Der er demotest i samtlige obligatoriske test på evalueringsportalen. Ud fra dem kan lærere forklare, hvordan testen i deres fag er bygget op, hvordan eleverne finder rundt på skærmen, hvordan de markerer det rigtige svar, hvad de skal gøre, hvis de fortryder deres svar, og hvordan de kommer videre til næste opgave. Demotestene sikrer med andre ord, at eleverne kender teknikken.

"I kan vise eleverne opgavetyper og skærmbilleder, og I kan fortælle, at de kan de rette i deres svar, så længe de er på et skærmbillede. Men når de først har trykket sig videre, kan de ikke gå tilbage og rette i en opgave", fortalte pædagogisk konsulent Stine Juul fra Skolestyrelsen i sidste uge på seminaret om de nationale test i Århus.

Eleverne skal altid sætte to streger i ny opgavetype

Pædagogisk konsulent Lis Pøhler fra Nationalt Videnscenter for Læsning viste en opgave fra læsetesten i 2. klasse, hvor eleverne ud fra en tegning med en dinosaurus, en mand, en gynge, en ildsprudlende drage og en drage af papir, skal gennemskue, at de to sidste ord lyder ens, men har forskellig betydning. Opgaven betragtes som middelsvær, men en lærer blandt tilhørerne mente, at mange elever i 2. klasse vil have svært ved at gennemskue den.

"Hvis du gennemgår demotesten med dine elever, så ved de, hvad de skal gøre, når de får den slags opgaver", svarede Lis Pøhler.

En anden grund til at vise eleverne demotesten er, at læsetesten indeholder en opgavetype, som ikke er brugt i Danmark før. Eleverne skal dele en ordkæde i tre ord ved at sætte to lodrette streger. For eksempel bliver kompressorgearcomputer til kompresser, gear og computer.

"Eleverne har aldrig prøvet den slags opgaver før. Til gengæld skal de ikke se mere end et par stykker, før de fanger, hvad de skal gøre. Sværere er det ikke. Men det er vigtigt, at I instruerer dem i, at de altid skal sætte to streger. Aldrig én og heller ikke tre eller fire, men altid to", sagde konsulenten.

Læreren bør afstemme elevernes forventninger

Lis Pøhler viste en anden ordkæde: Skolernesetikanderledes.

"Det vil kun være meget få elever i 2. klasse, som kan løse den. Men den vægter også 97 point på vores 100 skala", sagde hun.

De obligatoriske test er adaptive, så opgaverne er delt ind i sværhedsgrader på en skala fra 1 til 100 med 100 som det sværeste. Eleverne begynder med en middelsvær opgave. Svarer de rigtigt, får de en sværere opgave, og en lettere hvis de svarer forkert. Og så fremdeles.

Efter de første fem opgaver beregner maskinen elevernes dygtighed, og efter ti opgaver er resultatet statistisk mere sikkert. Men jo flere opgaver en elev besvarer, desto mere får læreren at arbejde med, når hun skal analysere elevens resultater.

Fremgangsmåden gør, at langt de fleste elever kun svarer rigtigt på omkring halvdelen af opgaverne. Det kan frustrere eleverne, også de dygtige, mente en lærer i Århus.

Igen er svaret, at lærerne bruger demotestene, svarede Lis Pøhler.

"I dansk er de små elever vant til forholdsvis enkle læsetest. Nu får de opgaver, de ikke kan svare på, og så virker de voldsomt svære, især i de yngste klasser. Det samme gælder i engelsk, hvor det følger meget tekst med opgaverne. Jeg vil stærkt anbefale at bruge tid på eleverne, så de kender opgavetyperne".

Chefkonsulent Jakob Wandall fra Skolestyrelsen fulgte trop med et svar til læreren.

"Hvis eleverne er vant til at svare rigtigt på alt, kan de få en angstoplevelse. Derfor er det vigtigt, at I afstemmer deres forventninger", sagde han.

Hver test består af tre profilområder

Der er tre profilområder i hver test. Eller tre test i én, om man vil. For eksempel sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse i dansk, mens engelsk fokuserer på læsning, ordforråd samt sprog og sprogbrug.

