er det blevet en udbredt tanke, at skoler skal virke ligesom private virksomheder med – blandt meget andet – indbyrdes konkurrence. Mest tydeligt med VK-regeringens belønningssystem til skoler, der hævede karakterniveauet ved afgangsprøver. Det oplevede jeg konket i 2016, da jeg ved afgivelsen af årskarakterer fik lodret ordre til ”ikke at sænke karaktergennemsnittet” af hensyn til ”skolens profil”!

Det er ikke blot enkeltpersoner, der handler uhensigtsmæssigt. Det er et helt system der lægger op til at snyde og lyve, opfatte hinanden som konkurrenter og at fedte opad og sparke nedad!