Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

‘Du har været heldig’. Sådan lyder en talemåde blandt forældre til børn, der er særligt sårbare eller har en autisme- eller ADHD-diagnose, når deres barn er blevet visiteret til det rigtige specialskoletilbud. 

Vi er lærere på en specialklasserække og en specialskole med såkaldt “heldige” børn. Heldigvis har de fleste af vores elever det godt, men der er ulykkeligvis en stigende andel, som ikke har fundet skolelykken.

Vores oplevelse er, at flere børn med særlige behov bliver tildelt et specialundervisningstilbud, der ikke er specialiseret inden for deres behov. Dette betyder i mange tilfælde, at der bliver taget ressourcer fra andre timer og dermed fra andre elever, som også har et behov for en specialpædagogisk ramme.

Når elever med særlige behov ikke visiteres til det rigtige specialundervisningstilbud, udfordrer det lærernes mulighed for at inkludere eleverne i klassefælleskabet, hvilket i værste fald ender i lange perioder med mistrivsel og skolevægring. Imens kan eleven kun håbe på, at heldet tilsmiler dem, og at de visiteres til en skole, hvor rammerne passer til deres udfordringer.

Lærernes arbejdsmiljø presses

VIVE’s undersøgelse fra 2022 - om ’…Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand’ viser, at andelen af elever på specialskoler fra 2012 til 2020 steg med 1,8 procent, og at andelen af elever med en autisme spektrum forstyrrelse og/eller en psykisk lidelse steg markant.

Samtidig med denne stigning af elever, der har brug for specialundervisning på en specialskole, er økonomien ikke fulgt med ude i kommunerne, hvilket betyder, at der både spares på almenskoler og specialskoler.

I 2022 udarbejdede Danmarks Lærerforening undersøgelsen ’Specialskolelærernes hverdag’. Den påviste, at lærere på specialskoler ”har et dårligere fysisk og psykisk arbejdsmiljø end øvrige medlemmer i folkeskolen."

Når elever visiteres til specialskole, hvor rammerne ikke passer, skubbes konsekvenserne af kommunernes besparelser på folkeskolen ud på skolerne og ind i klasselokalerne til lærerne, hvilket presser lærernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Som lærer er det enormt hårdt at være vidne til en elev, der ikke trives. Når vi må sande, at værktøjskassen er tom, og at rammerne, der stilles rådighed, ofte ikke rækker til at bringe eleven i trivsel.

 I en hverdag med elever, der mistrives, står vi ofte med en følelse af utilstrækkelighed. For hvordan prioriterer vi tiden mellem de elever, der er ramt af skolevægring og mistrivsel, og resten af eleverne i klassen? Realiteten er desværre ofte, at det kan være vanskeligt at finde tiden til at omfavne begge elevgrupper.

Eleverne skal have den støtte, de har brug for

I folkeskolelovens §3 stk. 2 står der: Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler.

Lad os leve op til folkeskoleloven og sørge for, at de børn, hvis udvikling kræver det, får den støtte, de har brug for. Det må aldrig blive et spørgsmål om held. Hvis det bliver det, rammer det både elevernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø.

 Deltag i debatten - send dit link på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk