En meget væsentlig bog, der på fornemste vis bidrager til flere aktuelle debatemner i folkeskolen, for eksempel mobning, rummelighed og for meget skældud i skolen.

Bogens budskab om at tage positivt udgangspunkt i det velfungerende kan umiddelbart forekomme banalt, men banaliteter kan rumme oversete og indlysende sandheder. Forfatternes holdning er klar: tag udgangspunkt i det velfungerende gennem værdsættende samtaler med eleverne, forældrene eller kollegaerne. De påpeger samtidig, at positiv værdisætning ikke handler om at fornægte det problematiske, men at praksis viser, at »den måde, vi fortolker eller fortæller fortiden og nutiden på, præger den enkeltes såvel som hele organisationens eller samfundets selvforståelse, tankegang og handlinger, og dermed også fremtiden«. Bogen præsenterer gennem omfattende praksisbeskrivelse, hvordan værdsættende samtaler har fungeret i både offentlige organisationer, private virksomheder og nonprofit­organisationer. Især bogens første tre kapitler, der handler om børn, er relevante i forhold til lærergerningen. Her skal fremhæves Berit Hertz veloplagte og engagerede kapitel om, hvordan systematisk værdsættende arbejde med problematiske skoleklasser kan føre til en positiv og konstruktiv dialog eleverne imellem. Hendes devise er, at mennesker kun kan ændre sig i et positivt defineret felt, og et væsentligt mål er, at eleverne oplever, at det nytter at ændre en uhensigtsmæssig opførsel det bliver set og værdsat i gruppen.

Bogen er yderst anbefalelsesværdig og kan inspirere til mange interessante og nødvendige refleksioner over det daglige samspil mellem børn, unge og voksne i skolen.