Anmeldelse
Sangen har vinger
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er egentlig ikke noget nyt i denne udgivelse. Måske er det dog på tide at repetere gammel lærdom for specielt nye forældre og andre ikke uddannede, der beskæftiger sig med de små børn. Bogen beskæftiger sig med vigtigheden af sang, musik og bevægelse i relation til børns sprogudvikling. Det er altså et vigtigt område, sang-aktivitetsbogen tager op, oven i købet med lidt teoretisk baggrundsviden om barnets sproglige og motoriske udvikling sidst i bogen.
Når jeg alligevel sidder med en fornemmelse af, at dette har jeg da vist set før, er det kombinationen af gammelt materiale pakket ind i kendt pædagogik. Det er en slags videregivelse af det kendte efter mesterlæreprincippet, som nævnt i indledningen. De gode børnesange, gamle og lidt nyere i en god blanding, lege, danse, rim og remser er præsenteret i flot layout med dejlige illustrationer. Der er opskrifter og mønstre til dukkeskabeloner og indledning og slutning, der forklarer, hvorfor det er så vigtigt at musicere med børn.
Med bogen følger en cd med samtlige 36 børnesange indspillet af Nanna Lüders og Mikkel Nordsø.