Anmeldelse
Hjerte og smerte - en brugsbog om den første kærlighed
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bogen er svensk, og indholdet er oversat og bearbejdet af John Madsen.
Artiklerne, novellerne og læserindlæggene har været bragt i det svenske ungdomsblad 'Kamratposten'. Målgruppen er 12-14-årige.
De små artikler, de korte læserbreve og noveller handler om, hvad kærlighed er, forelsket på afstand, drømmepigen/-fyren, kærestebreve og romantik, hvordan man finder sammen, hvad man gør, når man kommer sammen, den svære kærlighed (jalousi, at slå op med mere) og snart stor.
Bogen er festligt illustreret også med små tegneserier, og indimellem er der flippede kort- og pendullege, som giver deltagerne mulighed for at snakke om kærlighed og blive gift og 'danse på lykkens roser, hvis du stopper alle hans hullede hoser'. Pigerne elsker øvelserne.
Efter hvert afsnit er der litteraturhenvisninger til de nyeste romaner om emnet.
En sjov og sød bog til hjemlån og højtlæsning for bedsteveninden.