Hvert profilområde er delt ind i forskellige kategorier. I dansk består sprogforståelse for eksempel af homonymer (ord, som lyder ens, men har forskellig betydning), talemåder, navneord, udsagnsord, og tillægsord.

"Hvis man ikke forstår en talemåde, kan man blive til grin, fordi man tager ordene bogstaveligt. Desuden forstår man ikke budskabet", sagde Lis Pøhler og viste opgaven "Hvad betyder tage sig en skraber".

Ud over det rigtige "Man får sig en lur" var "Man falder af cyklen" blandt de fire svarmuligheder. Det fik en lærer til at reagere.

"Jeg har elever, som cykler meget, og på cykelbanen hedder det at falde af cyklen faktisk at tage sig en skraber, så jeg forudser, at de svarer forkert på opgaven", sagde han.

Skolestyrelsen ændrer opgaverne løbende, så lærere må gerne give besked, når de opdager den slags opgaver.

"Man kan også bruge opgaven til at diskutere sådan et begreb med eleverne", sagde Jakob Wandal.

Sæt en ramme på analysen af resultaterne

Opgaverne kommer hulter til bulter for eleverne, men maskinen holder styr på profilområderne, så når en elev har svært ved at læse, kan læreren ud fra resultaterne se, om det er galt med afkodningen eller sprogforståelsen.

"Testene skal gerne give en tilbagemelding, som læreren kan udnytte i sin praksis", konstaterede Jakob Wandall.

Han gennemgik, hvordan lærere kan se resultater for hele klassen og for den enkelte elev ved at logge sig på evalueringsportalen. De kan både se elevens svar i rækkefølge og dele dem op efter profilområde og sværhedsgrad.

"Med 25 elever i klassen kan man let komme til at bruge 50 lektioner på at analysere resultater. Vi anbefaler, at I sætter en tidsmæssig ramme på, for eksempel en til halvanden time, så I ikke lader sig suge ind i resultaterne", sagde Jakob Wandall og fortsatte:

"Begynd med søjlediagrammet, hvor I kan se, om eleverne klarer sig som forventet på de tre profilområder. De fleste skal blot have at vide, at I holder fast i deres læringsmål. Men der er gerne tre-fire overraskelser, som I må bruge noget krudt på for at finde ud af, hvilke opgaver de skal have i den kommende tid. Det er, når resultaterne viser noget andet end forventet, at de er interessante", sagde Jakob Wandall.

De nationale test er et pædagogisk redskab, så eleverne kan tage den samme test tre gange, og da resultaterne er direkte sammenlignelige, kan læreren se, om eleven gør fremskridt. Men testene er ikke en mirakelkur, understregede Stine Juul.

"De tester dele af et fag, men ikke alt. Derfor er det vigtigt, at læreren sammenligner resultaterne med sin øvrige viden om elever og klasse og supplerer med andre former for evalueringer. Men testresultaterne kan danne udgangspunkt for hold- og gruppedannelser i en kortere periode", sagde den pædagogiske konsulent.

Skolestyrelsen udgiver pjecer om testene

De nationale test begynder fra 15. februar og løber frem til den 30. april. Lærere kan fra 1. til 15. februar booke et tidspunkt til at afvikle testen i deres fag via evalueringsportalen.

En test er beregnet til 45 minutter, men den er åben i tre timer, så hvis man booker fra klokken 9 til 10, har man til klokken 12. Læreren kan således både give en elev ekstra tid eller en pause. Det betyder også, at lærere og elever ikke skal stresse for at komme i gang lige præcis klokken 9. Systemet kræver dog, at de er gået i gang inden klokken 10.

Udover demotestene har Skolestyrelsen udgivet pjecer om, hvordan man forbereder, afvikler og efterbearbejder testene. De sendes til skolerne omkring 1. februar, men kan allerede printes fra evalueringsportalen. Pjecerne er skrevet i et sprog, så man kan læse direkte op for eleverne.

Se link til demotest og pjecer til højre for denne nyhed.